Hajduk Nieuwsblad

sep

2023

Optakt til Vuelta a Bornholmo: Gamle rivaler har byttet masker, men er stadig feltets største favoritter

Af Géo Lefévre

Bornholmoen er tilbage. Det samme er Hajduk Nieuwsblad. For en stund.

For når solens sidste krampetrækninger ikke længere kan holde bladet, holde fedtet fra vejene. Når duggens dyne aldrig når at slippe græsset, før natten atter sænker sig. Når Fyrbakken er besteget for sidste gang i 2023.

Ja, så er Nieuwsblad atter borte som bærrene på hækken.

Men lad os nyde den sensommer, der kom så uventet. Med kalenderens smukkeste løb: Vuelta a Bornholmo.

RUTEN
Mesterlige Munch kører for første gang i historien da capo, så ruten er identisk med sidste år, der bød på storslået væddeløb.

Rytterne starter ved Nordly, hvorefter de drøsser afsted samlet, inden løbet gives fri efter godt 10 km. Dagens første prøvelse bliver Bobbabrødrene, som ligger mellem Rø og turistmagneten Gudhjem. Men klatrernes fordel udlignes af skarpe nedkørsler, der giver de tunge og modige ryttere rig mulighed for at få så meget fart på, at de flyver hen over strabadserne.

Det er også værd at bemærke, at løbsarrangøren i år har begået minimum to genialiteter.

Først og fremmest ligger dagens første og mest pointgivende bakkespurt tidligt, umiddelbart efter tonseriet på brødrene. Og det er ikke nogen led stigning, men en mere jævn og menneskelig bakke. Og det begejstrer cykelkommentator Pierre Chany.

“Det betyder, at ryttere med viljen til magt og prikker tidligt bliver tvunget til at vise deres intentioner og dermed blotte sig over for resten af feltet. Samtidig øger det sandsynligheden for, at trøjen ikke bare tilfældigvis samles op af den rytter, der vinder,” siger Pierre Chany.

Han jubler også over, at rytterne ikke skal sidde på cyklen og udøve matematik for viderekommende, hvis de vil vinde den grønne trøje. I år afgøres den med en enkelt spurt kort før Paradisbakkerne.

“Det format blev opfundet af den originale løbsskaber, mestrenes mester, hundeejer og ålemorderske, Nikolaj Sejergaard. Og ingen kan forestille sig noget smukkere end at den grønne trøje findes via ét, tungt øksehug,” siger Chany, der godt tør spå om favoritterne til den grønne trøje.

“Brødrene Florang og Mapeis formidable Hasse.”

Men vinderen af den grønne trøje kan ikke nyde sejrsrusen længe, før dagens næste lede prøvelse venter: Paradisbakkerne. Det er råt og lumsk. Æstetikerne i feltet kan let forfalde til at nyde den oprindelige natur, de uberørte træer under den varme sol. Men der er ikke plads til dagdrømmeri. Det er et terræn uden et øjebliks ro. Så er der hul i asfalten. Så op. Ned. Et krævende sving, mens cyklen ryster.

“Her kan teknikerne utvivlsomt drille de mere lette og forsigtige klatrere,” siger Pierre Chany.

Herefter venter omkring 10 hurtige kilometer, hvor det er fladt og ned ad bakke på åbne vidder.

Og så begynder finalen med en af rigets hårdeste bakker: Ikoniske Ypnastad, som for tredje gang er på menuen til Vuelta a Bornholmo. Undervejs har den 500 meter med 7,4 procent i snit.

“Ypnastad er er ond stigning. Og derfor en smuk stigning. Den er menneskelig i starten, men bliver kontinuerligt hårdere og hårdere inden klimaks på omkring ni procent. Men det mest modbydelige for rytterne er formentlig, at den efter toppen har flere hundrede meter, hvor den stadig stiger mellem en og to procent. Her kan de ryttere, der formår at holde syren borte, virkelig gøre forskellen,” siger Pierre Chany.

Herefter venter Kobbevej. Den har ikke brutale procenter. Men den er stejl i bunden. Og for de ryttere, der stadig har Ypnastad i benene, føles den som en ørkenvandring med en længde på omkring tre kilometer.

“Vi vil formentlig senest her begynde at se de første kramper,” siger Pierre Chany.

Fra toppen af Kobbevej, som er dagens sidste bjergspurt, venter godt 25 km i helvedets skønhed. Ikke et øjebliks fred. Nedkørsler brydes af konstante kontrabakker og passager med krævende nedkørsler og modbydelige sving.

“Det er angrebsterræn. Og det er også terræn, hvor ulempen ved at være alene eller i en lille gruppe er mindre. Hvis en eksklusiv gruppe af klatrere kan gøre forskellen på Ypnastad og Kobbevej, har de alle muligheder for at holde hjem,” siger Pierre Chany.

Til slut venter den modbydelige bakke op til Hammeren Fyr, der med sine vekslende procenter mellem 3 og 17 procent er designet til at pine ryttere med krampen liggende latent under den papirtynde hud.

“Alle frygter Fyret. Fyret skåner ingen. Man kan komme først over stregen. Men man kan ikke vinde over Fyret. Du kan låne en sejr. Men prisen for lørdagens sejrherre er at betvinge sig adgang til mørke smertekamre i sjælen, som ikke egner sig til at være en del af den menneskelige bevidsthed. Og oplevelsen vil efterlade et ar på sindet resten af tilværelsen, ” siger Pierre Chany.

FAVORITDUELLEN

Men hvem er så disse perverse personer, der er villige til at ofre det mentale helbred for anerkendelsens flygtige rus? Svaret er naturligvis de evige to, rivalerne og Hajdukløbenes giganter Munch og Løppenthin.

Men noget er forandret i de to mestres dynamik. De er begge fortsat grånede og furede i ansigterne efter de mange sure og svedne træningstimer på hometraineren.

Men det er som om, at de har byttet gevandter.

Løppenthin, som tidligere var kronisk lukket og udspekuleret er pludselig begyndt at dele samtlige træningsdata og forspilder ikke en chance for at tale sin egen styrke op over for konkurrenterne.

Omvendt er den normalt så selvsikre og royale Munch begyndt at spinne og tale sig selv ned som en anden Løppenthin. Det gråmelerede geni har ikke været sen til at udnytte de strategiske gevinster ved rivalens åbenhed og groteske selvtillid og har pronto reageret ved at forsøge at tørre al favoritværdigheden af på sidste års vinder af Vueltaen. Munch er samtidig under kraftig mistanke for at smugtræne, hvilket normalt er under hans værdighed.

“Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til det, vi er vidne til i disse uger. Det er historisk. Men om det er en forbigående tendens eller en begyndende omkalfatring af Hajdukløbenes essens, tør jeg ikke spå om endnu,” siger Pierre Chany.

Han har været meget i tvivl om, hvordan han skulle uddele stjerner. For cykelkommentatoren tøver ikke med at konkludere, at Løppenthin målt på ren styrke opad er feltets bedste rytter.

“Men han har aldrig prøvet at vinde som absolut topfavorit. Han har altid kunnet gemme sig under Munchs vinge. Nu skal han flyve selv. Men den rette timing. Kan han det? Det mener jeg er et stort og ubesvaret spørgsmål,” siger Pierre Chany.

“Husk på hvordan Løppenthin i stort set hele 2020-udgaven af Bornholmoen lignede feltets mester. Som en anden Houdini brød han ud af Munchs og Stærkes fangenskab i Gudhjem og skulle bare gøre det færdigt opad Fyret. En formsag for en mand på dengang 58 kg. Hvorefter han præsterede et grotesk sammenbrud,” fortsætter cykelkommentatoren.

Det ændrer ikke på, at Løppenthin får fem stjerner. Men det gør hans rival også.

“Munch blev nummer 6 i sit debutløb, Tour de Ejby 2020. Siden er han aldrig sluttet dårligere end nummer 4 og har undervejs vundet hele 5 sejre og sat et utal af rekorder. Blandt andet på enkeltstartsruten i Ejby. Munch er ubetinget hajdukløbenes konge, og det ville ganske enkelt være historieløst ikke at tildele sådan en mester fem stjerner. Mercatone-spin eller ej,” siger Pierre Chany.

“Jeg tror samtidig, at Munch både kan lukrere på Løppenthins overmod, sit stærke og brede mandskab og ikke mindst sine overlegne tekniske færdigheder,” fortsætter Chany.

Han bemærker samtidig, at Munch ved flere lejligheder i 2023 har vist, at tempomotoren er intakt. Mest magtfuldt da han nærmest ene mand halede et stjernespækket udbrud ind til Giro d’ Sydhavsøerne.

“Og herefter kasserede han resten af feltet af på Bogø Hovedgade, som var de intet andet end gamle, mørnede cykelslanger. Jeg forstår det taktiske spil. Men Munch kan ikke frasige sig 5 stjerner,” siger Pierre Chany.

Samtidig er den erfarne cykelkommentator mere usikker på, om Løppenthins dieselmotor kan tværne med samme intensitet som rivalen.

“Hvad har han egentlig vist i 2023? Han har ikke skyggen af resultater i Hajdukløbene. Han har forbedret sin spurt, siger ONCE-lejren. Nå nå. Han er blevet mere eksplosiv på stigningerne. Javel. Men har prisen været en ofring af den motor, der sikrede ham sejren på den første enkeltstart i 2020? Det får vi svar på lørdag. For ONCE-klatreren kan ikke længere gemme sig og foretage nålestiksmanøvre, når det passer ham. Løppenthin vil blive tvunget ud i vinden og for første gang i karrieren opleve det tryk, der efterhånden er blevet hverdag for det gråmelerede geni” siger Chany.

Munch og Løppenthin skal dog ikke dvæle for længe ved deres interne dyst. For så risikerer de at blive overalet af to opkomlinge, som både rækker ud efter sejren til Bornholmoen og på World Touren.

FØRSTEUDFORDRERNE

Jeppe Thiemer fra Mapei har indtil videre gjort et magtfuldt indtryk med to podieplaceringer på Møn og i Ejby. Og han har forbedret sin eksplosivitet på stigningerne hen over sommeren, hvor hans bakke-tider uge for uge kommer tættere på Munch og Løppenthins rekorder. Han har en stor chance for at vinde Vuelta a Bornholmo. Og en lille chance for at vinde World Touren, hvor han er fire point efter Scherfig, Prinesessen, der er lige så glad for sin frisør som Paul Pogba.

De får begge fire stjerner af Chany.

“Thiemer og Scherfig er to nye bekendtskaber i Hajdukløbene, som har presset de gamle mestre til at afsøge nye afkroge af deres registre. De kører ikke langt og langsomt eller kort og hårdt. Scherfig og Thiemer kører langt og hurtigt,” siger han.

“Jeg tror ikke, de har Løppenthin og Munchs antrit på stigningerne. Med friske ben. Men Fyrbakken efter små 100 kilometers prøvelse handler ikke kun om eksplosivitet. Det handler også om holdbarhed. Og her er både Thiemer og Scherfig stærkere end de to forhåndsfavoritter,” siger Pierre Chany.

Han spår Thiemer størst chance for at indtage det øverste trin på podiet.

“Han er en væsentligt mere erfaren konkurrencerytter end Gewiss-stjernen. Han har været på podiet to gange i særdeles stærke hajdukfelter og har kørt store løb i udlandet. Han er klar. Klar til at hente sin første sejr nogensinde,” siger Pierre Chany.

“Omvendt er Scherfig en vild hest, der er vant til at strejfe omkring i det tempo, som hjertet lyster i momentet. Han skal nu transformeres til en fuldblods væddeløberhest. Det er en svær øvelse. Enkeltstarten var en begyndelse. Men ikke mere end det. Men får han hovedet med, er det ikke umuligt, at denne Scherfig kan blotlægge kræfter, der er alle andre overlegne,” siger Chany.

Herefter følger Gis Gelati-duoen Blume og Bjørnsteen på tre stjerner.

