giro

apr

2023

Drama om finalen og den genopstandne Holger Danske: Her er den store Giro-optakt

⭐⭐⭐⭐⭐ – Munch
⭐⭐⭐⭐ – Løppen
⭐⭐⭐⭐ – Florang
⭐⭐⭐ – Cykelbuddet
⭐⭐⭐ – Thiemer
⭐⭐ – Den hvide dør
⭐⭐ – Lille Stærke
⭐ – Store Stærke
⭐ – Scherfig (den yngre)

–

Endelig.

Efter måneders ventetid er det nu atter tid til at åbne Hajduk-sæsonen med den strålende klassiker Giro d’ Sydhavsøerne.

Samtidig markerer årets udgave også en flot milepæl i løbets historie: Efter flere års tilløb har det nu endeligt fået den placering, som de vindblæste, golde veje og de mange kringlede sving tilsiger. Giro d’ Sydhavsøerne skal naturligvis være en forårsklassiker.

Og i år får den også lov til at være det.

De helt store løbs karakteristika er, at kun de mest monumentale mestre har stået øverst på podiet. Således også i Giro d’ Sydhavsøerne, hvor de eneste vindere er Hajdukløbenes to største ryttere i historien: Rivalerne Munch og Løppenthin.

I 2021 vandt Munch sikkert efter at have parkeret en ellers strålende David Bjørnsdal på Bogø Hovedgade.

Sidste år gled Munch, Løppenthin og Florang uimodståeligt væk på samme nøglepunkt, inden ONCE-duoen efterlod Munch som en død kaskelothval og kørte i mål i en uimodståelig dobbelttriumf.

Ruten er stort set identisk med sidste år og fører rytterne rundt i et rigt og varieret terræn gennem skoven, langs havet og ude på de åbne vidder, hvor kun rytterne med de største hjerter tør forsøge at gøre forskellen.

Giro d’ Sydhavsøerne er løbet, hvor alting kan ske hele tiden. Men hvor der som oftest intet sker. Feltet er nervøst, og bevæger sig fremad som en urytmisk organisme præget af mistillid og forventninger om, at nogle andre skal føre. Og frygt for at man selv træder for meget til i vinden og må betale regningen, når andre lader hammeren falde.

Hvordan løbet køres afhænger også meget af vejrets luner. Ved redaktionens deadline ligner det, at der vil være en ret strid modvind hen over dæmningen og i store dele af den sidste halvdel af løbet. Det giver ikke gode betingelser for angrebsivrige ryttere, der vil forsøge at foretage en led udskilning.

Derfor kan meget blive afgjort af den ikke videre stejle, men relativt lange Bogø Hovedgade få kilometer fra målstregen. Det punkt har været løbsafgørende i de andre udgaver og bliver det formentlig igen.

Arrangørerne har desuden haft et ønske om at skabe ekstra drama i finalen ved at lade afgørelsen falde på en 700 meter lang skovsti, der indtil for få uger siden lignede indkørslen til 1. verdenskrig. Beslutningen har skabt drama i kulissen, fordi flere nøglepersoner mener, at den er for farlig at køre finale på for de tekniske uskolede hajdukkere.

Kelme har brokket sig, men især ONCE med iltre sportsdirektør Rasmus Løppenthin som talsperson har i særdeles skarpe vendinger forsøgt at få Giro-arrangørerne til at droppe den kontroversielle afslutning.

Det heftige benarbejde har fået arrangørerne til at sætte en lokal skovfoged til at lappe huller i vejen. Men arrangørerne står fast på, selvom evigt neurotiske Løppenthin fortsat skumler.

Det er ikke redationens vurdering, at den absolutte finale rykker afgørende ved favoritternes styrkeforhold. Det tilfører bare et element af tilfældighed, fordi risikoen for uheld og kaos stiger.

Der er dog ingen tvivl om, at lige præcis Frederik Munch håndterer den slags bedre end Løppenthin, og derfor må Mercatone-kaptajnen påtage sig favoritværdigheden og får 5 stjerner af redaktionen. Udover en mental styrke er hans også en større tekniker end sidste års vinder, ligesom han efter et hårdt vinter-regime er tilbage i den form, der gav ham så store triumfer i 2021.

“Munch er mesteren, det gråmelerede geni. Hajdukløbenes Holger Danske er genopstået og i sandhed manden, der skal slås, hvis man vil køre med den lyserøde førertrøje,” siger Hajduks cykelkommentator Pierre Chany.

