Jeppe Thiemer elsker brosten og kørsel opad, men giver ikke meget for sarte solskinsryttere med Schleck-tendenser. Hajduk Nieuwsblad tegner et portræt af feltets nye klassikerbaron
Den nu 35-årige Thiemer slog det i første omgang hen, da hans Molteni-makker begyndte at snakke om en flok ryttere, der kørte på 90’er-cykler og filmede deres løb. Det var nok ikke noget for ham. Men da Thiemer så Munchs mesterværk fra Bornholmoen i 2022 var den nu 35-årige pedal-atlets skæbne beseglet.
“Jeg var solgt ved første sekund, hvor et mandskor messer ”Bornholmo” i stil med ”Paris-Roubaix”-koret fra Jørgen Leths film En Forårsdag i Helvede. Så vidste jeg, at her var nogen der vidste noget om cykelsport. Jo længere jeg kom ind i filmen, som viste sig at være en gigantisk homage til Leths klassiker, jo mere ville jeg selv være med,” siger Jeppe Thiemer i dag.
Derfor fik han samlet en gruppe stærke folk fra Velopress-slænget og skabt det nye Mapei-mandskab. Med på holdet er den fremragende Hasse, der både har vist sin forkærlighed for bønner og solokørsel, ligesom ejeren af Velomania også har fået kontrakt.
Det var også tid til at puste liv i det noget slumrende vintage-miljø, mener Jeppe Thiemer.
“Vintagemiljøet omkring Velopress-gruppen, har de sidste par år haft tendens til at være en pudseklub, hvor der ikke er blevet cyklet så meget,” siger Jeppe Thiemer.
Det lå ellers ikke i kortene
Men det gør Thiemer. Han æder asfalt og grus i al slags vejr. Og han har ugentlige banetider i Ballerup, hvor han også pisker rundt på stål. Nu skal han op på cykler, der for ham er moderne, når han på lørdag betræder en Colnago C40 med Mapei-lakering.
“Det er helt nyt for mig. Men en moderne carboncykel har jeg stadig til gode. Jeg ved ikke om jeg nogensinde får prøvet. Jeg synes de er grimme,” siger den hårdføre vintage-banan.
Det lå ellers ikke i kortene, at Thiemer skulle blive cykelrytter. Som 80’er-barn på Djursland er han rundet af ForeningsDanmarks dyder og har primært spillet badminton, håndbold og fodbold. Tour de France var lydtapet om sommeren, og der blev kørt lidt ræs på Kildemoes-cyklerne.
Først da Thiemer flyttede til København i 2009 begyndte han så småt at cykle mere seriøst. Han begyndte at tjene til det daglige brød som cykelbud. I 2014 anskaffede han sig sin første egentlige racercykel: En Puch af stål. Siden har han været nydt, hvordan cyklen kan hjælpe ham med at tømme krop og sjæl.
“Jeg bruger det som en form for terapi, tror jeg. Alt andet man ellers går rundt med oppe i hovedet forsvinder, når man bare skal træde,” siger Jeppe Thiemer.
Kort efter erhvervelsen af Puch-cyklen blev Thiemer også engageret i vintage-miljøet, fik kontrakt med Molteni og karrieren kulminerede i 2018 med deltagelsen i motionsudgaven af Paris-Roubaix iført Moltenis ikoniske farver. Thiemer har også hentet tre podieplaceringer i danske vintageløb, men han har aldrig stået øverst på skamlen efter et løb. Tættest på var han til den nu hedengangne Strade Marroni.
“Jeg havde taget den ene dinger-føring efter den anden og virkelig forsøgt at gøre løbet hårdt. Tog initiativet og kontrollen. Jeg stikker af i de sidste sving, men hullet bliver lukket, og på en lille bakke kort før mål kommer der en eller anden snylter listende forbi. Han havde siddet nede bagved og puttet sig hele løbet. Det bliver til en spurt mellem ham og mig, som jeg taber. Nogle vil sige, at han havde kørt løbet klogest. Jeg synes ikke, man skal sidde nede bagved og putte sig. I hvert fald ikke hele tiden,” siger Jeppe Thiemer stålsat og blotter sit sande væddeløberhjerte. Ligesom han indædt jagter den ultimative triumf.
“Det er nok tanken om at vinde en dag, der virkelig motiverer mig,” siger Jeppe Thiemer.
Det bliver i Hajduk-regi, han skal jagte sejre, og Thiemer flankeres blandt andet af Hasse, der allerede har demonstreret sin forkærlighed for bønner og solokørsel over for hajdukkerne.
Også ejeren af Velomania, Søren, er en del af det stærke mandskab.
Når Thiemer nu søger nye græsgange, skyldes den en dyb fascination over Hajduk-løbenes univers. Men han indrømmer også, at det vintagemiljø, han har dyrket i snart et årti, er begyndt at sygne hen.
“Vintagemiljøet omkring Velopress-gruppen har de sidste par år haft tendens til at være en pudseklub, hvor der ikke er blevet cyklet så meget. Flere og flere løb bliver afløst pga af dalene deltagerantal – det er super ærgerligt,” siger Jeppe Thiemer.
Til gengæld glæder han sig til sæsonåbningen lørdag, og han tror der bliver kørt væddeløb blandt de træningsflittige hajdukkere.
“Jeg tror, det bliver et hårdt løb,” siger Thiemer.
Der har været en del polemik om afslutningen på den ramponerede skovvej. Men det giver Thiemer ikke meget for.
“Som garvet vintagecykelrytter har jeg kørt en del løb, hvor der indgår grusveje. Det har der faktisk været i de fleste af dem, så det er ikke noget, der rører mig. Jeg frygter den i hvert fald ikke. Jeg har været nede og prøvekøre den, og de huller, der er, kan man jo se med sine øjne og navigere udenom. Jeg har nu hørt, at der er blevet udført et gevaldigt lobbyarbejde, så den lokale skovfoged simpelthen må ud og fylde hullerne ud. Hvad kunne det ikke være blevet til hvis Schleck-brødrene havde haft så stærke kræfter i ryggen?,” siger Jeppe Thiemer.