“Blume viste løbsnæse med en tredjeplads i Ejby, men den klejne fyr fik ikke et ben til jorden i spurten mod Thiemer og Florang. Så vandt han enkeltstarten på Amager på en rumraket. Det var helt inden for reglernes rammer, men hans udstyr var så overlegent, at det ikke for alvor gjorde os klogere på hans kvaliteter,” siger Pierre Chany.

“Bortset fra jeg er overbevist om, at Munch kunne matche Blumes fart på selv den tarveligste stålhakker i feltet,” fortsætter han.

Men de charmerede, farverige italo-fyre har muligvis en seriøs vidnerkandidat.

“Blume kan træde. Og han er lille. Det er gode forudsætninger for at køre finale. Men vi skal se ham i åben slagudveksling på lige vilkår mod feltets største tyre, før han kan tildeles endnu flere stjerner,” siger Pierre Chany.

Holdkammeraten Bjørnsteen får også tre stjerner.

“Er Gis Gelati-kaptajnen overhovedet blandt feltets bedste 10 klatrere? Det kan jeg ikke svare klart på. Men han er ubetinget Hajdukløbenes mest hårdkogte og brutale væddeløber, som bliver umådeligt svær at kontrollere på 90 procent af ruten. Man gør klogt i ikke at undervurdere så mesterlig og skarpskåren en cykelrytter som Bjørnsteen,” siger Pierre Chany.

To stjerner tildeles en af Hajdukløbenes tidlige konger, den evigt smukke Henrik Stærke.

“Jeg var for længst holdt op med at tro på, at vidunderet Henrik Stærke atter kunne tiltvinge sig plads blandt feltets mest lysende stjerner. Men andenpladsen på enkeltstarten på Amager var et strålende comeback. Måske især i forhold til klogskab og forberedelse, som altid har været adelsmærker hos US Postal-rytteren. Nu skal han også vise, han kan matche de bedste på ren styrke. Ingen forlader de bornholmske bakker uden at være nøgne,” siger Pierre Chany.

Den sidste stjerne går til Stærkes storebror, sidste års bjergtrøje, Cap Stærke fra Mercatone Uno. I 2022 blev han først ramt af Davids exit og herefter uopmærksomhed, da et bagholdsangreb blev indledt i Paradisbakkerne. Det kostede kræfter, men den nyslåede kaptajn fik sikret status quo og var herefter den eneste, der så ud til at have pondus til at matche Løppenthin på stigningerne. Inden han til sidst måtte kapitulere kort før mål, hvor han måtte slippe frontgruppen og endte som 5’er.

“Var kortene landet anderledes, kunne Cap have vundet Bornholmoen sidste år. Han var også særdeles velkørende til Giro d’ Sydhavsøerne i efteråret. Han har siden fået barn og har ikke været på fordums styrke indtil nu i 2023. Men han har over for flere favoritter signaleret, at Bornholmoen er hans store sæsonmål. Så har han passet sin træning, og kan den velopdragne mand vriste sig fri af løjtnant-forpligtelserne, skal man ikke afskrive ham,” siger Pierre Chany.

Han begræder samtidig et afbud fra en af feltets største talenter, der utvivlsomt havde fået et pænt antal stjerner, hvis han var stillet til start.

“Cyeklbuddet vil blive savnet. Feltet er ikke fuldendt uden denne evighedsmaskine, der kæmper så bravt opad og flyver elegant ned langs bakkerne som en sart, lille kanariefugl,” siger Pierre Chany, inden han atter bevæger sig op til det evige løb for at sniffe baner med Coppi på ubestemt tid.

⭐⭐⭐⭐⭐ Løppenthin (ONCE) og Munch (Mercatone Uno)

⭐⭐⭐⭐Thiemer (Mapei) og prinsessen (Gewiss)

⭐⭐⭐Blume & Bjørnsteen (Begge Gis Gelati)

⭐⭐Henrik ‘Lille’ Stærke (US Postal)

⭐Cap ‘Barthez’ Stærke (Mecatone Uno)

jun

2023

Hajduk Nieuwsblad er borte som boblerne i bækken

Skaberne af Hajduk Nieuwsblad har besluttet at stoppe sin dækning af Hajdukløbene.

