Af Géo Lefévre
Bornholmoen er tilbage. Det samme er Hajduk Nieuwsblad. For en stund.
For når solens sidste krampetrækninger ikke længere kan holde bladet, holde fedtet fra vejene. Når duggens dyne aldrig når at slippe græsset, før natten atter sænker sig. Når Fyrbakken er besteget for sidste gang i 2023.
Ja, så er Nieuwsblad atter borte som bærrene på hækken.
Men lad os nyde den sensommer, der kom så uventet. Med kalenderens smukkeste løb: Vuelta a Bornholmo.
RUTEN
Mesterlige Munch kører for første gang i historien da capo, så ruten er identisk med sidste år, der bød på storslået væddeløb.
Rytterne starter ved Nordly, hvorefter de drøsser afsted samlet, inden løbet gives fri efter godt 10 km. Dagens første prøvelse bliver Bobbabrødrene, som ligger mellem Rø og turistmagneten Gudhjem. Men klatrernes fordel udlignes af skarpe nedkørsler, der giver de tunge og modige ryttere rig mulighed for at få så meget fart på, at de flyver hen over strabadserne.
Det er også værd at bemærke, at løbsarrangøren i år har begået minimum to genialiteter.
Først og fremmest ligger dagens første og mest pointgivende bakkespurt tidligt, umiddelbart efter tonseriet på brødrene. Og det er ikke nogen led stigning, men en mere jævn og menneskelig bakke. Og det begejstrer cykelkommentator Pierre Chany.
“Det betyder, at ryttere med viljen til magt og prikker tidligt bliver tvunget til at vise deres intentioner og dermed blotte sig over for resten af feltet. Samtidig øger det sandsynligheden for, at trøjen ikke bare tilfældigvis samles op af den rytter, der vinder,” siger Pierre Chany.
Han jubler også over, at rytterne ikke skal sidde på cyklen og udøve matematik for viderekommende, hvis de vil vinde den grønne trøje. I år afgøres den med en enkelt spurt kort før Paradisbakkerne.
“Det format blev opfundet af den originale løbsskaber, mestrenes mester, hundeejer og ålemorderske, Nikolaj Sejergaard. Og ingen kan forestille sig noget smukkere end at den grønne trøje findes via ét, tungt øksehug,” siger Chany, der godt tør spå om favoritterne til den grønne trøje.
“Brødrene Florang og Mapeis formidable Hasse.”
Men vinderen af den grønne trøje kan ikke nyde sejrsrusen længe, før dagens næste lede prøvelse venter: Paradisbakkerne. Det er råt og lumsk. Æstetikerne i feltet kan let forfalde til at nyde den oprindelige natur, de uberørte træer under den varme sol. Men der er ikke plads til dagdrømmeri. Det er et terræn uden et øjebliks ro. Så er der hul i asfalten. Så op. Ned. Et krævende sving, mens cyklen ryster.
“Her kan teknikerne utvivlsomt drille de mere lette og forsigtige klatrere,” siger Pierre Chany.
Herefter venter omkring 10 hurtige kilometer, hvor det er fladt og ned ad bakke på åbne vidder.
Og så begynder finalen med en af rigets hårdeste bakker: Ikoniske Ypnastad, som for tredje gang er på menuen til Vuelta a Bornholmo. Undervejs har den 500 meter med 7,4 procent i snit.
“Ypnastad er er ond stigning. Og derfor en smuk stigning. Den er menneskelig i starten, men bliver kontinuerligt hårdere og hårdere inden klimaks på omkring ni procent. Men det mest modbydelige for rytterne er formentlig, at den efter toppen har flere hundrede meter, hvor den stadig stiger mellem en og to procent. Her kan de ryttere, der formår at holde syren borte, virkelig gøre forskellen,” siger Pierre Chany.
Herefter venter Kobbevej. Den har ikke brutale procenter. Men den er stejl i bunden. Og for de ryttere, der stadig har Ypnastad i benene, føles den som en ørkenvandring med en længde på omkring tre kilometer.
