Hajduk Nieuwsblad

Kunstanmeldelse: Sprudlende kreativitet under årets sydlandske Giro sætter nye standarder for fremtidens samtidskunst

Den legendariske afdøde franske præsident, Georges Pompidou, giver i sin første posthumane kunstanmeldelse for Hajduk Nieuwsblad årets Giro d’Sydhavsøerne intet mindre end seks stjerner for sit nyskabende kunstneriske udtryk. Læs hans fabulerende anmeldelse her. 

Mens årets Biennale i Venedig undersøger det monumentale værk og Documenta i Kassel afsøger langsomme kunstneriske praksisser, udfolder Giro d’Sydhavsøerne sig som et sandt mesterværk gennem sin radikale insisteren på abnorm absurditet og intenst fællesskab.

I et orgie af gel, farver og velsmurt mekanik udfoldede den kunstneriske bevægelse ”De Uafhængige”, der har klare referencer til 90’er cykling, sig gennem en prægtig kunstmanifestation, som i årevis vil sætte retningen for fremtidens samskabende samtidskunst.

Bevægelsens kunstneriske greb spænder umådeligt vidt, hvilket må antages at være en direkte konsekvens af udstillingens de-kapitaliserede rum og de involveredes mangfoldige baggrunde i vidt forskellige kunstformer og -genrer.

Nå, men. Lad mig komme til en række af de udvalgte værker fra mit første åndelige møde med den bevægelse, der så smukt har fastslået sin evige universelle relevans ved at insistere på at være forbundet i et forbund.

Overlegen kunst i det offentlige rum
Det mest overlegne Giro-værk var givetvis den smukke, organiske landevejssummen, der bliver tydeligst i værket ”Snogen”, hvor kunstnerøen Møn’s øde, smalle veje, uendelige sving og underskønne natur, blev benyttet til at skabe en art psykedelisk slange, der integrerede sig i det offentlige rum på hidtil usete måder.

Som en sværm af farverus og gennem en konstant, nærmest monoton-hypnotiserende performance, bevægede ”Snogen” sig som et postmodernistisk, eksistentialistisk drama om selve meningen med livet igennem morænebakkerne til velsagtens ingen verdens nytte. Deri gemmer der sig en uendelig formålsløs æstetisk skønhed, som synes at være central for ”De Uafhængige” og deres helt unikke væren i verden.

Marathonværket, i ordets absolut bedste forstand, blev stilfærdigt, men stilsikkert introduceret af to kuratorers udvalgte værker på den legendariske Bogø Havn. Det ene en omdannet campingvogn med klare referencer til 70’ernes kollektive og omrejsende gadeteater, mens det andet værk – en form for avantgardistisk caféperformance – i højere grad nyskabte selve forholdet mellem mennesket, klapbordet og den allestedsnærværende drik: Kaffe. En fin smagsprøve på kunstnergruppens formåen.

Hovedværket i ”De Uafhængiges” Pavillon
Ligesom traditionen indenfor de efterhånden forhistoriske Verdensudstillinger foreskriver det, valgte årets udstilling at indskrive sig direkte i kunsthistoriens udstillingspraksis ved at nyfortolke ”Pavillon-begrebet”.

Men dette var ikke den franske eller spanske pavillon. Det var selve livets pavillon.

I den forstand er det umuligt at fremhæve et højdepunkt. Eller det jeg oftest selv betegner som det kunstneriske klimaks. Omkalfatringen af den normative virkelighed blev nemlig total i et kalejdoskopisk virvar af sanselighed og omsorg. Og alle individers opfattelser i det omfangsrige fællesskab må antages at have været vidt forskellige afhængig af rusens substans.

”Holddannelse” – et episk værk
Ønsker man, og det må være denne anmelders pligt, at fremhæve enkelte elementer fra årets pavillon, føles det naturligt at læse værket ”Holddannelse” som en direkte reference til Knut Hamsuns ”Sult”, hvor netop kunstnerens sult, tab, fortvivlelse og angst i stedet ansporer grotesk handling.

Som beskuer forledes man først til at tro at selveste jordkloden er ved at gå til grunde i evig regression. At alderen er irreversible. Man overbevises om at tidligere tiders storhed altid vil et uopnåeligt fatamorgana.

Med en svært beskrivelig, men måske let hæs, underspillet, kæmpende stemme, træder en spinkel og skægget mand frem på scenen.

Han benægter Hamsuns fatalisme og med et fordrejer han virkeligheden og ændrer hele verdens gang. Det bliver et livtag med selveste skæbnen.

Med metoder, der minder om alt fra gement tyveri til orkestral grandiositet, bliver vi revet rundt af det symbolmættede amerikanske flag, (muligvis) religiøs nyfortolket countrymusik og nyskabte sandheder om intet mindre end forbundets fremtid. En utrolig overtagelse af rummet, som selv ikke de største samfundsarkitekter har formået at skabe. Revolutionært i ordets egentlige forstand.

Selv dagen derpå havde reminiscenserne af ”Holddannelse” aflejret sine tydelige spor. Næste år vil vise, hvad konsekvensen bliver.

Og sådan er det altid med kvalitetskunst. Den giver sit bud på det vi endnu ikke ved. Den skaber et sprog for den fremtid, vi endnu ikke kender. Tid er opløst. Sandheder er forandret for evigt.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Optakt til Løvfaldsløbet på Sydhavsøerne: Mercatones nye mand er topfavorit

Vi nåede kun at registrere det, sommeren var blevet kold, og så var det hele forbi. 

Morgenerne er våde, aftenerne mørke. Om lidt ligger bladene, affarvede og udmattede på den golde asfalt. 

Efteråret er her. Sæsonen er snart ovre, men inden feltet sprænges for at give sig i kast med vinterlige sysler som druk, hor og intervaltræning på hometraineren byder Hajduk-kalenderen på sæsonens sidste prøvelse, Giro d’ Sydhavsøerne. 

85 kilometers ræs uden de store bakker. 

Ruten er smuk og kringlet mere, end den er hård i klassisk forstand. Vi kommer ud langs kysten, hvor vinden bliver en faktor. Får vi sidevind kan det blive særdeles dramatisk,” siger Pierre Chany. 

Søsterløbet Vuelta a Bornholmo har så mange højdemeter, at ruten foretager en automatisk og forudsigelig udskilning ved udvalgte, strategisk nøglepunkter. 

Giro d’ Sydhavsøerne er radikalt anderledes, fastslår Chany. 

Ved Vueltaen kan du foretage et afgørende ryk ved måske 25 kilometer i timen, hvor vindmodstanden betyder meget lidt. På lørdag skal rytterne op i helt andre hastigheder for at gøre forskellen. Og folk fra feltet skal blot være inden for 10-15 meters afstand for at kunne lukrere en smule på angriberens indsats. Det kræver altså et ekstraordinært slangehug at komme væk,” siger Pierre Chany. 

Og det charmerende er, at de små veje, mange sving og småknolde betyder, at ryttere med mod på mere kan tage initiativet npr som helst,” fortsætter han. 

Topfavoritten til at udføre sådan en manøvre er utvivlsomt Frederik Munch, sidste års vinder. Han bragde netop væk fra frontgruppen sidste år sammen med David Bjørnsdall, som han siden parkerede på Bogø Hovedgade, inden han kørte solo over stregen i sin første linjeløbssejr. 

Munch er manden, der skal slås. Undgår han styrt eller uheld, så tør jeg godt sige, at slutter man foran det gråmelerede geni, så kan man også iklæde sig La Magla Rosa,” siger Pierre Chany. 

Som noget nyt afsluttes Giro’en på et 200 meters skovstykke belagte med grus og halvstore sten. Og det fryder Pierre Chany. 

Moderne ryttere er snotforkælede og forventer poleret asfalt alle vegne for at træde. Arrangørerne minder venligt rytterne om, at der var en barsk tid, hvor store forfædre besteg et uasfalteret Galibier,” siger Pierre Chany. 

Spørgsmålet er dog, om afslutningen passer den forventede førsteudfordrer til Munch, ONCE-stjernen, Rasmus Løppenthin. 

Jeg tror ikke, det er grus og sten, der bliver hans største modstander lørdag. Det bliver hans hoved. Kan han håndtere at være blandt topfavoritterne og levere? Det har vi endnu til gode at se. Men han har utvivlsomt benene til at tage kampen op mod Munch,” siger Pierre Chany. 

Fejler Løppenthin kan han sætte sin lid til, at hans holdkammerat Jannik Florang leverer varen. 

Jannik Florang viste nye sider af sit talent med et stort togt i Ejby. Og vi kender ham jo som en særdeles giftig afslutter. Sidste års 3’er bliver en af Munchs største hovedpiner lørdag,” siger Pierre Chany. 

Herefter følger Den Hvide Dør, Rasmus Bertelsen fra Banesto og Cap fra Mercatone Uno, vurderer Chany. 

Begge er stærke, begge har opnået nydelige placeringer og vist prøver på deres enorme potentiale. Men de skal demonstrere helt nye sider af dem selv, hvis de skal distancere de tre topfavoritter,” siger Pierre Chany. 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Powerranking: Munch og Løppenthin fastholder føring

Selvom alting synes forandret med Munchs skifte til Mercatone UNO, er der dog noget i Hajdukløbene, der er særdeles gekendeligt. Det gråmelerede geni fører nemlig for fjerde gang i træk Hajduk Nieuwsblads powerranking.

Redaktionen og en hemmelig skyggejury har hver især givet feltets ryttere karakterer på en skala fra 1-10 inden for kategorierne: Resultater, generel klasse og aktuel form.

Og helt efter bogen scorer Munch nærmest maksimumpoint med flotte 29,3 efter sin overbevisende sejr i Tour de Ejby i forsommeren.

Munch er den største rytter i løbenes historie. Hans timing, løbsintelligens og rå kraft er uden sidestykke,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Løppenthin med 26,3 point.

ONCE-klatreren bliver selvfølgelig stadig belønnet for sit tårnhøje topniveau og episke præstation i det sværeste Hajdukløb til dato; Vuelta a Bornholmo 2022. Men skal han nogensinde nærme sig Munch, bliver han nødt til at udvise større stabilitet. Hans præstation til Tour de Ejby var middelmådig. Og jeg tror, han vil blive straffet af juryen, hvis ikke han laver et absolut topresultat på Bogø,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen kommer et par gigantiske lægge, som bærer rundt på resten af Jannik Florangs korpus.

Han er en legende, som bliver ved med at levere resultater og vise nye prøver på sit enorme talent. Jannik var tæt på at lykkes med et enormt solotogt i Ejby og holdt sammen på det til en podieplads. Han er bare 75 kilo rendyrket verdensklasse og så en 6-7 kilo mere,” siger Pierre Chany.

Nummer fire er Kelmes Max, som har meldt afbud til Giro’en, men gør comeback i 2023.

Max er et bæst, som oser af klasse og væddeløb. Men man må også samtidig sige, at både Løppenthin og Munch har slået ham relativt komfortabelt i sæsonens to første løb. Alligevel forekommer det naturstridigt, hvis ikke der ligger en sejr og venter på Max i fremtiden,” siger Pierre Chany.

Sidste plads i top fem går til 2020-sæsonens helt store sensation, Henrik Stærke.

Han har ikke lavet resultater siden Munch og David satte nye standarder for tempoet fra og med 2021-sæsonen. Men han er så smuk en rytter, så generøs med sine kræfter og har en palmares, ingen kan tage fra ham. Han vil altid stå som en legende i denne smukke løbsserie,” siger Pierre Chany

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Pierre Chany anmelder mesterværk: Er man først trådt ind ad den hvide dør, vil man aldrig tilbage igen

Af Pierre Chany

Holdet bag Giro d’ Sydhavsøerne har lavet en video, der ved første øjekast ligner en simpel præsentationsvideo i Aftenshow-gevandter.

Præsten er vært, Smukke Stefan er ekspert.

Men selv ikke i en så steril genre som et optaktsstudie, kan skaberne holde deres kunstneriske virketrang tilbage.

Resultatet er et grimt og skønt lille mesterværk.

Vi starter i sort/hvid, hvor sceneriet langs de københavnske kanaler og de rædsomme pensionskasse-finansierede betonuhyrer krydres med et nænsomt fingerspil på klaver.

Stefan og præsten betragter med ryggen til, men får pludselig fronten mod seerne og i et elegant ryk, får hovedpersonerne farver på. Stefan azurblå, præsten La Magla Rosa.

Lydbilledet brydes samtidig og værterne går i studiet flankeret af italiensk baggårdsmusik, der kunne være produceret i Gino Bartalis storhedstid.

Her begynder instruktøren for alvor at blive legesyg.

Stefan og præsten tyller cocktails, mens de i en metakommentar til sofa-fjernsynets uendelige meningsløshed snakker sort i hele samtalen.

I baggrunden, forgrunden og bekymrende nær afgrunden er Rasmus Bertelsen iklædt mundbind. Med tilnavnet Den Hvide Dør.

Døren er selvfølgelig en reference til hans fysiske karakteristika. Men det er også en invitation. Kom indenfor. Ind ad den hvide dør, og du får aldrig lyst til at komme ud igen.

Inde bag den hvide dør bliver vanviddet og det lille drama i studiet intensiveret. Og instruktøren holder sig ikke tilbage fra tage en hård, nærmest brutal klipning i brug, som dekonstruerer den i forvejen komplet indholdsløse dialog.

Vi håber selvfølgelig, at den hvide dør er i topform. Og at hans hold vil gøre alt for, at han kommer sikkert hjem, siger Stefan.

Formen og stilen er tydeligt inspireret af Casper og Mandrilaften, og med den konstant ironiske distance til hele formatet ifører hele holdet sig også en ubekymret 90’er-maske.

Men instruktøren kan ikke dy sig for at minde seeren om, at ikke bare Gud er død, men også Fukuyamas jubeloptimistiske forudsigelser om historiens endeligt er gået bort.

Derfor befinder vi os pludselig midt i en nærdødsscene. Måske den sorgløse ironis og dermed 90’ernes nærdødsscene?

Jeg skal ikke afsløre her, hvordan det ender, men vil gerne løfte sløret for, at filmen får seks ud af seks glas Pinot Noir.

Det sidste glas er muligvis ikke helt fyldt. Skyldes det mon, at præsten har drukket af det?

Det kan jeg hverken svare ja eller nej til.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Max-monstret melder afbud til Giro’en: Skal samle selvtillid i licensløb

Kelmes stjernerytter Max Hulk har efter to andenpladser i Hajdukløbene besluttet, at han ikke stiller op i sæsonens sidste løb, nyklassikeren Giro d’ Sydhavsøerne.

Det bekræfter holdets ledelse over Hajduk Nieuwsblad.

Baggrunden er, at den evige 2’er er begyndt at køre nogle mindre licensløb i regi af den økonomisk nødstedte Danmarks Cykelunion. Her er han startet i D-klassen, men har qua den pauvre modstand lynhurtigt høstet enorme pointsummer, så han kan rykke frem i rækkerne.

Og i weekenden er der netop flere licensløb i Jylland, som Max satser på frem for igen at få stryg af Munch og Løppenthin.

Kelme bakker naturligvis op om, at han selvfølgelig skal forfølge muligheden og køre løbene i Jylland,” lyder det i en skriftlig kommentar fra holdets ledelse.

Pierre Chany ærgrer sig over, at Kelmes Hulk ikke stiller til start lørdag, men er ikke chokeret.

Max er brølstærk, men han er også stadig et ungt talent, der er ved at opdage, hvor meget kraft han egentlig rummer. Jeg tror, det kan være sundt for ham at komme over og køre nogle carbontons med hovedet under armen, så han får endnu mere hår på brystet inden sin næste stål-dyst,” siger Pierre Chany.

Og det får han brug for. Hajdukløbene er nemlig hårde, brutale og ikke mindst politiske, mener Chany.

Når han forhåbentligt gør comeback, skal Max arbejde på at finde alliancer i feltet. For der er ingen tvivl om, at de andre topryttere ser en fælles modstander i Kelmes grønne monstersprinter. Han skal finde nogen, han har et interessefællesskab med. Måske nogen fra næste geled, der ikke mener, de kan slå de absolutte topryttere i en åben slagudveksling. For hvis alle vil føre, når du angriber og alle kigger på dig, når andre angriber, bliver det svært at vinde,” siger Pierre Chany.

Løbsgeneral Nikolaj Sejergaard har modtaget afbuddet fra Max og forsikrer, det ikke får nogen konsekvenser.

Men det er selvfølgelig klart, at han skal arbejde for at øge sin anseelse i feltet. Og ligesom alle andre gør man jo blandt andet ved at sørge for at hjælpe til med at rydde op efter festerne,” siger Nikolaj Sejergaard.

Og Max selv afliver alle spekulationer om, at han er fortid i Hajdukøbene.

“I’ll be back,” skriver han til Hajduk Nieuwsblad

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Munch skifter hold og smækker med døren: Ariostea kostede mig sejren på Bornholm

Af Géo Léfevre 

Den største rytter i Hajdukløbenes historie er fortid på Tue Helms falmende storhold, Ariostea. 

Det gråmelerede geni, Hans Frederik Munch skifter efter hele fire sejre i den rød-gule trøje til hundeejer Nikolaj Sejergaards Mercatone Uno.  Det bekræfter Mercatones ledelse i et pressemøde mandag aften.

Munch er udset til at aflyse den evige gentleman David Bjørnsdall, der stoppede karrieren i foråret.

Og storrytteren forsøger ikke at skjule over for Hajduk Nieuwsblad, at beslutningen var længe undervejs. 

En stærk kammeratskabsfølelse holdt mig hos Ariostea i længere tid end hvad godt var. Det indså jeg efter Bornholmoen. Ariostea havde kostet mig sejren. Jeg havde brug for et større, mere stabilt hold,” lyder det i en skriftlig kommentar. 

Munch blev nummer tre i Vuelta a Bornholmo, hvor han i løbet af en kort finalestigning tabte henholdsvis 20 og 17 sekunder til Løppenthin og Max Hulk. 

Redaktionen har i forbindelse med researchen til denne artikel været i kontakt med kilder, der var blandt de sidste seks i finalen på Bornholm. Ingen tør stå frem med navn, da de er bekymrede for deres omdømme i feltet og frygter repressalier fra den uhørt magtfulde duo Munch og Sejergaard. 

Redaktionen har valgt at respektere kildernes anonymitet. Og ingen kan genkende Munchs udlægning. 

Nu er asfalten meget ramponeret på Fyrbakken, men alligevel kan man formentlig stadig se rødderne, efter Munch blev plantet noget så eftertrykket,” lyder et skudsmål. 

Hajduk Nieuwsblads cykelekspert Pierre Chany er endnu mere markant i sin kritik.  

Henrik Stærke ofrede sine egne chancer ved at føre for sin kaptajn, som var der ingen dag i morgen. Alligevel kunne Munch ikke gøre det færdigt. Sådan er cykelløb. Men at han nu undskylder sit skifte ved at sparke bagud mod en hædersmands som Henrik Stærke, viser, at store ryttere sagtens kan være små mennesker,” siger han.

 Skiftet har været en realitet siden juni, men Ariosteas sportsdirektør Tue Helms og tidligere stjernerytter Henrik Stærke har lagt arm med Mercatone-lejren i korridoren. 

Men alt tyder på, at de ender som taberne i et spil Hajduk of Cards. 

Tue Helms hævder hårdnakket, at han har kontrakt med Hans Frederik Munch. Men Ariostea-direktøren kan ikke dokumentere, at han indløste sin option på et års forlængelse med sin kannibal. 

Og han kan heller ikke redegøre præcis for de nærmere omstændigheder omkring forlængelsen. 

Jeg tænker det har været kort efter bornholmoen sidste år,” oplyser han til redaktionen. 

Jeg mener faktisk det var over telefon. Men det var i øvrigt ikke noget stort. Vi skulle jo bare fortsætte som det var, så der var ikke det store i det,” fortsætter. 

Munchs erindring om sagen er lige så brugbar som Mette Frederiksens slettede sms’er. 

Det husker jeg intet om. Men min hukommelse er til tider meget dårlig,” oplyser han i en skriftlig kommentar. 

Løbsgeneral, mestrenes mester og hundeejer Nikolaj Sejergaard giver dog ikke meget for Tue Helms forsøg på problematisere Munchs skifte. Han peger på, at Dissing er på vej væk, ligesom Henrik Stærke vælter sig i tilbud fra andre mandskaber. 

Det kan være Tue skal se lidt indad i forhold til, hvorfor folk ikke gider køre for ham i stedet for at snakke lidt rundt om sådan noget pseudo-jura,” siger Nikolaj Sejergaard 

‘Hvad vil du sige til de kritikere, der synes, det er problematisk, at du henter Munch efter at have gjort så stort et postyr ud af, at Henrik Stærke skiftede væk fra Festina-Mapei?’ 

Det er jo ikke ligefrem, fordi at Frederik Munch skifter fem minutter efter, han har fået den gule trøje ude i Ejby til en fest, som Tue har brugt masser af krudt og energi på at stable på benene. Han har fået det at vide i god ro og orden,” siger Nikolaj Sejergaard. 

Sagen om Munchs skifte har ikke kun skærpet rivaliseringen mellem Mercatone Uno og Ariostea. 

Dramaet trækker også tråde til den absolutte top på nærværende medie, Hajduk Nieuwsblad. Chefredaktør Rasmus Løppenthin har nemlig kendt til flirten mellem Mercatone og Munch siden starten af juni. Og i juli fik han bekræftet, at skiftet var en realitet. 

Alligevel udgav han ikke historien. 

Ifølge flere kilder har Løppenthin holdt historien hen for at pleje sit gode forhold til Munch og Sejergaard. De ville nemlig gerne selv breake den og frame narrativet om skiftet via et pressemøde. 

Men tidligere i september fik udgiver Asmus Gamdrup nok og lagde pres på sin chefredaktør i kulissen. Da redaktionen blev bekendt med, at Mercatone holder pressemøde mandag i denne uge, blev det derfor besluttet, at historien skulle udgives inden. 

Det blev ikke sagt højt. Men det lå i luften, at Hajduk Nieuwsblad skulle have ny chefredaktør, hvis ikke historien kom ud først. I det afsluttende forløb er det samtidig blevet besluttet, at Løppenthin ikke for lov til at gøre historien færdig, da han er blevet en part i sagen. Derfor har Asmus Gamdrup hyret den syleskarpe freelancepen Géo Léfevre til at få historien over målstregen. 

Det lykkedes imidlertid ikke. Mercatone breakede selv chok-skiftet. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvilke konsekvenser det får for chefredaktøren.

Men Løppenthin selv forsøger selv at afdramatisere situationen over for Léfevre. 

Det er klart, at der er tale om en svær og kompleks sag, og der er det afgørende, at man har styr på alle fakta, inden man udkommer,” siger han. 

 

Allerede i august så du Munch i en Mercatone-trøje. Hvorfor skrev du ikke historien?

Det bliver meget teknisk nu. Jeg kan bare sige, at helt generelt, er det klart, at der er tale om en svær og kompleks sag, og der er det afgørende, at man har styr på alle fakta, inden man udkommer,” siger han. 