Som førsteudfordrere får den brølstærke ONCE-duo Løppenthin og Jannik fire stjerner.

Løppenthin kom som sædvanlig elendigt gennem vinteren, men efter en barsk forårsblok har han de seneste uger sat flere personlige rekorder og ligner en mand med en realistisk chance for at forsvare La Maglia Rosa.

“Løppenthin er den mest utilregnelige toprytter i feltet. Jeg kan ikke forudse om vreden over afslutningen i skoven æder ham op eller kan fungere som turbobenzin. Men finder han den rette balance mentalt har han utvivlsomt styrken til at matche Munch,” siger Pierre Chany.

Ligeledes med fire stjerner finder man Jannik Florang, som redaktionen spår lige så store vinderchancer som Løppenthin.

“Jannik Florang var brølstærk sidste år, og jeg forstår, han er endnu bedre nu. Hvis ONCE-lejren kører klogt, og Løppenthin er generøs, har de virkelig gode muligheder for at bryde Florangs årelange sejrstørke,” siger Pierre Chany.

På tre stjerner finder man cykelbuddet. Som den fjerdestørste favorit. Selvfølgelig, fristes man til at sige om manden, der har en perlerække af fjerdepladser i samlingen.

“Cykelbuddet er en maskine, en strålende pedalatlet, som år efter år forbedrer sig. Måske kan den krævende finale være den komponent, som giver det endelige gennembrud for en teknisk elegantier som cykelbuddet,” siger Pierre Chany.

Den nye mand i universet, Mapei-kaptajnen Jeppe Thiemer får også tre stjerner. Han kan træde, træner flittigt og kører både på grus, asfalt og cykelbanen.

“Jeppe Thiemer er en herlig og gammeldags væddeløber, som det bliver ualmindeligt svært at slide op. Redaktionen er lidt konservativ med stjernerne, fordi vi ikke har set ham i Hajduk-regi før. Men de andre topryttere ser ham som en ualmindeligt farlig konkurrent,” siger Pierre Chany.

Rasmus Bertelsen, Den Hvide dør spås også gode muligheder for at køre fuld finale og tildeles to stjerner.

“Han har været skadet, men ser ud til at være kommet formidabelt igen og ligner allerede en mand, der kan træde størstedelen af feltet ud af hjulet,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på to stjerner finder man hans holdkammerat fra US Postal Henrik Stærke.

“Den yngeste Stærke-bror var uimodståelig i 2020, men har aldrig ramt de samme højder siden. Men der går rygter om, at han i perioder har passet sin vintertræning. Og en drilsk afslutning er som en lækker, fransk citrontærte for den kyniske og frygtløse afslutter,” siger Chany.

På en stjerne finder man Stærke den Ældste, Cap Stærke fra Mercatone Uno.

“Han har ved tidligere løb fået langt flere stjerner, men han er blevet far hen over vinteren, og den slags er ikke altid befordrende for mange timer på hometrainer og landevejen,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på en stjerne finder man den mystiske, klejne Louis Scherfig fra Gewiss. Han gjorde ikke meget væsen af sig til træningsløbet i starten af april. Men han kører over tusind kilometer om måneden og ligner desuden en mand med fart i benene.

“Jeg skal ikke afvise, at denne Scherfig kan blive Hajdukløbenes helt store sensation,” siger Pierre Chany.

apr

2023

Trods nederlag på Bogø: Munch fastholder føring i powerranking

Frederik Munch, det gråmelerede geni er fortsat konge af Hajdukløbene, selvom han flere gange måtte se sig slået af den lille og iltre Løppenthin i 2023.

Det står klart i Hajduk Nieuwsblads dugfriske powerranking, hvor redaktionen og medlemmerne af en hemmelig skyggejury har givet karakterer til feltets ryttere. Redaktionens og skyggejuryens karakterer vægtes med 50 procent hver.

Der er givet karakterer inden for kategorierne generel klasse, resultater og aktuel form.

Og som forventet fører Munch for ufattelige sjette gang i træk.

“Den mand er uden sidestykke feltets største rytter. Dristig, grådig, en ekvilibrist på cyklen og en smertens mester. Han kan vinde alt. Han har vundet alt. Og det vil kræve noget ekstraordinært at fjerne ham fra tronen,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Giro-vinderen Løppenthin.

“Den lille klatrer har lagt på og vandt i efteråret sit første, flade linjeløb. Han er trådt væk fra de andre topryttere som den soleklare førsteudfordrer til Munchs regime,” siger Pierre Chany.

ONCE-sprinteren Jannik Florang indtager tredjepladsen.

“Jannik Florang har kæmpet sig tilbage. Han er en sand legende, som har lavet resultater i alle sæsoner af løbsserien. Og hvor mange for kort tid siden troede, han havde vundet sit sidste løb, fik Florang lukket munden på sine kritikere på Bogø i efteråret,” siger Chany.

Fjerdepladsen går til? Ja, naturligvis. Den evige 4’er: Cykelbuddet.

“Han træner flittigt og er en strålende rytter. Hans bundniveau er stærkt, også bedre end ONCE-duoens. Men han mangler at vise, at han har deres topniveau. Formår buddet at vise det, kan han tage et kvantespring frem ad listen.”

Som nummer 5 finder man ingen andre end den evige humlebi i Hajdukløbenes powerranking: Henrik Stærke.

okt

2022

Kunstanmeldelse: Sprudlende kreativitet under årets sydlandske Giro sætter nye standarder for fremtidens samtidskunst

Den legendariske afdøde franske præsident, Georges Pompidou, giver i sin første posthumane kunstanmeldelse for Hajduk Nieuwsblad årets Giro d’Sydhavsøerne intet mindre end seks stjerner for sit nyskabende kunstneriske udtryk. Læs hans fabulerende anmeldelse her.

Mens årets Biennale i Venedig undersøger det monumentale værk og Documenta i Kassel afsøger langsomme kunstneriske praksisser, udfolder Giro d’Sydhavsøerne sig som et sandt mesterværk gennem sin radikale insisteren på abnorm absurditet og intenst fællesskab.

I et orgie af gel, farver og velsmurt mekanik udfoldede den kunstneriske bevægelse ”De Uafhængige”, der har klare referencer til 90’er cykling, sig gennem en prægtig kunstmanifestation, som i årevis vil sætte retningen for fremtidens samskabende samtidskunst.

Bevægelsens kunstneriske greb spænder umådeligt vidt, hvilket må antages at være en direkte konsekvens af udstillingens de-kapitaliserede rum og de involveredes mangfoldige baggrunde i vidt forskellige kunstformer og -genrer.

Nå, men. Lad mig komme til en række af de udvalgte værker fra mit første åndelige møde med den bevægelse, der så smukt har fastslået sin evige universelle relevans ved at insistere på at være forbundet i et forbund.

Overlegen kunst i det offentlige rum
Det mest overlegne Giro-værk var givetvis den smukke, organiske landevejssummen, der bliver tydeligst i værket ”Snogen”, hvor kunstnerøen Møn’s øde, smalle veje, uendelige sving og underskønne natur, blev benyttet til at skabe en art psykedelisk slange, der integrerede sig i det offentlige rum på hidtil usete måder.

Som en sværm af farverus og gennem en konstant, nærmest monoton-hypnotiserende performance, bevægede ”Snogen” sig som et postmodernistisk, eksistentialistisk drama om selve meningen med livet igennem morænebakkerne til velsagtens ingen verdens nytte. Deri gemmer der sig en uendelig formålsløs æstetisk skønhed, som synes at være central for ”De Uafhængige” og deres helt unikke væren i verden.

Marathonværket, i ordets absolut bedste forstand, blev stilfærdigt, men stilsikkert introduceret af to kuratorers udvalgte værker på den legendariske Bogø Havn. Det ene en omdannet campingvogn med klare referencer til 70’ernes kollektive og omrejsende gadeteater, mens det andet værk – en form for avantgardistisk caféperformance – i højere grad nyskabte selve forholdet mellem mennesket, klapbordet og den allestedsnærværende drik: Kaffe. En fin smagsprøve på kunstnergruppens formåen.

Hovedværket i ”De Uafhængiges” Pavillon
Ligesom traditionen indenfor de efterhånden forhistoriske Verdensudstillinger foreskriver det, valgte årets udstilling at indskrive sig direkte i kunsthistoriens udstillingspraksis ved at nyfortolke ”Pavillon-begrebet”.

Men dette var ikke den franske eller spanske pavillon. Det var selve livets pavillon.

I den forstand er det umuligt at fremhæve et højdepunkt. Eller det jeg oftest selv betegner som det kunstneriske klimaks. Omkalfatringen af den normative virkelighed blev nemlig total i et kalejdoskopisk virvar af sanselighed og omsorg. Og alle individers opfattelser i det omfangsrige fællesskab må antages at have været vidt forskellige afhængig af rusens substans.

”Holddannelse” – et episk værk
Ønsker man, og det må være denne anmelders pligt, at fremhæve enkelte elementer fra årets pavillon, føles det naturligt at læse værket ”Holddannelse” som en direkte reference til Knut Hamsuns ”Sult”, hvor netop kunstnerens sult, tab, fortvivlelse og angst i stedet ansporer grotesk handling.

Som beskuer forledes man først til at tro at selveste jordkloden er ved at gå til grunde i evig regression. At alderen er irreversible. Man overbevises om at tidligere tiders storhed altid vil et uopnåeligt fatamorgana.

Med en svært beskrivelig, men måske let hæs, underspillet, kæmpende stemme, træder en spinkel og skægget mand frem på scenen.

Han benægter Hamsuns fatalisme og med et fordrejer han virkeligheden og ændrer hele verdens gang. Det bliver et livtag med selveste skæbnen.

Med metoder, der minder om alt fra gement tyveri til orkestral grandiositet, bliver vi revet rundt af det symbolmættede amerikanske flag, (muligvis) religiøs nyfortolket countrymusik og nyskabte sandheder om intet mindre end forbundets fremtid. En utrolig overtagelse af rummet, som selv ikke de største samfundsarkitekter har formået at skabe. Revolutionært i ordets egentlige forstand.

Selv dagen derpå havde reminiscenserne af ”Holddannelse” aflejret sine tydelige spor. Næste år vil vise, hvad konsekvensen bliver.

Og sådan er det altid med kvalitetskunst. Den giver sit bud på det vi endnu ikke ved. Den skaber et sprog for den fremtid, vi endnu ikke kender. Tid er opløst. Sandheder er forandret for evigt.

sep

2022

Optakt til Løvfaldsløbet på Sydhavsøerne: Mercatones nye mand er topfavorit

Vi nåede kun at registrere det, sommeren var blevet kold, og så var det hele forbi.

Morgenerne er våde, aftenerne mørke. Om lidt ligger bladene, affarvede og udmattede på den golde asfalt.

Efteråret er her. Sæsonen er snart ovre, men inden feltet sprænges for at give sig i kast med vinterlige sysler som druk, hor og intervaltræning på hometraineren byder Hajduk-kalenderen på sæsonens sidste prøvelse, Giro d’ Sydhavsøerne.

85 kilometers ræs uden de store bakker.

“Ruten er smuk og kringlet mere, end den er hård i klassisk forstand. Vi kommer ud langs kysten, hvor vinden bliver en faktor. Får vi sidevind kan det blive særdeles dramatisk,” siger Pierre Chany.

Søsterløbet Vuelta a Bornholmo har så mange højdemeter, at ruten foretager en automatisk og forudsigelig udskilning ved udvalgte, strategisk nøglepunkter.

Giro d’ Sydhavsøerne er radikalt anderledes, fastslår Chany.

“Ved Vueltaen kan du foretage et afgørende ryk ved måske 25 kilometer i timen, hvor vindmodstanden betyder meget lidt. På lørdag skal rytterne op i helt andre hastigheder for at gøre forskellen. Og folk fra feltet skal blot være inden for 10-15 meters afstand for at kunne lukrere en smule på angriberens indsats. Det kræver altså et ekstraordinært slangehug at komme væk,” siger Pierre Chany.

“Og det charmerende er, at de små veje, mange sving og småknolde betyder, at ryttere med mod på mere kan tage initiativet npr som helst,” fortsætter han.

Topfavoritten til at udføre sådan en manøvre er utvivlsomt Frederik Munch, sidste års vinder. Han bragde netop væk fra frontgruppen sidste år sammen med David Bjørnsdall, som han siden parkerede på Bogø Hovedgade, inden han kørte solo over stregen i sin første linjeløbssejr.

“Munch er manden, der skal slås. Undgår han styrt eller uheld, så tør jeg godt sige, at slutter man foran det gråmelerede geni, så kan man også iklæde sig La Magla Rosa,” siger Pierre Chany.

Som noget nyt afsluttes Giro’en på et 200 meters skovstykke belagte med grus og halvstore sten. Og det fryder Pierre Chany.

“Moderne ryttere er snotforkælede og forventer poleret asfalt alle vegne for at træde. Arrangørerne minder venligt rytterne om, at der var en barsk tid, hvor store forfædre besteg et uasfalteret Galibier,” siger Pierre Chany.

Spørgsmålet er dog, om afslutningen passer den forventede førsteudfordrer til Munch, ONCE-stjernen, Rasmus Løppenthin.

“Jeg tror ikke, det er grus og sten, der bliver hans største modstander lørdag. Det bliver hans hoved. Kan han håndtere at være blandt topfavoritterne og levere? Det har vi endnu til gode at se. Men han har utvivlsomt benene til at tage kampen op mod Munch,” siger Pierre Chany.

Fejler Løppenthin kan han sætte sin lid til, at hans holdkammerat Jannik Florang leverer varen.

“Jannik Florang viste nye sider af sit talent med et stort togt i Ejby. Og vi kender ham jo som en særdeles giftig afslutter. Sidste års 3’er bliver en af Munchs største hovedpiner lørdag,” siger Pierre Chany.

Herefter følger Den Hvide Dør, Rasmus Bertelsen fra Banesto og Cap fra Mercatone Uno, vurderer Chany.

“Begge er stærke, begge har opnået nydelige placeringer og vist prøver på deres enorme potentiale. Men de skal demonstrere helt nye sider af dem selv, hvis de skal distancere de tre topfavoritter,” siger Pierre Chany.

sep

2022

Powerranking: Munch og Løppenthin fastholder føring

Selvom alting synes forandret med Munchs skifte til Mercatone UNO, er der dog noget i Hajdukløbene, der er særdeles gekendeligt. Det gråmelerede geni fører nemlig for fjerde gang i træk Hajduk Nieuwsblads powerranking.

Redaktionen og en hemmelig skyggejury har hver især givet feltets ryttere karakterer på en skala fra 1-10 inden for kategorierne: Resultater, generel klasse og aktuel form.

Og helt efter bogen scorer Munch nærmest maksimumpoint med flotte 29,3 efter sin overbevisende sejr i Tour de Ejby i forsommeren.

“Munch er den største rytter i løbenes historie. Hans timing, løbsintelligens og rå kraft er uden sidestykke,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Løppenthin med 26,3 point.

“ONCE-klatreren bliver selvfølgelig stadig belønnet for sit tårnhøje topniveau og episke præstation i det sværeste Hajdukløb til dato; Vuelta a Bornholmo 2022. Men skal han nogensinde nærme sig Munch, bliver han nødt til at udvise større stabilitet. Hans præstation til Tour de Ejby var middelmådig. Og jeg tror, han vil blive straffet af juryen, hvis ikke han laver et absolut topresultat på Bogø,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen kommer et par gigantiske lægge, som bærer rundt på resten af Jannik Florangs korpus.

“Han er en legende, som bliver ved med at levere resultater og vise nye prøver på sit enorme talent. Jannik var tæt på at lykkes med et enormt solotogt i Ejby og holdt sammen på det til en podieplads. Han er bare 75 kilo rendyrket verdensklasse og så en 6-7 kilo mere,” siger Pierre Chany.

Nummer fire er Kelmes Max, som har meldt afbud til Giro’en, men gør comeback i 2023.

“Max er et bæst, som oser af klasse og væddeløb. Men man må også samtidig sige, at både Løppenthin og Munch har slået ham relativt komfortabelt i sæsonens to første løb. Alligevel forekommer det naturstridigt, hvis ikke der ligger en sejr og venter på Max i fremtiden,” siger Pierre Chany.

Sidste plads i top fem går til 2020-sæsonens helt store sensation, Henrik Stærke.

“Han har ikke lavet resultater siden Munch og David satte nye standarder for tempoet fra og med 2021-sæsonen. Men han er så smuk en rytter, så generøs med sine kræfter og har en palmares, ingen kan tage fra ham. Han vil altid stå som en legende i denne smukke løbsserie,” siger Pierre Chany

sep

2022

Pierre Chany anmelder mesterværk: Er man først trådt ind ad den hvide dør, vil man aldrig tilbage igen

Af Pierre Chany

Holdet bag Giro d’ Sydhavsøerne har lavet en video, der ved første øjekast ligner en simpel præsentationsvideo i Aftenshow-gevandter.

Præsten er vært, Smukke Stefan er ekspert.

Men selv ikke i en så steril genre som et optaktsstudie, kan skaberne holde deres kunstneriske virketrang tilbage.