“Vi vil formentlig senest her begynde at se de første kramper,” siger Pierre Chany.
Fra toppen af Kobbevej, som er dagens sidste bjergspurt, venter godt 25 km i helvedets skønhed. Ikke et øjebliks fred. Nedkørsler brydes af konstante kontrabakker og passager med krævende nedkørsler og modbydelige sving.
“Det er angrebsterræn. Og det er også terræn, hvor ulempen ved at være alene eller i en lille gruppe er mindre. Hvis en eksklusiv gruppe af klatrere kan gøre forskellen på Ypnastad og Kobbevej, har de alle muligheder for at holde hjem,” siger Pierre Chany.
Til slut venter den modbydelige bakke op til Hammeren Fyr, der med sine vekslende procenter mellem 3 og 17 procent er designet til at pine ryttere med krampen liggende latent under den papirtynde hud.
“Alle frygter Fyret. Fyret skåner ingen. Man kan komme først over stregen. Men man kan ikke vinde over Fyret. Du kan låne en sejr. Men prisen for lørdagens sejrherre er at betvinge sig adgang til mørke smertekamre i sjælen, som ikke egner sig til at være en del af den menneskelige bevidsthed. Og oplevelsen vil efterlade et ar på sindet resten af tilværelsen, ” siger Pierre Chany.
FAVORITDUELLEN
Men hvem er så disse perverse personer, der er villige til at ofre det mentale helbred for anerkendelsens flygtige rus? Svaret er naturligvis de evige to, rivalerne og Hajdukløbenes giganter Munch og Løppenthin.
Men noget er forandret i de to mestres dynamik. De er begge fortsat grånede og furede i ansigterne efter de mange sure og svedne træningstimer på hometraineren.
Men det er som om, at de har byttet gevandter.
Løppenthin, som tidligere var kronisk lukket og udspekuleret er pludselig begyndt at dele samtlige træningsdata og forspilder ikke en chance for at tale sin egen styrke op over for konkurrenterne.
Omvendt er den normalt så selvsikre og royale Munch begyndt at spinne og tale sig selv ned som en anden Løppenthin. Det gråmelerede geni har ikke været sen til at udnytte de strategiske gevinster ved rivalens åbenhed og groteske selvtillid og har pronto reageret ved at forsøge at tørre al favoritværdigheden af på sidste års vinder af Vueltaen. Munch er samtidig under kraftig mistanke for at smugtræne, hvilket normalt er under hans værdighed.
“Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til det, vi er vidne til i disse uger. Det er historisk. Men om det er en forbigående tendens eller en begyndende omkalfatring af Hajdukløbenes essens, tør jeg ikke spå om endnu,” siger Pierre Chany.
Han har været meget i tvivl om, hvordan han skulle uddele stjerner. For cykelkommentatoren tøver ikke med at konkludere, at Løppenthin målt på ren styrke opad er feltets bedste rytter.
“Men han har aldrig prøvet at vinde som absolut topfavorit. Han har altid kunnet gemme sig under Munchs vinge. Nu skal han flyve selv. Men den rette timing. Kan han det? Det mener jeg er et stort og ubesvaret spørgsmål,” siger Pierre Chany.
“Husk på hvordan Løppenthin i stort set hele 2020-udgaven af Bornholmoen lignede feltets mester. Som en anden Houdini brød han ud af Munchs og Stærkes fangenskab i Gudhjem og skulle bare gøre det færdigt opad Fyret. En formsag for en mand på dengang 58 kg. Hvorefter han præsterede et grotesk sammenbrud,” fortsætter cykelkommentatoren.
Det ændrer ikke på, at Løppenthin får fem stjerner. Men det gør hans rival også.
“Munch blev nummer 6 i sit debutløb, Tour de Ejby 2020. Siden er han aldrig sluttet dårligere end nummer 4 og har undervejs vundet hele 5 sejre og sat et utal af rekorder. Blandt andet på enkeltstartsruten i Ejby. Munch er ubetinget hajdukløbenes konge, og det ville ganske enkelt være historieløst ikke at tildele sådan en mester fem stjerner. Mercatone-spin eller ej,” siger Pierre Chany.