 

‘Hvorfor går du på kompromis med pressefriheden ved at holde på en historie, du har fået bekræftet?’

Jeg ønsker ikke at gå ind i de spekulationer,” siger Rasmus Løppenthin. 

 

‘Har dit gode forhold til Sejergaard og Munch påvirket din redaktionelle dømmekraft i denne sag?’ 

Det kan jeg blankt afvise,” siger Rasmus Løppenthin, inden han stopper interviewet, fordi han er midt i planlægningen af juleaften sammen med sin jødiske familie.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Tour de Ejby 2022

⭐⭐⭐⭐⭐ – Max Reiter

⭐⭐⭐⭐ – Jannik & Munch

⭐⭐⭐ – Løppenthin & Cykelbuddet

⭐⭐ – Banesto Vikingen & Cap

⭐ – Teis

Tour de Ejby 2022

Lige om hjørnet ligger Tour de Ejby og lurer. Løbet over alle løb. Moderløbet. Og mens rytterne får banket de sidste træningspas af og sportsdirektørerne kigger nervøst på vejrudsigten, vil vi kigge lidt nærmere på den ultraintense sprinteretape og hvad vi kan forvente af dette års udgave af denne storslåede forstadsklassiker.

Det første vi må dykke ned i er naturligvis fraværet af sidste års vinder, holdkaptajnen på Mercatone Uno, David ”Il Macchina” Bjørnsdall, hvilket jo betyder, at ingen i år vil køre i den gule trøje, som ellers klæder disse Forbundsløb så godt. At trøjerne bliver hædret og æret. Et kæmpe tab for det italienske storhold og i lige så høj grad et tab for Forbundet. 

Men tempomonsteret skal vi nok komme til at opleve i en anden rolle (måske en større rolle fortæller rygterne – men lad nu det ligge for nu). Og hvad angår Mercatone Uno, så må man sige, at deres vinderchancer er dalet helt enormt siden Bjørnsdalls exit. Faktisk kan jeg slet ikke se hvordan de skal komme til en sejr. Cap Stærke er ikke ligefrem sprinter og løjtnanten Joakim kan man vel efterhånden knap kalde en løjtnant. Om resten af drengene, Jørgen, Philip eller Generalen formår at overraske tvivler jeg meget stærkt på. De skal måske kigge mere efter snapsespurten, hvis de vil gøre sig forhåbninger om trøjer.

Touren har altid været kendt for at holde traditionerne i hævd. Derfor vil alt i år også være fuldstændig som det plejer, både hvad ruten angår, ankomsten i Generalens have, den efterfølgende festivitas som altid har været god til at tiltrække enorme menneskemængder. Det er denne særlige energi der hersker omkring dette løb som gør at skal du ende øverst på podiet, skal du have nerver af stål. Og følgelig, som i alle cykelløb en grad af held. Det er næsen for at holde sig ude af styrt, punkteringer og evnen til at placere sig ordentligt. Og her kommer man naturligt til at tænke på fraværet af en anden stor rytter, der netop besidder disse træk til perfektion, Henrik Stærke. Større kræfter har været på spil som gør, at han har måttet efterlade sin holdkaptajn fra Ariostea som eneste bejler til den gule trøje. Men på trods af hans dalende form og en måske skuffende indsats i Bornholmo’en ser jeg Munch som en stor kandidat, ikke bare til podiet, men bestemt også til sejren. 

ONCE har som altid deres forskellige strengeinstrumenter at spille på. Løppenthin har aldrig været en sprinter og bliver det heller aldrig, men er måske i sit livs form, og selvtilliden har aldrig været større. Og så er der jo den store Ejby-legende Jannik Florang, der uden tvivl har tænkt sig at genvinde det som han selv kalder ”Mit løb” – og med rette. Med så mange ejby-pokaler i skabet og en sublim hjælperytter i form af lilllebror Teis (som jeg også kunne se blande sig i toppen i år), skal der meget til at ikke at udnævne Jannik til storfavorit endnu engang. 

Det skulle da lige være en ung mand fra Kelme ved navn Max Reiter. Dette tyske damptog satte ærlig talt den store sprinterkonge godt og grundigt til vægs på de to indlagte spurte på Bornholm og fik vist et par ryttere i feltet til at måbe og en enkelt sportsdirektør fra Once til at lave stort i cykelshortsene. Han lader til at have hele pakken, stor sult, stor kløgt, store lår og ikke mindst et fremragende samarbejde med løjtnant Haugaard. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan Reiter ikke skal lykkes med at at komme først over stregen søndag eftermiddag. 

Men det er aldrig til at sige med Ejby. Som de erfarne ryttere altid fortæller mig år efter år ”Er du med i finalen i Ejby, så kan alt ske.”

Og det giver anledning til at se på nogle outsidere, såsom Vikingen fra Banesto, der kørte sit livs cykelløb på Bornholm og som lader til både at køre hurtigt uanset om det går op eller ned. Han har iveren og tilstrækkeligt med frygtløshed til at kunne overraske på søndag.

Og så er der evighedstalentet og træningsnarkomanen Cykelbuddet, som man ikke skal glemme endte på podiet lige foran snuden på Lampres Høgsberg (som vi desværre heller ikke får at se i Ejby i år). Jeg tvivler på han ender i gult, men han kører hurtigere end nogensinde, og måske har han endelig fået nerverne i kort snor og kan køre frit.

Alt i alt må jeg blankt erkende, at jeg vil lægge min gamle hat på den nye tyske stjerne. Træder han rigtigt i pedalerne, så bliver han ikke til at hente…

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Ny powerranking: Løppenthin stormer frem efter Vuelta-triumf 

Ariosteas gråmelerede geni Frederik Munch fastholder føringen i Hajduk Nieuwsblads powerranking, selvom han måtte nøjes en 3. plads på hjemmebanen i dette års forårsbebuder, Vuelta a Bornholmo.