Resultatet er et grimt og skønt lille mesterværk.

Vi starter i sort/hvid, hvor sceneriet langs de københavnske kanaler og de rædsomme pensionskasse-finansierede betonuhyrer krydres med et nænsomt fingerspil på klaver.

Stefan og præsten betragter med ryggen til, men får pludselig fronten mod seerne og i et elegant ryk, får hovedpersonerne farver på. Stefan azurblå, præsten La Magla Rosa.

Lydbilledet brydes samtidig og værterne går i studiet flankeret af italiensk baggårdsmusik, der kunne være produceret i Gino Bartalis storhedstid.

Her begynder instruktøren for alvor at blive legesyg.

Stefan og præsten tyller cocktails, mens de i en metakommentar til sofa-fjernsynets uendelige meningsløshed snakker sort i hele samtalen.

I baggrunden, forgrunden og bekymrende nær afgrunden er Rasmus Bertelsen iklædt mundbind. Med tilnavnet Den Hvide Dør.

Døren er selvfølgelig en reference til hans fysiske karakteristika. Men det er også en invitation. Kom indenfor. Ind ad den hvide dør, og du får aldrig lyst til at komme ud igen.

Inde bag den hvide dør bliver vanviddet og det lille drama i studiet intensiveret. Og instruktøren holder sig ikke tilbage fra tage en hård, nærmest brutal klipning i brug, som dekonstruerer den i forvejen komplet indholdsløse dialog.

Vi håber selvfølgelig, at den hvide dør er i topform. Og at hans hold vil gøre alt for, at han kommer sikkert hjem, siger Stefan.

Formen og stilen er tydeligt inspireret af Casper og Mandrilaften, og med den konstant ironiske distance til hele formatet ifører hele holdet sig også en ubekymret 90’er-maske.

Men instruktøren kan ikke dy sig for at minde seeren om, at ikke bare Gud er død, men også Fukuyamas jubeloptimistiske forudsigelser om historiens endeligt er gået bort.

Derfor befinder vi os pludselig midt i en nærdødsscene. Måske den sorgløse ironis og dermed 90’ernes nærdødsscene?

Jeg skal ikke afsløre her, hvordan det ender, men vil gerne løfte sløret for, at filmen får seks ud af seks glas Pinot Noir.

Det sidste glas er muligvis ikke helt fyldt. Skyldes det mon, at præsten har drukket af det?

Det kan jeg hverken svare ja eller nej til.

sep

2022

Max-monstret melder afbud til Giro’en: Skal samle selvtillid i licensløb

Kelmes stjernerytter Max Hulk har efter to andenpladser i Hajdukløbene besluttet, at han ikke stiller op i sæsonens sidste løb, nyklassikeren Giro d’ Sydhavsøerne.

Det bekræfter holdets ledelse over Hajduk Nieuwsblad.

Baggrunden er, at den evige 2’er er begyndt at køre nogle mindre licensløb i regi af den økonomisk nødstedte Danmarks Cykelunion. Her er han startet i D-klassen, men har qua den pauvre modstand lynhurtigt høstet enorme pointsummer, så han kan rykke frem i rækkerne.

Og i weekenden er der netop flere licensløb i Jylland, som Max satser på frem for igen at få stryg af Munch og Løppenthin.

“Kelme bakker naturligvis op om, at han selvfølgelig skal forfølge muligheden og køre løbene i Jylland,” lyder det i en skriftlig kommentar fra holdets ledelse.

Pierre Chany ærgrer sig over, at Kelmes Hulk ikke stiller til start lørdag, men er ikke chokeret.

“Max er brølstærk, men han er også stadig et ungt talent, der er ved at opdage, hvor meget kraft han egentlig rummer. Jeg tror, det kan være sundt for ham at komme over og køre nogle carbontons med hovedet under armen, så han får endnu mere hår på brystet inden sin næste stål-dyst,” siger Pierre Chany.

Og det får han brug for. Hajdukløbene er nemlig hårde, brutale og ikke mindst politiske, mener Chany.

“Når han forhåbentligt gør comeback, skal Max arbejde på at finde alliancer i feltet. For der er ingen tvivl om, at de andre topryttere ser en fælles modstander i Kelmes grønne monstersprinter. Han skal finde nogen, han har et interessefællesskab med. Måske nogen fra næste geled, der ikke mener, de kan slå de absolutte topryttere i en åben slagudveksling. For hvis alle vil føre, når du angriber og alle kigger på dig, når andre angriber, bliver det svært at vinde,” siger Pierre Chany.

Løbsgeneral Nikolaj Sejergaard har modtaget afbuddet fra Max og forsikrer, det ikke får nogen konsekvenser.

“Men det er selvfølgelig klart, at han skal arbejde for at øge sin anseelse i feltet. Og ligesom alle andre gør man jo blandt andet ved at sørge for at hjælpe til med at rydde op efter festerne,” siger Nikolaj Sejergaard.

Og Max selv afliver alle spekulationer om, at han er fortid i Hajdukøbene.

“I’ll be back,” skriver han til Hajduk Nieuwsblad

aug

2021

Optakt til Giro d’ Sydhavsøerne: Her er favoritterne

Hajduk Nieuwsblads cykelkorrespondent Pierre Chany analyserer rute og favoritter frem mod lørdagens nye storløb Giro d’ Sydhavsøerne.

⭐⭐⭐⭐⭐ David Bjørnsdall

⭐⭐⭐⭐Frederik Munch

⭐⭐⭐Cykelbuddet

⭐⭐ Henrik Stærke

⭐ Cap og Jacob Høgsberg

Lørdag tilføjes et nyt storløb til Hajdukløbene, når Giro d’ Sydhavsøerne køres på Møn og Bogø. Og Hajduk Nieuwsblad cykelkorrespondent Pierre Chany storroser arrangørerne for ruten.

“Giro D’ Sydhavsøerne er et særegent løb, som er svært at kategorisere. Det er ikke fladbanetons. Det er heller ikke et løb med et overflødighedshorn af højdemeter, hvor ruten foretager udskilningen. I stedet er det kringlet, barskt og vil kræve konstant opmærksomhed fra feltets favoritter. Du kan aldrig hvile dig, kan ikke kalkurere med en 500 meters stigning til at gøre forskellen. Momentet kan opstå når som helst. Det er stressende for rytterne og smukt for tilskuerne,” siger Pierre Chany.

“Men uanset hvad er sceneriet med markveje, havet og romantisk ø-idyl en æstetisk milepæl i løbshistorien,” fortsætter han.

Pierre Chany fortæller, at redaktionen har haft svært ved at udpege favoritterne. Indtil for få uger siden var Frederik Munch topfavorit, men en hævet ankel skaber en smule usikkerhed om forfatningen hos det gråmelerede geni.

“Frederik Munch er en stor, stor rytter. Men tilbage står, at han er småskadet og tabte spurten i Ejby til fænomentet David Bjørnsdall. Derfor må han acceptere, at Mercatone-kaptajnen er topfavorit,” siger Pierre Chany.

På de efterfølgende pladser kommer Cykelbuddet og Henrik Stærke.

“Cykelbuddet er en træningsmester, der har udvist uhørt stabilitet – og et højere topniveau i denne sæson. Der er udbredt enighed om, at han har pæne vinderchancer lørdag, hvis han holder styr på nerverne og spiller sine kort rigtigt,” siger Pierre Chany og fortsætter.

“Henrik Stærke kan heller ikke afskrives. Hans palmares er unik, og han viste i Ejby, at han kan være en faktor i frontgruppen, selv når han er langt fra topformen.”

Høgsberg og Cap udstyres også med stjerner, mens redaktionen ikke har den store tiltro til ONCEs vinderchancer.

“Både Løppenthin og Jannik er småskadede, og ingen af dem har vist fordums styrke i 2021.De har formentlig blikket rettet mod Bornholm, hvor de vil sætte alt ind på at hente den ultimative triumf,” siger Pierre Chany.

Ruten og vejret

Det tegner til at blive en ret blæsende og til tider regnfuld etape i Giroen. Det kunne godt pege i retning af en ikonisk afslutning på årets etape med sidevind på dæmningen mellem Møn og Bogø.

“Der er ingen tvivl om, at alle med ambitioner om at vinde, skal være opmærksomme, når frontgruppen svinger til højre ind på den rampe, der fører hen mod Bogø By,” pointerer Chany.

“Vi ved fra tidligere, at feltets ryttere reagerer meget forskelligt på vejr og vind. Ingen tvivl om, at en mand som Henrik Stærke håber på modbydelige vejrforhold. Det vil øge hans chancer for at træde tilbage på det øverste trin.“

Kampråb