⭐⭐⭐⭐⭐ – Munch
⭐⭐⭐⭐ – Løppen
⭐⭐⭐⭐ – Florang
⭐⭐⭐ – Cykelbuddet
⭐⭐⭐ – Thiemer
⭐⭐ – Den hvide dør
⭐⭐ – Lille Stærke
⭐ – Store Stærke
⭐ – Scherfig (den yngre)
–
Endelig.
Efter måneders ventetid er det nu atter tid til at åbne Hajduk-sæsonen med den strålende klassiker Giro d’ Sydhavsøerne.
Samtidig markerer årets udgave også en flot milepæl i løbets historie: Efter flere års tilløb har det nu endeligt fået den placering, som de vindblæste, golde veje og de mange kringlede sving tilsiger. Giro d’ Sydhavsøerne skal naturligvis være en forårsklassiker.
Og i år får den også lov til at være det.
De helt store løbs karakteristika er, at kun de mest monumentale mestre har stået øverst på podiet. Således også i Giro d’ Sydhavsøerne, hvor de eneste vindere er Hajdukløbenes to største ryttere i historien: Rivalerne Munch og Løppenthin.
I 2021 vandt Munch sikkert efter at have parkeret en ellers strålende David Bjørnsdal på Bogø Hovedgade.
Sidste år gled Munch, Løppenthin og Florang uimodståeligt væk på samme nøglepunkt, inden ONCE-duoen efterlod Munch som en død kaskelothval og kørte i mål i en uimodståelig dobbelttriumf.
Ruten er stort set identisk med sidste år og fører rytterne rundt i et rigt og varieret terræn gennem skoven, langs havet og ude på de åbne vidder, hvor kun rytterne med de største hjerter tør forsøge at gøre forskellen.
Giro d’ Sydhavsøerne er løbet, hvor alting kan ske hele tiden. Men hvor der som oftest intet sker. Feltet er nervøst, og bevæger sig fremad som en urytmisk organisme præget af mistillid og forventninger om, at nogle andre skal føre. Og frygt for at man selv træder for meget til i vinden og må betale regningen, når andre lader hammeren falde.
Hvordan løbet køres afhænger også meget af vejrets luner. Ved redaktionens deadline ligner det, at der vil være en ret strid modvind hen over dæmningen og i store dele af den sidste halvdel af løbet. Det giver ikke gode betingelser for angrebsivrige ryttere, der vil forsøge at foretage en led udskilning.
Derfor kan meget blive afgjort af den ikke videre stejle, men relativt lange Bogø Hovedgade få kilometer fra målstregen. Det punkt har været løbsafgørende i de andre udgaver og bliver det formentlig igen.
Arrangørerne har desuden haft et ønske om at skabe ekstra drama i finalen ved at lade afgørelsen falde på en 700 meter lang skovsti, der indtil for få uger siden lignede indkørslen til 1. verdenskrig. Beslutningen har skabt drama i kulissen, fordi flere nøglepersoner mener, at den er for farlig at køre finale på for de tekniske uskolede hajdukkere.
Kelme har brokket sig, men især ONCE med iltre sportsdirektør Rasmus Løppenthin som talsperson har i særdeles skarpe vendinger forsøgt at få Giro-arrangørerne til at droppe den kontroversielle afslutning.
Det heftige benarbejde har fået arrangørerne til at sætte en lokal skovfoged til at lappe huller i vejen. Men arrangørerne står fast på, selvom evigt neurotiske Løppenthin fortsat skumler.
Det er ikke redationens vurdering, at den absolutte finale rykker afgørende ved favoritternes styrkeforhold. Det tilfører bare et element af tilfældighed, fordi risikoen for uheld og kaos stiger.
Der er dog ingen tvivl om, at lige præcis Frederik Munch håndterer den slags bedre end Løppenthin, og derfor må Mercatone-kaptajnen påtage sig favoritværdigheden og får 5 stjerner af redaktionen. Udover en mental styrke er hans også en større tekniker end sidste års vinder, ligesom han efter et hårdt vinter-regime er tilbage i den form, der gav ham så store triumfer i 2021.
“Munch er mesteren, det gråmelerede geni. Hajdukløbenes Holger Danske er genopstået og i sandhed manden, der skal slås, hvis man vil køre med den lyserøde førertrøje,” siger Hajduks cykelkommentator Pierre Chany.
Som førsteudfordrere får den brølstærke ONCE-duo Løppenthin og Jannik fire stjerner.
Løppenthin kom som sædvanlig elendigt gennem vinteren, men efter en barsk forårsblok har han de seneste uger sat flere personlige rekorder og ligner en mand med en realistisk chance for at forsvare La Maglia Rosa.
“Løppenthin er den mest utilregnelige toprytter i feltet. Jeg kan ikke forudse om vreden over afslutningen i skoven æder ham op eller kan fungere som turbobenzin. Men finder han den rette balance mentalt har han utvivlsomt styrken til at matche Munch,” siger Pierre Chany.
Ligeledes med fire stjerner finder man Jannik Florang, som redaktionen spår lige så store vinderchancer som Løppenthin.
“Jannik Florang var brølstærk sidste år, og jeg forstår, han er endnu bedre nu. Hvis ONCE-lejren kører klogt, og Løppenthin er generøs, har de virkelig gode muligheder for at bryde Florangs årelange sejrstørke,” siger Pierre Chany.
På tre stjerner finder man cykelbuddet. Som den fjerdestørste favorit. Selvfølgelig, fristes man til at sige om manden, der har en perlerække af fjerdepladser i samlingen.
“Cykelbuddet er en maskine, en strålende pedalatlet, som år efter år forbedrer sig. Måske kan den krævende finale være den komponent, som giver det endelige gennembrud for en teknisk elegantier som cykelbuddet,” siger Pierre Chany.
Den nye mand i universet, Mapei-kaptajnen Jeppe Thiemer får også tre stjerner. Han kan træde, træner flittigt og kører både på grus, asfalt og cykelbanen.
“Jeppe Thiemer er en herlig og gammeldags væddeløber, som det bliver ualmindeligt svært at slide op. Redaktionen er lidt konservativ med stjernerne, fordi vi ikke har set ham i Hajduk-regi før. Men de andre topryttere ser ham som en ualmindeligt farlig konkurrent,” siger Pierre Chany.
Rasmus Bertelsen, Den Hvide dør spås også gode muligheder for at køre fuld finale og tildeles to stjerner.
“Han har været skadet, men ser ud til at være kommet formidabelt igen og ligner allerede en mand, der kan træde størstedelen af feltet ud af hjulet,” siger Pierre Chany.
Ligeledes på to stjerner finder man hans holdkammerat fra US Postal Henrik Stærke.
“Den yngeste Stærke-bror var uimodståelig i 2020, men har aldrig ramt de samme højder siden. Men der går rygter om, at han i perioder har passet sin vintertræning. Og en drilsk afslutning er som en lækker, fransk citrontærte for den kyniske og frygtløse afslutter,” siger Chany.
På en stjerne finder man Stærke den Ældste, Cap Stærke fra Mercatone Uno.
“Han har ved tidligere løb fået langt flere stjerner, men han er blevet far hen over vinteren, og den slags er ikke altid befordrende for mange timer på hometrainer og landevejen,” siger Pierre Chany.
Ligeledes på en stjerne finder man den mystiske, klejne Louis Scherfig fra Gewiss. Han gjorde ikke meget væsen af sig til træningsløbet i starten af april. Men han kører over tusind kilometer om måneden og ligner desuden en mand med fart i benene.
“Jeg skal ikke afvise, at denne Scherfig kan blive Hajdukløbenes helt store sensation,” siger Pierre Chany.