Det står klart efter, at redaktionen og den hemmelige skyggejury har uddelt point til i alt 10 ryttere. Der er blevet givet karakterer inden for kategorierne aktuel form, generel klasse og resultater.

Munch er måske Hajdukløbenes største talent nogensinde. Det belgiske blod i hans svulmende årer betød, at i det moment, han satte sig på stålraceren i sommeren 2020,  var han allerede rytter. Men en medfødt gave kan jo til tider medføre lidt dovenskab. Især når man er mæt efter en stor sæson,” siger Hajduk Nieuwsblads cykelekspert, Pierre Chany.

Det er tydeligt, at Munch ikke har samme sult som i sidste sæson. Her var han jagende, forsøgte febrilsk at rydde op efter sit sammenbrud i Gudhjem på hjemmebanen i 2020. Nu er det en mere human udgave af Munch, og det afspejler sig i form-karakteren. Men Munch er stadig den største rytter i feltet. Derfor skal han selvfølgelig være nummer 1,” fortsætter Chany.

På andenpladsen finder man denne powerrankings højdespringer Rasmus Løppenthin. Den lille ONCE-klatrer bliver dermed belønnet for sin overraskende sejr i Vuelta a Bornholmo.

Løppenthin har stædigt fastholdt, at den udgave vi så af ham i 2021 ikke var ægte. At sæsonen blot blev ødelagt af tekniske uheld, taktiske fumlerier og skader. Men at han stadig havde magien. I starten af det forsømte 2021 troede de fleste ham. Til sidst stod kun de mest inkarnerede bag Løppenthin. Men nu har han bevist, at han på sine helt store dage tilhører den absolutte elite i Hajdukløbene,” siger Pierre Chany.

Alligevel er han ikke overbevist om, at Løppenthin kan beholde sin flotte placering sæsonen ud.

De fleste topryttere i feltet vidste godt, at en Løppenthin i topform på Bornholm er svær at have med at gøre. Men han mangler at bevise, at han er en mester i linjeløb, hvor det ikke går opad,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen ligger Cykelbuddet, som skuffede en anelse ved kun at blive nummer fire på Bornholm.

Cykelbuddet er hele feltets smertensbarn. Alle under ham den sejr. Men uanset hvor godt og effektivt han træner, virker det som om, han kommer længere og længere fra at køre først over stregen i et Hajdukløb,” siger Pierre Chany.

Men han er så skøn og nøgen en rytter. Smuk, flyvende som en engel på nedkørslerne. Forpint og forkrampet på stigningerne. I den forstand er han Løppenthins antitese. Men hvis han lærer at kapere smerte som andre på denne liste, kan han blive den største nogensinde,” fortsætter Chany.

På fjerdepladsen ligger ONCEs legendariske sprinter, Jannik Florang.

Han slap tåleligt fra Bornholm, selvom han pludselig skal til at forholde sig til Kelmes nye superhelt i spurterne. Ejby er mere hans terræn. Og der er pres på ham for at lave et topresultat, hvis han skal beholde sin anseelse i feltet,” siger Chany.

Henrik Stærke kunne helt som forventet ikke leve op til skyggejuryens overgearede karakterer i seneste powerranking og måtte nøjes med en sjetteplads på Bornholm. Han straffes ved at blive sendt ned på en femteplads foran Kelmes nye signing på sjettepladsen.

Kelmes Hulk er et skræmmende bekendtskab, som chokerede feltet ved at være brølstærk i alle discipliner på Bornholm. Især skyggejuryen har tydeligvis haft modvilje i forhold til at være alt for rundhåndede med karaktererne til en rytter, som trods alt kun har kørt et løb. Men fortsætter han kørerlysten, kommer Max-monstret til at storme frem på powerrankingen i 2022,” siger Pierre Chany.

Det mest bemærkelsesværdige ved denne liste er dog rytteren, der mangler. David Bjørnsdall har nemlig stoppet karrieren, hvilket er et kæmpe tab for løbet, siger Pierre Chany.

De fleste ryttere kan køre i 20 år uden at opnå Davids resultater. Og alle kan køre de næste 100 år uden at opnå dem med Davids stil. Han er antitesen til mange af de intrigante og egoistiske typer, der ellers kører med om topplaceringerne. Og David fik sin gule trøje i Hajdukløbenes herred, det oprindelige løb, Tour de Ejby. I den stærkest besatte udgave i historien. Den sejr vil til evig tid stå som et monument over Davids uhørte klasse og sammenholdet på Mercatone,” siger han.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Styrt, triumfer og lyssky forhandlinger: Her er fortællingen om det dramatiske ONCE-mandskab

Prolog
Det var en bagende varm juni-mandag i 2021, da ONCE-direktør Rasmus Løppenthin tog imod holdets supersprinter, Jannik Florang, på mandskabets stambeværtning Storm B i det hippe nordvestkvarter i København.

Solen skinnede på de to topatleter, som tog plads udenfor og fik serveret burgere med rosastegte bøffer, toppet med smeltet cheddar.  De lænede sig tilbage i de solide fletstole, nød ungmøerne, der cyklede forbi med blafrende skørter. Ved første øjekast lignede de to gamle venner, der nød livet. Men Jannik pillede lidt nervøst ved servietten. Løppenthin var sammenbidt og slet ikke så speedsnakkende som normalt.
“Nå, men jeg har egentlig inviteret dig på frokost, fordi der er noget, jeg gerne vil dele med dig,” fik Løppenthin endelig fremstammet. De næste 30 minutter havde de to profiler så en samtale, der kunne have ændret Hajdukløbene for altid. 

Blev en succes fra dag 1 

Jannik og Løppenthins makkerskab blev indledt i 2019, hvor de uden at gøre det officielt for resten af feltet kørte sammen og sikrede Florangs anden sejr i Tour de Ejby.

I foråret 2020 fik de ONCE som sponsor, Løppenthin udnævnte sig selv til sportsdirektør og efter længere tids smørrelse fik han skrevet kontrakt med magre Jons Winding, der var i træningseksil på forældrenes gård i Søhøjlandet. 

ONCE var nu mere end klar til at overtage herredømmet i Hajdukløbene.

På grund af corona-restriktioner blev Tour de Ejbys linjeløb i slutningen af maj 2020 rykket til sidste weekend i juni. Men det afholdt ikke den driftige løbsarrangør Nikolaj Sejergaard fra at servere cykling for sit utålmodige publikum. Men hvordan kører man cykelløb, når maks 10 personer må være samlet?

Dermed var Ejby-enkeltstarten født, og en sulten Løppenthin åd den i overbevisende stil i tiden 42.04. Med en gennemsnitsfart på 36,4 km i timen kørte han uhørt stærkt efter datidens standarder, og kun David Bjørnsdall var inden for en halvt minut. Resten af feltets topryttere var omkring to minutter efter den lille, tætte ONCE-bomber.

ONCEs triumf blev total, da Jannik Florang fik klemt sig ind på en tredjeplads, otte sekunder foran Jonas Lunen.

“Den dag skabte Løppenthin Hajdukløbenes lille systemskifte,” siger Pierre Chany i dag.

“Han var den første til at arbejde struktureret med videnskabelige træningsmetoder, tabte sig 10 kilo på tre måneder og var på toppen af sin karriere,” fortsætter Chany.

Styrtede forhåbninger 

På en træningstur i juni barberede Løppenthin yderligere 40 sekunder af sin vindertid og kørte enkeltstartruten i 41.24. Analysen i ONCE-lejren var, at man havde feltets klart bedste temporytter og feltets klart bedste sprinter.

“Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie, hvor vi ikke vinder Tour de Ejby,” sagde Løppenthin igen og igen i juni 2020. 

Men ONCE-direktøren skulle snart få brug for at udvide sin forestillingsevne.

Jannik og Løppenthin var særdeles velkørende i Tour de Ejby det år, men ingen af dem kunne holde sig på cyklerne. Trods massive hudafskrabninger og en iturevet trøje fik Florang samlet sig sammen til at sikre holdet en andenplads efter den sensationelle vinder Henrik Stærke. Løppenthin udgik og sad resten af aftenen i en morfinrus på Herlev Hospital med et brækket kraveben.

 Jonas Winding stod af efter en defekt.

“Vi er stadig de bedste,” sagde Løppenthin beroligende til sine holdkammerater i de uger, hvor knoglerne helede.

Herefter fulgte to års ørkenvandring uden en eneste sejr for det iberiske mandskab.

Sammenbrud på Bornholm

ONCE-lejren havde ellers stillet vaser frem til det helt store comeback i nyklassikeren Vuelta a Bornholmo i september 2020. 

Den energiske sportsdirektør Løppenthin fik installeret tropperne i en separat lejlighed uden for Allinge, væk fra fristelserne på vandrehjemmet Nordly.

Aftenen før løbet var mandskabet ude for at skaffe pasta, grøntsager og rødbedejuice.

“Skal vi mon lige købe en enkelt flaske vin?,” spurgte Jonas Winding og blev mødt af en mur af tavshed fra sportsdirektøren.

Og så gik ONCE-tropperne op til kassen i vantro tavshed. Uden alkohol i kurven.

“Episoden er et stilstudie i den ubalance, der var på ONCE-holdet i den periode,” siger en kilde med dyb indsigt i det spanske mandskab.

På selve løbsdagen på Bornholm var ONCE mere uorganiseret end nogensinde. 

Nyerhvervelsen Teis Florang blev sat ud af det blå. Winding lignede en forskræmt hund i feltets bagdel og gjorde alle forhåbninger om et resultat til skamme.

Jannik Florang fik bakset sig til pointtrøjen uden skyggen af hjælp fra sine holdkammerater. Og var derefter så mør, at han aldrig kom til at spille en rolle i finalen.

For foden af Ypnastad satte Løppenthin så tempo, hvilket resulterede i, at han fik isoleret sig selv med den skrækindjagende Ariostea-duo, Munch & Stærke.

ONCE-kaptajnen viste dog sit uhørte niveau ved på utrolig vis at få plantet dem begge på bakken i Gudhjem.

Nu skulle feltets bedste klatrer og temporytter bare køre alene i 20 km inden den afsluttende opstigning til fyret. 

Det burde ikke kunne gå galt.

Så selvfølgelig gjorde det det.

Da Løppenthin fik nys om, at Stærke havde brændt sin luksusløjtnant op og nu lå alene, lod ONCE-klatreren af uransagelige årsager sin konkurrent komme op.

Og på de stejle procenter i bunden af Fyrbakken, blev Løppenthin ramt af et så monumentalt sammenbrud, at han smed næsten 40 sekunder til Henrik Stærke.

Facit blev en bjergtrøje, en pointtrøje og en andenplads. Alligevel var ONCE-drengene så skuffede, at de kun kortvarigt dukkede op til festen på Nordly. 

Få uger senere forlod Jonas Winding mandskabet.

“Løppenthin betragter det som sit største nederlag til dato, at han ikke formåede at forløse det uovertrufne klatretalent Jonas Winding,” siger en kilde med dyb indsigt i ONCE-lejren.

Løppenthin reagerede ved at skrige sit forpinte hjerte ud på hometraineren.

Fra oktober til februar satte han nye, personlige watt-rekorder. 

I marts ramte Løppethin ind i en uendelig ørken af overtræning.

Systemskifte og genrejsning

Alligevel var det en optimistisk ONCE-duo, som tog hul på 2021-sæsonen. Mon ikke man som minimum ville vinde enten enkeltstarten eller Tour de Ejby.

Facit? To 5.-pladser til Jannik og to 6.-pladser til Løppenthin.

Enkeltstarten tog ONCE-lejren forholdsvis roligt. Løppenthins optakt blev ramt af en lavine af tekniske uheld, og Janniks tid var anstændig.

Men til Tour de Ejby i 2021 fumlede ONCE-duoen uafklaret rundt. Ingen af dem ville banke i bordet og kræve kaptajnrollen. Ingen af dem var klar til at ofre sig for den anden.

“De kørte som to konfliktsky veninder, der ikke under hinanden den smukke rytter og derfor foretrækker, at ingen af dem får ham,” siger Pierre Chany i dag.

“Og så var der noget større på spil, som ONCE-lejren ikke til fulde havde indset omfanget af. For ved at komme under 40 minutter på enkeltstarten introducerede Munch og David Hajdukløbenes store systemskifte. De to hævede niveauet så markant, at ONCE-lejren pludselig var uendeligt langt fra at kunne vinde cykelløb,” fortsætter Chany.

Alligevel var det et forandret ONCE-mandskab, der tog hul på efterårssæsonen i 2021.

Med kirurgisk præcision sikrede holdet Jannik pointtrøjen i både Giro d’ Sydhavsøerne og Vuelta a Bornholmo. En skadet Løppenthin stillede endda op på Møn og tog en hård føring tidligt for at åbne Janniks sprintertog ved den første pointspurt.

Og de tidligere så arrogante ONCE-stjerner fejrede pludselig to 3. pladser som sejre.

“Det var som om, at nogen eller noget havde løst den gordiske knude på ONCE. Men det var et mysterie, hvad der dog var sket hen over sommeren, som kunne forklare den voldsomme transformation,” siger Pierre Chany.

I april 2022 kom så ONCE-mandskabets endelige gennembrud i den nye æra. Trods en optakt med sygdom og elendige træningsture med konkurrenterne havde Løppenthin timet formen perfekt og var i sit livs zenit på stigningerne. Inden løbet forekom det som en umulighed, men som dagen udviklede sig var det logisk, at Løppenthin steg først til tops på Fyrbakken. Traumet fra 2020 var væk.

Og da både Jannik og Jake samtidig kørte sig i top 10, var den største sensation i Hajduløbenes historie en realitet.

ONCE vandt holdkonkurrencen.

“De var dømt ude, færdige. Og den dag i dag tror jeg stadig mange måber over, hvad der skabte forandringen på det mest uorganiserede mandskab i løbenes historie,” siger Pierre Chany.

Epilog
Storm B i juni 2021. 

Burgerne var borte, men Løppenthin havde stadig svært ved at komme til sagen. Lod forstå at han var frustreret. At han havde svært ved at forene rollerne som toprytter og sportsdirektør, savnede flere fællestræninger i ONCE-lejren. 

Og så sprang han bomben. 

“Jeg overvejer meget kraftigt at skifte til Mercatone Uno,” sagde Løppenthin til Jannik. 

På det tidspunkt var forhandlingerne allerede så fremskredne, at Mercatones sportsdirektør Anja havde orienteret flere af det italienske mandskabs profiler om processen. 

“Ja, så får vi svært ved at vinde,” svarede en chokeret Jannik. 

“Jeg har ikke besluttet noget endeligt,” forsikrede Løppenthin. 

“Jeg ville gerne lige tale med dig først.” 

Løppenthin var gået ind til frokosten med den indstilling, at han ville fortsætte forhandlingerne med de gule Ejby-Darioer. Vaniljekaffen og fællesskabet i Ejby fristede ham. 

Men under den bagende sol virkede Janniks Gewiss-blå øjne pludseligere klarere end nogensinde. 

Han så på sin forsmåede sportsdirektør. 

“Jeg forstår godt, hvis du skifter,” sagde Jannik omsorgsfuldt. 

 “Men jeg håber, du bliver.” 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Hæderkronet cykelmedie i historisk skandale: Journalist opdigtede historie og er bortvist

 

Hajduk Nieuwsblad er havnet i et gigantisk stormvejr. 

Cykelmediets journalist Michael Qureshi er nemlig igen blevet taget i at opdigte kilder og er derfor blevet fyret og bortvist fra redaktionen.

Vi skrev i seneste udgave af bladet, at Asmus Gamdrup var i storform. Men det viste sig at være en løgnehistorie baseret på opdigtede kilder,” siger en brødbetynget chefredaktør, Rasmus Løppenthin.

‘Hvornår indså du, at historien var løgn?’

Da han stod af efter 20 kilometer for at spise højtbelagt smørrebrød,” siger Rasmus Løppenthin

Qureshi blev fyret for samme journalistiske forbrydelse, da det i efteråret 2015 kom frem, at han i årevis havde opfundet kilder og citater.  Dengang var den opdigtede Francesco Pierini en fast del af Qureshis fiktive kilde-galleri. Samme Pierini var manden bag oplysningen om, at den lettere flommede Asmus Gamdrup var i storform op til Vuelta a Bornholmo.

‘Burde navnet ‘Pierini’ ikke have fået alle advarselslamper til at blinke?’

Retrospektivt har du ret. Men redationen var i granatchok over, at skyggejuryens karakterer betød, at Henrik Stærke blev 2’er i vores powerranking op til Bornholmo. Vi tænkte simpelthen ikke klart,“ siger chefredaktør Rasmus Løppenthin.

Asmus Gamdrup var din udgiver og kunne ikke bekræfte historien. Burde det ikke være et vink med et vogntang om, at der ikke var hold i oplysningerne? 

Jeg troede, at det var spin, og han bare forsøgte at underspille, hvor stærk han var,” siger Rasmus Løppenthin.

Michael Qureshi har ingen kommentarer til sagen. 

Tilbage står nu, at Qureshi nu gentage gange er blevet taget i at bryde en journalistisk grundlov ved at lyve for offentligheden.

Ifølge Nieuwsblads oplysninger går han nu efter at lande et job som rådgiver i Statsministeriet.

 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad