Historie

BAGGRUND: Sådan gik det til, da Henrik Stærke skrev sig ind i historiebøgerne



BAGGRUND
Som optakt til 2021-udgaven af Vuelta a Bornholmo genfortæller Pierre Chany Henrik Stærkes dramatiske 2020-sæson, der kulminerede med den totale triumf på klippeøen.

VREDEN 

Henrik Stærke Voigt lukkede computeren. Vantro.  Hvorfor blev jeg ikke nævnt med et ord,’ tænkte han frustreret. 

Han havde netop set 2020-sæsonens første pressemøde med deltagelse af Telekom-direktøren, Asmus Gamdrup, løbsgeneral og Festina-direktør Nikolaj Sejergaard  og ONCE-direktør Rasmus Løppenthin. 

De havde ævlet løs i 40 stime minutter og var kommet så vidt omkring i omtalen af hajdukløbenes persongalleri, at der såmænd blev plads til en tilbundsgående analyse af Frej Scherfigs meritter. 

Men Nikolaj Sejergaard havde ikke nævnt Henrik Stærke med et ord. Ikke ét. Stærkes sejr i snapsespurten og stensikre 3.plads blev ikke nævnt med et ord. 

Sejergaard talte kun om “flydende individualisme”.  

Hvorfor kan de ikke se, at jeg er deres kaptajn?,’ tænkte Stærke for sig selv. 

Han slog det hen. Men bag det smukke sejlerbryst voksede vreden.


Få dage senere var han inviteret til middag hos Tue Helms, der netop var rykket fra det mondæne Østerbro til en villalejlighed ved Utterslev Mose. Det udviklede sig til en våd aften. 

Og det som egentlig skulle have været til et møde mellem Hajduk SPuLs fodboldtræner og anfører udviklede sig hurtigt til en passioneret cykelsnak. 

Jeg er frustreret,” sagde Henrik Stærke. 

Tue Helms havde længe funderet over, hvordan han skulle koble sig på det voksende cykeltog i Hajduk-familien. Løppenthin havde gennem længere tid gjort kur til ham. Men det føltes ikke rigtigt. 

Jeg vil gerne være med. Men jeg ved ikke helt hvordan,” sagde Tue Helms. 

Og så lagde middagsparret en plan, der for bestandigt skulle kaste en mørk skygge hen over hajduk-løbene. 

Opgøret 

Henrik Stærke overvejede, om han skulle sige noget. Han sad i bilen sammen med sin bror på vej hjem fra familiefødselsdag på Vestsjælland. 

Om få timer skulle de køre Tour de Ejby 2020 på samme hold. Men hvad broderen ikke vidste var, at Henrik Stærke i minutterne efter præmieoverrækkelsen ville offentliggøre sit skifte til nystiftede Ariostea-mandskab under ledelse af Tue Helms. 

I dagene op til løbet havde Nikolaj Sejergaard opsnappet, at der var noget i gærde.  Så for at forsikre sig, at alle hans Festina-Mapei-ryttere var loyale sendte han en besked til mandskabet. Om nogen mon lå i forhandlinger med andre hold? 

Festina til jeg dør, nåede flere på mandskabet at svare. Og satte dermed uden at vide det Henrik Stærke i en alvorlig kattepine. 

Men han besluttede sig for at lyve og svarerede “Nej”. 

Vi kan ikke vinde, hvis jeg er ærlig,’ tænkte han. 

Nu sad han så i bilen med sin bror og kom til samme konklusion: Vi kan ikke vinde, hvis jeg er ærlig. 

Da starten var gået i Ejby, var der ikke meget, der tydede på, at det skulle blive Henrik Stærkes dag. Efter godt en omgang punkterede han og trak sin mintgrønne Bianchi-cykel langs Ejbyvej. 

‘Men måske er det i virkeligheden bedst sådan,’ inden han hørte sin smukke broders røst. 

Tag min cykel, Henrik!” 

Der har siden været mange overleveringer om fænomenet cykel-Henrik. Men mange mener, at det lige præcis var i det sekund, at cykelrytteren Henrik Stærke blev skabt. 

Storfavoritterne David, Løppenthin og Jannik spillede med musklerne og havde vristet fri fra feltet og lå flere minutter foran. 

Men fanden tog ved Stærke, der begyndte at okse watt ud i det solide stålstel. 

Foran leverede Jannik et elegant solostyrt i et ufarligt sving. Gentlemanen David dikterede, at fronttrien Løppenthin, Philip og ham selv ventede. 

Og så kunne Henrik Stærke med resten af feltet på slæb lukke det sidste hul op til de førende. 

Siden kolliderede Løppenthin og David. Sidstnævnte ventede igen. Og førstnævnte måtte efterfølgende overvære præmieoverrækkelsen via en livetransmission fra Herlev Sygehus. 

Så nu skulle Stærke kun koncentrere sig om Jannik. Men forslået og forkrampet ONCE-sprinter var ikke nogen sag for den vitale Henrik Stærke. Som ekstra forsikring sørgede han også for at spærre inderbanen på broen, da ONCE-bomen alligevel begyndte at nærme sig. 

Herefter eksploderede Festina-Mapei-lejren i eufori. TV-billederne fangede sportsdirektør Sejergaard nærmest vælte af cyklen i jubel over den herlige nyhed, da han fik beskeden på vej ud på sidste omgang. 

Men glæden varede kort. I sekunderne efter præmieoverrækkelsen gik Tue Helms på scenen og sikrede sig tilnavnet Tue Steinlein. 

Her fortalte han det måbende publikum, at han havde stiftet et nyt hold med Frederik Munch som hjælperytter. Telekoms nyerhvervelse havde straks givet prøver på sit talent ved at vinde den grønne trøje og blive nummer seks i sin debut. Så der var lidt sure miner hos sportsdirektør Gamdrup, mens flere kilder beskriver, at Nikolaj Sejergaard slet ikke kunne stoppe med at grine. 

Smilet stivnede dog, da Tue Steinlein offentliggjorde navnet på sin nye kaptajn. 

Henrik Stærke.” 

Værket 

Henrik Stærke var få hundrede meter fra Hammeren Fyr. Asfalten var bumpet, men han tog alligevel dunken frem og strintede lidt vand på læggene, så de var klar til de sidste 750 meter direkte op i himlen, mål. 

Løppenthin havde haft ham i tovene I 2020-udgaven af Vuelta a Bornholmo ved først at angribe på Ypnastad og siden sætte ham og superhjælperen Frederik Munch inde i Gudhjem. Men lidt uden for Allinge, cirka fem kilometer fra mål, fik han kontakt med den lille ONCE-klatrer, som han straks fik tæmmet ved at indrullere ham i godmodig hyggesnak. 

Det astadige tempo udnyttede David til at få tilslutte sig gruppen, og de skulle nu sammen bestige Fyret. David forcerede inden stigningen, og Løppenthin satte efter på de sidste flade meter. 

Men Henrik Stærke bevarede roen, fandt den rette gearing, og klatringen var knap nok startet, før han passerede David og siden sagde farvel til en stillestående Løppenthin. 

Herefter åd han Fyret i en strålende energiudladning. Op, op, op. 

Jeg vinder!, jeg vinder!,’ nåede han at tænke. 

Rænkesmædere med Løppenthin i spidsen havde forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved værdien af Stærkes Tour de Ejby-sejr, fordi han ikke slog de bedste. 

Og hans gamle venner på Festina-Mapei havde bekriget ham siden svigtet den skæbnevangre junidag. 

Forstår I ikke, at jeg gør alt det her for at hylde legen, hylde Nikolaj!,” havde Stærke forsøgt sig igen og igen. 

Men ingen fra Mercatone-lejren ville lytte. 

Nu havde han tvunget alle til at lytte. 

Ensom, vridende op ad det sidste stykke på 16-17 procent moste han sikkert over målstregen med Løppenthin knockoutet hele 39 sekunder bagude på andenpladsen. 

Henrik Stærke havde gjort det igen. Denne gang endnu større, endnu smukkere. 

Som en kunster på toppen af sin kreative periode havde Ariostea-kaptajnen presset det yderste ud af sit talent og skabt et værk. 

Et storslået cykelværk. 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad