Styrt, triumfer og lyssky forhandlinger: Her er fortællingen om det dramatiske ONCE-mandskab

Prolog
Det var en bagende varm juni-mandag i 2021, da ONCE-direktør Rasmus Løppenthin tog imod holdets supersprinter, Jannik Florang, på mandskabets stambeværtning Storm B i det hippe nordvestkvarter i København.

Solen skinnede på de to topatleter, som tog plads udenfor og fik serveret burgere med rosastegte bøffer, toppet med smeltet cheddar.  De lænede sig tilbage i de solide fletstole, nød ungmøerne, der cyklede forbi med blafrende skørter. Ved første øjekast lignede de to gamle venner, der nød livet. Men Jannik pillede lidt nervøst ved servietten. Løppenthin var sammenbidt og slet ikke så speedsnakkende som normalt.
“Nå, men jeg har egentlig inviteret dig på frokost, fordi der er noget, jeg gerne vil dele med dig,” fik Løppenthin endelig fremstammet. De næste 30 minutter havde de to profiler så en samtale, der kunne have ændret Hajdukløbene for altid. 

Blev en succes fra dag 1 

Jannik og Løppenthins makkerskab blev indledt i 2019, hvor de uden at gøre det officielt for resten af feltet kørte sammen og sikrede Florangs anden sejr i Tour de Ejby.

I foråret 2020 fik de ONCE som sponsor, Løppenthin udnævnte sig selv til sportsdirektør og efter længere tids smørrelse fik han skrevet kontrakt med magre Jons Winding, der var i træningseksil på forældrenes gård i Søhøjlandet. 

ONCE var nu mere end klar til at overtage herredømmet i Hajdukløbene.

På grund af corona-restriktioner blev Tour de Ejbys linjeløb i slutningen af maj 2020 rykket til sidste weekend i juni. Men det afholdt ikke den driftige løbsarrangør Nikolaj Sejergaard fra at servere cykling for sit utålmodige publikum. Men hvordan kører man cykelløb, når maks 10 personer må være samlet?

Dermed var Ejby-enkeltstarten født, og en sulten Løppenthin åd den i overbevisende stil i tiden 42.04. Med en gennemsnitsfart på 36,4 km i timen kørte han uhørt stærkt efter datidens standarder, og kun David Bjørnsdall var inden for en halvt minut. Resten af feltets topryttere var omkring to minutter efter den lille, tætte ONCE-bomber.

ONCEs triumf blev total, da Jannik Florang fik klemt sig ind på en tredjeplads, otte sekunder foran Jonas Lunen.

“Den dag skabte Løppenthin Hajdukløbenes lille systemskifte,” siger Pierre Chany i dag.

“Han var den første til at arbejde struktureret med videnskabelige træningsmetoder, tabte sig 10 kilo på tre måneder og var på toppen af sin karriere,” fortsætter Chany.

Styrtede forhåbninger 

På en træningstur i juni barberede Løppenthin yderligere 40 sekunder af sin vindertid og kørte enkeltstartruten i 41.24. Analysen i ONCE-lejren var, at man havde feltets klart bedste temporytter og feltets klart bedste sprinter.

“Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie, hvor vi ikke vinder Tour de Ejby,” sagde Løppenthin igen og igen i juni 2020. 

Men ONCE-direktøren skulle snart få brug for at udvide sin forestillingsevne.

Jannik og Løppenthin var særdeles velkørende i Tour de Ejby det år, men ingen af dem kunne holde sig på cyklerne. Trods massive hudafskrabninger og en iturevet trøje fik Florang samlet sig sammen til at sikre holdet en andenplads efter den sensationelle vinder Henrik Stærke. Løppenthin udgik og sad resten af aftenen i en morfinrus på Herlev Hospital med et brækket kraveben.

 Jonas Winding stod af efter en defekt.

“Vi er stadig de bedste,” sagde Løppenthin beroligende til sine holdkammerater i de uger, hvor knoglerne helede.

Herefter fulgte to års ørkenvandring uden en eneste sejr for det iberiske mandskab.

Sammenbrud på Bornholm

ONCE-lejren havde ellers stillet vaser frem til det helt store comeback i nyklassikeren Vuelta a Bornholmo i september 2020. 

Den energiske sportsdirektør Løppenthin fik installeret tropperne i en separat lejlighed uden for Allinge, væk fra fristelserne på vandrehjemmet Nordly.

Aftenen før løbet var mandskabet ude for at skaffe pasta, grøntsager og rødbedejuice.

“Skal vi mon lige købe en enkelt flaske vin?,” spurgte Jonas Winding og blev mødt af en mur af tavshed fra sportsdirektøren.

Og så gik ONCE-tropperne op til kassen i vantro tavshed. Uden alkohol i kurven.

“Episoden er et stilstudie i den ubalance, der var på ONCE-holdet i den periode,” siger en kilde med dyb indsigt i det spanske mandskab.

På selve løbsdagen på Bornholm var ONCE mere uorganiseret end nogensinde. 

Nyerhvervelsen Teis Florang blev sat ud af det blå. Winding lignede en forskræmt hund i feltets bagdel og gjorde alle forhåbninger om et resultat til skamme.

Jannik Florang fik bakset sig til pointtrøjen uden skyggen af hjælp fra sine holdkammerater. Og var derefter så mør, at han aldrig kom til at spille en rolle i finalen.

For foden af Ypnastad satte Løppenthin så tempo, hvilket resulterede i, at han fik isoleret sig selv med den skrækindjagende Ariostea-duo, Munch & Stærke.

ONCE-kaptajnen viste dog sit uhørte niveau ved på utrolig vis at få plantet dem begge på bakken i Gudhjem.

Nu skulle feltets bedste klatrer og temporytter bare køre alene i 20 km inden den afsluttende opstigning til fyret. 

Det burde ikke kunne gå galt.

Så selvfølgelig gjorde det det.

Da Løppenthin fik nys om, at Stærke havde brændt sin luksusløjtnant op og nu lå alene, lod ONCE-klatreren af uransagelige årsager sin konkurrent komme op.

Og på de stejle procenter i bunden af Fyrbakken, blev Løppenthin ramt af et så monumentalt sammenbrud, at han smed næsten 40 sekunder til Henrik Stærke.

Facit blev en bjergtrøje, en pointtrøje og en andenplads. Alligevel var ONCE-drengene så skuffede, at de kun kortvarigt dukkede op til festen på Nordly. 

Få uger senere forlod Jonas Winding mandskabet.

“Løppenthin betragter det som sit største nederlag til dato, at han ikke formåede at forløse det uovertrufne klatretalent Jonas Winding,” siger en kilde med dyb indsigt i ONCE-lejren.

Løppenthin reagerede ved at skrige sit forpinte hjerte ud på hometraineren.

Fra oktober til februar satte han nye, personlige watt-rekorder. 

I marts ramte Løppethin ind i en uendelig ørken af overtræning.

Systemskifte og genrejsning

Alligevel var det en optimistisk ONCE-duo, som tog hul på 2021-sæsonen. Mon ikke man som minimum ville vinde enten enkeltstarten eller Tour de Ejby.

Facit? To 5.-pladser til Jannik og to 6.-pladser til Løppenthin.

Enkeltstarten tog ONCE-lejren forholdsvis roligt. Løppenthins optakt blev ramt af en lavine af tekniske uheld, og Janniks tid var anstændig.

Men til Tour de Ejby i 2021 fumlede ONCE-duoen uafklaret rundt. Ingen af dem ville banke i bordet og kræve kaptajnrollen. Ingen af dem var klar til at ofre sig for den anden.

“De kørte som to konfliktsky veninder, der ikke under hinanden den smukke rytter og derfor foretrækker, at ingen af dem får ham,” siger Pierre Chany i dag.

“Og så var der noget større på spil, som ONCE-lejren ikke til fulde havde indset omfanget af. For ved at komme under 40 minutter på enkeltstarten introducerede Munch og David Hajdukløbenes store systemskifte. De to hævede niveauet så markant, at ONCE-lejren pludselig var uendeligt langt fra at kunne vinde cykelløb,” fortsætter Chany.

Alligevel var det et forandret ONCE-mandskab, der tog hul på efterårssæsonen i 2021.

Med kirurgisk præcision sikrede holdet Jannik pointtrøjen i både Giro d’ Sydhavsøerne og Vuelta a Bornholmo. En skadet Løppenthin stillede endda op på Møn og tog en hård føring tidligt for at åbne Janniks sprintertog ved den første pointspurt.

Og de tidligere så arrogante ONCE-stjerner fejrede pludselig to 3. pladser som sejre.

“Det var som om, at nogen eller noget havde løst den gordiske knude på ONCE. Men det var et mysterie, hvad der dog var sket hen over sommeren, som kunne forklare den voldsomme transformation,” siger Pierre Chany.

I april 2022 kom så ONCE-mandskabets endelige gennembrud i den nye æra. Trods en optakt med sygdom og elendige træningsture med konkurrenterne havde Løppenthin timet formen perfekt og var i sit livs zenit på stigningerne. Inden løbet forekom det som en umulighed, men som dagen udviklede sig var det logisk, at Løppenthin steg først til tops på Fyrbakken. Traumet fra 2020 var væk.

Og da både Jannik og Jake samtidig kørte sig i top 10, var den største sensation i Hajduløbenes historie en realitet.

ONCE vandt holdkonkurrencen.

“De var dømt ude, færdige. Og den dag i dag tror jeg stadig mange måber over, hvad der skabte forandringen på det mest uorganiserede mandskab i løbenes historie,” siger Pierre Chany.

Epilog
Storm B i juni 2021. 

Burgerne var borte, men Løppenthin havde stadig svært ved at komme til sagen. Lod forstå at han var frustreret. At han havde svært ved at forene rollerne som toprytter og sportsdirektør, savnede flere fællestræninger i ONCE-lejren. 

Og så sprang han bomben. 

“Jeg overvejer meget kraftigt at skifte til Mercatone Uno,” sagde Løppenthin til Jannik. 

På det tidspunkt var forhandlingerne allerede så fremskredne, at Mercatones sportsdirektør Anja havde orienteret flere af det italienske mandskabs profiler om processen. 

“Ja, så får vi svært ved at vinde,” svarede en chokeret Jannik. 

“Jeg har ikke besluttet noget endeligt,” forsikrede Løppenthin. 

“Jeg ville gerne lige tale med dig først.” 

Løppenthin var gået ind til frokosten med den indstilling, at han ville fortsætte forhandlingerne med de gule Ejby-Darioer. Vaniljekaffen og fællesskabet i Ejby fristede ham. 

Men under den bagende sol virkede Janniks Gewiss-blå øjne pludseligere klarere end nogensinde. 

Han så på sin forsmåede sportsdirektør. 

“Jeg forstår godt, hvis du skifter,” sagde Jannik omsorgsfuldt. 

 “Men jeg håber, du bliver.”