“Jeg tror samtidig, at Munch både kan lukrere på Løppenthins overmod, sit stærke og brede mandskab og ikke mindst sine overlegne tekniske færdigheder,” fortsætter Chany.
Han bemærker samtidig, at Munch ved flere lejligheder i 2023 har vist, at tempomotoren er intakt. Mest magtfuldt da han nærmest ene mand halede et stjernespækket udbrud ind til Giro d’ Sydhavsøerne.
“Og herefter kasserede han resten af feltet af på Bogø Hovedgade, som var de intet andet end gamle, mørnede cykelslanger. Jeg forstår det taktiske spil. Men Munch kan ikke frasige sig 5 stjerner,” siger Pierre Chany.
Samtidig er den erfarne cykelkommentator mere usikker på, om Løppenthins dieselmotor kan tværne med samme intensitet som rivalen.
“Hvad har han egentlig vist i 2023? Han har ikke skyggen af resultater i Hajdukløbene. Han har forbedret sin spurt, siger ONCE-lejren. Nå nå. Han er blevet mere eksplosiv på stigningerne. Javel. Men har prisen været en ofring af den motor, der sikrede ham sejren på den første enkeltstart i 2020? Det får vi svar på lørdag. For ONCE-klatreren kan ikke længere gemme sig og foretage nålestiksmanøvre, når det passer ham. Løppenthin vil blive tvunget ud i vinden og for første gang i karrieren opleve det tryk, der efterhånden er blevet hverdag for det gråmelerede geni” siger Chany.
Munch og Løppenthin skal dog ikke dvæle for længe ved deres interne dyst. For så risikerer de at blive overalet af to opkomlinge, som både rækker ud efter sejren til Bornholmoen og på World Touren.
FØRSTEUDFORDRERNE
Jeppe Thiemer fra Mapei har indtil videre gjort et magtfuldt indtryk med to podieplaceringer på Møn og i Ejby. Og han har forbedret sin eksplosivitet på stigningerne hen over sommeren, hvor hans bakke-tider uge for uge kommer tættere på Munch og Løppenthins rekorder. Han har en stor chance for at vinde Vuelta a Bornholmo. Og en lille chance for at vinde World Touren, hvor han er fire point efter Scherfig, Prinesessen, der er lige så glad for sin frisør som Paul Pogba.
De får begge fire stjerner af Chany.
“Thiemer og Scherfig er to nye bekendtskaber i Hajdukløbene, som har presset de gamle mestre til at afsøge nye afkroge af deres registre. De kører ikke langt og langsomt eller kort og hårdt. Scherfig og Thiemer kører langt og hurtigt,” siger han.
“Jeg tror ikke, de har Løppenthin og Munchs antrit på stigningerne. Med friske ben. Men Fyrbakken efter små 100 kilometers prøvelse handler ikke kun om eksplosivitet. Det handler også om holdbarhed. Og her er både Thiemer og Scherfig stærkere end de to forhåndsfavoritter,” siger Pierre Chany.
Han spår Thiemer størst chance for at indtage det øverste trin på podiet.
“Han er en væsentligt mere erfaren konkurrencerytter end Gewiss-stjernen. Han har været på podiet to gange i særdeles stærke hajdukfelter og har kørt store løb i udlandet. Han er klar. Klar til at hente sin første sejr nogensinde,” siger Pierre Chany.
“Omvendt er Scherfig en vild hest, der er vant til at strejfe omkring i det tempo, som hjertet lyster i momentet. Han skal nu transformeres til en fuldblods væddeløberhest. Det er en svær øvelse. Enkeltstarten var en begyndelse. Men ikke mere end det. Men får han hovedet med, er det ikke umuligt, at denne Scherfig kan blotlægge kræfter, der er alle andre overlegne,” siger Chany.
Herefter følger Gis Gelati-duoen Blume og Bjørnsteen på tre stjerner.
“Blume viste løbsnæse med en tredjeplads i Ejby, men den klejne fyr fik ikke et ben til jorden i spurten mod Thiemer og Florang. Så vandt han enkeltstarten på Amager på en rumraket. Det var helt inden for reglernes rammer, men hans udstyr var så overlegent, at det ikke for alvor gjorde os klogere på hans kvaliteter,” siger Pierre Chany.
“Bortset fra jeg er overbevist om, at Munch kunne matche Blumes fart på selv den tarveligste stålhakker i feltet,” fortsætter han.
Men de charmerede, farverige italo-fyre har muligvis en seriøs vidnerkandidat.
“Blume kan træde. Og han er lille. Det er gode forudsætninger for at køre finale. Men vi skal se ham i åben slagudveksling på lige vilkår mod feltets største tyre, før han kan tildeles endnu flere stjerner,” siger Pierre Chany.
Holdkammeraten Bjørnsteen får også tre stjerner.
“Er Gis Gelati-kaptajnen overhovedet blandt feltets bedste 10 klatrere? Det kan jeg ikke svare klart på. Men han er ubetinget Hajdukløbenes mest hårdkogte og brutale væddeløber, som bliver umådeligt svær at kontrollere på 90 procent af ruten. Man gør klogt i ikke at undervurdere så mesterlig og skarpskåren en cykelrytter som Bjørnsteen,” siger Pierre Chany.
To stjerner tildeles en af Hajdukløbenes tidlige konger, den evigt smukke Henrik Stærke.
“Jeg var for længst holdt op med at tro på, at vidunderet Henrik Stærke atter kunne tiltvinge sig plads blandt feltets mest lysende stjerner. Men andenpladsen på enkeltstarten på Amager var et strålende comeback. Måske især i forhold til klogskab og forberedelse, som altid har været adelsmærker hos US Postal-rytteren. Nu skal han også vise, han kan matche de bedste på ren styrke. Ingen forlader de bornholmske bakker uden at være nøgne,” siger Pierre Chany.
Den sidste stjerne går til Stærkes storebror, sidste års bjergtrøje, Cap Stærke fra Mercatone Uno. I 2022 blev han først ramt af Davids exit og herefter uopmærksomhed, da et bagholdsangreb blev indledt i Paradisbakkerne. Det kostede kræfter, men den nyslåede kaptajn fik sikret status quo og var herefter den eneste, der så ud til at have pondus til at matche Løppenthin på stigningerne. Inden han til sidst måtte kapitulere kort før mål, hvor han måtte slippe frontgruppen og endte som 5’er.
“Var kortene landet anderledes, kunne Cap have vundet Bornholmoen sidste år. Han var også særdeles velkørende til Giro d’ Sydhavsøerne i efteråret. Han har siden fået barn og har ikke været på fordums styrke indtil nu i 2023. Men han har over for flere favoritter signaleret, at Bornholmoen er hans store sæsonmål. Så har han passet sin træning, og kan den velopdragne mand vriste sig fri af løjtnant-forpligtelserne, skal man ikke afskrive ham,” siger Pierre Chany.
Han begræder samtidig et afbud fra en af feltets største talenter, der utvivlsomt havde fået et pænt antal stjerner, hvis han var stillet til start.
“Cyeklbuddet vil blive savnet. Feltet er ikke fuldendt uden denne evighedsmaskine, der kæmper så bravt opad og flyver elegant ned langs bakkerne som en sart, lille kanariefugl,” siger Pierre Chany, inden han atter bevæger sig op til det evige løb for at sniffe baner med Coppi på ubestemt tid.
⭐⭐⭐⭐⭐ Løppenthin (ONCE) og Munch (Mercatone Uno)
⭐⭐⭐⭐Thiemer (Mapei) og prinsessen (Gewiss)
⭐⭐⭐Blume & Bjørnsteen (Begge Gis Gelati)
⭐⭐Henrik ‘Lille’ Stærke (US Postal)
⭐Cap ‘Barthez’ Stærke (Mecatone Uno)