Sådan lyder den fælles melding fra udgiver Asmus Gamdrup og chefredaktør Rasmus Løppenthin.

“Vi kom frem i en tid, hvor løbene stadig var friske og sarte. De skulle finde deres form, og vi skulle findes vores form. Begge dele lykkedes. Løbene kan leve til evig tid. Men værket Hajduk Nieuwsblad er færdigt. Så nu lukker vi,” siger Asmus Gamdrup.

Rasmus Løppenthin er på samme frekvens.

“Jeg har aldrig været den store beundrer af 11 sæsoners Netflix-serier, som kalkuleret og uden sans for det kunstneriske genopfinder sine hovedpersoners karaktertræk i en uendelighed for at holde live i en dramaturgi, der for længst er lammet af rigor mortis,” siger den nu tidligere chefredaktør og fortsætter.

“Jeg elsker miniserier. De opbygger karakterer kort og kontant og vinder publikums kærlighed med insisteren. For så at lukke med et øksehug. Det samme har vi gjort med Hajduk Nieuwsblad.”

Asmus Gamdrup trækker via sin baggrund som historiker tråde til det kunstneriske tidsskrift Klingen som i en kort årrække omkring første verdenskrig udkom med originale tegninger og digter fra genier som Axel Salto og Otto Gelsted.

“Vi gik efter den intense oplevelse. At tømme vores hjerter og male til sekundet før, at penslen blev tør. Det lykkedes. Nu vil vi lade det være op til publikum at bedømme, om de kan lide det, der står tilbage,” siger Asmus Gamdrup, der derfor også afviser, at Hajduk Nieuwsblad kan blive overtaget af andre kræfter.

“Feltet er fyldt med kunstere. De skal skabe deres eget udtryk, deres egen form,” siger Formand Gamdrup.

Rasmus Løppenthin understreger, at løbenes storhed vil være upåvirket af magasinets lukning.

“Vi har set løbet gennem vores prisme. Nu giver vi endnu mere plads til andres fortolkninger,” siger Rasmus Løppenthin og fortsætter kryptisk.

“Vi er borte som boblerne i bækken.”

Hajduk Nieuwsblad har dog oprettet Hajduk Nieuwsblad-fonden, som fortsat vil uddele den ærefyldte pris Årest Chany.

Hajduk Nieuwsblad i barbarisk format?

Prisen har taget navn efter den nu forhenværende ekspertkommentator Pierre Chany, som har opsnappet, at den evigt snu Asmus Gamdrup går med skumle planer om rematerialisere Hajduk Nieuwsblad i en ny form og gøre magasinet til et fodboldmedie, som lejlighedsvis dækker den kontroversielle fusion mellem Hajduk og Giovanni.

Selvom planerne kun er i deres vorden, er han blevet hørt, om han var interesseret i fortsat at bidrage i de mulige, nye rammer.

Alene tanken får den franske mesterskribent til at fnyse.

“At forestille sig at jeg skulle bruge mit vid, min pen, ja bare et sekund af min tankevirksomhed på noget så britisk – og derfor i sagens natur barbarisk – som denne polterabend-egnede selskabsleg på græs forekommer mig at være en decideret fornærmelse,” siger Chany.

Han har nu atter forladt denne verden. Chany overvejede et sekund at rejse tilbage til himlen, men da det slog ham, at han var begyndt at savne Pantani, Ocana og Anquetil noget så gevaldigt, valgte han at tage ned i varmen i stedet.

“Jeg er taget i forvejen, men vi ses kære hedonistiske hajdukkere. Men skynd jer nu ikke lige så meget som på cyklen,” lød det fra Chany, inden han rejste.

“Måske efterlader jeg et hul i hjertet. Måske vil I savne mig. Men det skal nok gå. Jeg var her jo kun i jeres fantasi.”

apr

2023

Drama om finalen og den genopstandne Holger Danske: Her er den store Giro-optakt

⭐⭐⭐⭐⭐ – Munch
⭐⭐⭐⭐ – Løppen
⭐⭐⭐⭐ – Florang
⭐⭐⭐ – Cykelbuddet
⭐⭐⭐ – Thiemer
⭐⭐ – Den hvide dør
⭐⭐ – Lille Stærke
⭐ – Store Stærke
⭐ – Scherfig (den yngre)

–

Endelig.

Efter måneders ventetid er det nu atter tid til at åbne Hajduk-sæsonen med den strålende klassiker Giro d’ Sydhavsøerne.

Samtidig markerer årets udgave også en flot milepæl i løbets historie: Efter flere års tilløb har det nu endeligt fået den placering, som de vindblæste, golde veje og de mange kringlede sving tilsiger. Giro d’ Sydhavsøerne skal naturligvis være en forårsklassiker.

Og i år får den også lov til at være det.

De helt store løbs karakteristika er, at kun de mest monumentale mestre har stået øverst på podiet. Således også i Giro d’ Sydhavsøerne, hvor de eneste vindere er Hajdukløbenes to største ryttere i historien: Rivalerne Munch og Løppenthin.

I 2021 vandt Munch sikkert efter at have parkeret en ellers strålende David Bjørnsdal på Bogø Hovedgade.

Sidste år gled Munch, Løppenthin og Florang uimodståeligt væk på samme nøglepunkt, inden ONCE-duoen efterlod Munch som en død kaskelothval og kørte i mål i en uimodståelig dobbelttriumf.

Ruten er stort set identisk med sidste år og fører rytterne rundt i et rigt og varieret terræn gennem skoven, langs havet og ude på de åbne vidder, hvor kun rytterne med de største hjerter tør forsøge at gøre forskellen.

Giro d’ Sydhavsøerne er løbet, hvor alting kan ske hele tiden. Men hvor der som oftest intet sker. Feltet er nervøst, og bevæger sig fremad som en urytmisk organisme præget af mistillid og forventninger om, at nogle andre skal føre. Og frygt for at man selv træder for meget til i vinden og må betale regningen, når andre lader hammeren falde.

Hvordan løbet køres afhænger også meget af vejrets luner. Ved redaktionens deadline ligner det, at der vil være en ret strid modvind hen over dæmningen og i store dele af den sidste halvdel af løbet. Det giver ikke gode betingelser for angrebsivrige ryttere, der vil forsøge at foretage en led udskilning.

Derfor kan meget blive afgjort af den ikke videre stejle, men relativt lange Bogø Hovedgade få kilometer fra målstregen. Det punkt har været løbsafgørende i de andre udgaver og bliver det formentlig igen.

Arrangørerne har desuden haft et ønske om at skabe ekstra drama i finalen ved at lade afgørelsen falde på en 700 meter lang skovsti, der indtil for få uger siden lignede indkørslen til 1. verdenskrig. Beslutningen har skabt drama i kulissen, fordi flere nøglepersoner mener, at den er for farlig at køre finale på for de tekniske uskolede hajdukkere.

Kelme har brokket sig, men især ONCE med iltre sportsdirektør Rasmus Løppenthin som talsperson har i særdeles skarpe vendinger forsøgt at få Giro-arrangørerne til at droppe den kontroversielle afslutning.

Det heftige benarbejde har fået arrangørerne til at sætte en lokal skovfoged til at lappe huller i vejen. Men arrangørerne står fast på, selvom evigt neurotiske Løppenthin fortsat skumler.

Det er ikke redationens vurdering, at den absolutte finale rykker afgørende ved favoritternes styrkeforhold. Det tilfører bare et element af tilfældighed, fordi risikoen for uheld og kaos stiger.

Der er dog ingen tvivl om, at lige præcis Frederik Munch håndterer den slags bedre end Løppenthin, og derfor må Mercatone-kaptajnen påtage sig favoritværdigheden og får 5 stjerner af redaktionen. Udover en mental styrke er hans også en større tekniker end sidste års vinder, ligesom han efter et hårdt vinter-regime er tilbage i den form, der gav ham så store triumfer i 2021.

“Munch er mesteren, det gråmelerede geni. Hajdukløbenes Holger Danske er genopstået og i sandhed manden, der skal slås, hvis man vil køre med den lyserøde førertrøje,” siger Hajduks cykelkommentator Pierre Chany.

Som førsteudfordrere får den brølstærke ONCE-duo Løppenthin og Jannik fire stjerner.

Løppenthin kom som sædvanlig elendigt gennem vinteren, men efter en barsk forårsblok har han de seneste uger sat flere personlige rekorder og ligner en mand med en realistisk chance for at forsvare La Maglia Rosa.

“Løppenthin er den mest utilregnelige toprytter i feltet. Jeg kan ikke forudse om vreden over afslutningen i skoven æder ham op eller kan fungere som turbobenzin. Men finder han den rette balance mentalt har han utvivlsomt styrken til at matche Munch,” siger Pierre Chany.

Ligeledes med fire stjerner finder man Jannik Florang, som redaktionen spår lige så store vinderchancer som Løppenthin.

“Jannik Florang var brølstærk sidste år, og jeg forstår, han er endnu bedre nu. Hvis ONCE-lejren kører klogt, og Løppenthin er generøs, har de virkelig gode muligheder for at bryde Florangs årelange sejrstørke,” siger Pierre Chany.

På tre stjerner finder man cykelbuddet. Som den fjerdestørste favorit. Selvfølgelig, fristes man til at sige om manden, der har en perlerække af fjerdepladser i samlingen.

“Cykelbuddet er en maskine, en strålende pedalatlet, som år efter år forbedrer sig. Måske kan den krævende finale være den komponent, som giver det endelige gennembrud for en teknisk elegantier som cykelbuddet,” siger Pierre Chany.

Den nye mand i universet, Mapei-kaptajnen Jeppe Thiemer får også tre stjerner. Han kan træde, træner flittigt og kører både på grus, asfalt og cykelbanen.

“Jeppe Thiemer er en herlig og gammeldags væddeløber, som det bliver ualmindeligt svært at slide op. Redaktionen er lidt konservativ med stjernerne, fordi vi ikke har set ham i Hajduk-regi før. Men de andre topryttere ser ham som en ualmindeligt farlig konkurrent,” siger Pierre Chany.

Rasmus Bertelsen, Den Hvide dør spås også gode muligheder for at køre fuld finale og tildeles to stjerner.

“Han har været skadet, men ser ud til at være kommet formidabelt igen og ligner allerede en mand, der kan træde størstedelen af feltet ud af hjulet,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på to stjerner finder man hans holdkammerat fra US Postal Henrik Stærke.

“Den yngeste Stærke-bror var uimodståelig i 2020, men har aldrig ramt de samme højder siden. Men der går rygter om, at han i perioder har passet sin vintertræning. Og en drilsk afslutning er som en lækker, fransk citrontærte for den kyniske og frygtløse afslutter,” siger Chany.

På en stjerne finder man Stærke den Ældste, Cap Stærke fra Mercatone Uno.

“Han har ved tidligere løb fået langt flere stjerner, men han er blevet far hen over vinteren, og den slags er ikke altid befordrende for mange timer på hometrainer og landevejen,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på en stjerne finder man den mystiske, klejne Louis Scherfig fra Gewiss. Han gjorde ikke meget væsen af sig til træningsløbet i starten af april. Men han kører over tusind kilometer om måneden og ligner desuden en mand med fart i benene.

“Jeg skal ikke afvise, at denne Scherfig kan blive Hajdukløbenes helt store sensation,” siger Pierre Chany.

apr

2023

Kelme raser: Udelukkelsen af Max er respektløs

Kelme-lejren er i oprør over, at den store leder, løbsgeneralen, mestrenes mester og hundeejer Nikolaj Sejergaard i 11. time har valgt at suspendere Max fra forbundet.

“Vi tager stærkt afstand fra udelukkelsen. Alene timingen for udelukkelsen – mindre end en måned før løbsstart – er såvel respektløs overfor Max selv, men påvirker i sagens natur også hele holdets forberedelser. Det kan således kun opfattes som en sanktion mod KELME som hold og ikke blot den enkelte rytter,” raser Kelmes store profil Jacob Haugaard.

Han mere end antyder, at den gamle garde af topryttere har kæmpet imod at blive pisset midt over af en yngre og bedre version af menneskeheden.

“Det lugter, som så mange levn fra 90’ernes sportsverden, af rødvin og nepotisme. Max er en stærk rytter – men han har trods alt sin første sejr i Hajduk-løbene til gode. Og nogen må have ment, at hans vinger skulle stækkes, hvis de selv skulle have tilstrækkelig plads på himlen,” raser Haugaard.

Han havde håbet, at Hajdukkerne havde valgt en mere ærlig vej til at stække Max.

“Der er med historisk akkuratesse en forventelig frygt for et mandskab som KELME i dette løb. Og bureaukratisk magtudøvelse er naturligvis en lettere vej til at påvirke sine resultater end at bruge energien på hjemmetræneren,” fnyser Haugaard, som altså på ingen måde synes, det er hammer, hammer fedt.

Løbsgeneralen anerkender en del af Kelmes kritik.

“Max fik beskeden en måneds tid før første løb, og det er selvfølgelig enormt uheldig timing,” siger han.

Men generalen står ved selve beslutningen om at udelukke Max.

“Når jeg er i tvivl, så skalerer jeg oppe i mit hoved. Og man kan spørge sig selv: Ønsker vi 30 ryttere, der kører licens? Nej. Så skal vi heller ikke have én. Det er simpelthen ikke en sti, vi skal bevæge os ned ad,” siger hundeejeren Nikolaj Sejergaard.

Han mener, det handler om at forsvare selve løbets nerve.

“Det er ikke en leg, der er lavet for folk, der vil køre licens og alle mulige motionsløb. Hvis man bare vil køre, spise en sandwich og få en cola og tage hjem, så er der tusindvis af de løb. Det her er noget helt andet,” siger han.

Generalen peger på, at flere af hajdukkerne måske nok kan træde, men at det også er et folk fyldt med laster, der harmonerer dårligt med klassiske motionister.

“Hajdukkerne er glade for flasken og for tobak af enhver slags.“

Max var den første rytter, der blev smidt på porten, men generalen er klar til atter at svinge sværdet, hvis det bliver nødvendigt.

apr

2023

Erfaren brostensbaron skal sikre succes til genopstået Mapei-mandskab

Jeppe Thiemer elsker brosten og kørsel opad, men giver ikke meget for sarte solskinsryttere med Schleck-tendenser. Hajduk Nieuwsblad tegner et portræt af feltets nye klassikerbaron

Den nu 35-årige Thiemer slog det i første omgang hen, da hans Molteni-makker begyndte at snakke om en flok ryttere, der kørte på 90’er-cykler og filmede deres løb. Det var nok ikke noget for ham. Men da Thiemer så Munchs mesterværk fra Bornholmoen i 2022 var den nu 35-årige pedal-atlets skæbne beseglet.

“Jeg var solgt ved første sekund, hvor et mandskor messer ”Bornholmo” i stil med ”Paris-Roubaix”-koret fra Jørgen Leths film En Forårsdag i Helvede. Så vidste jeg, at her var nogen der vidste noget om cykelsport. Jo længere jeg kom ind i filmen, som viste sig at være en gigantisk homage til Leths klassiker, jo mere ville jeg selv være med,” siger Jeppe Thiemer i dag.

Derfor fik han samlet en gruppe stærke folk fra Velopress-slænget og skabt det nye Mapei-mandskab. Med på holdet er den fremragende Hasse, der både har vist sin forkærlighed for bønner og solokørsel, ligesom ejeren af Velomania også har fået kontrakt.

Det var også tid til at puste liv i det noget slumrende vintage-miljø, mener Jeppe Thiemer.

“Vintagemiljøet omkring Velopress-gruppen, har de sidste par år haft tendens til at være en pudseklub, hvor der ikke er blevet cyklet så meget,” siger Jeppe Thiemer.

Det lå ellers ikke i kortene

Men det gør Thiemer. Han æder asfalt og grus i al slags vejr. Og han har ugentlige banetider i Ballerup, hvor han også pisker rundt på stål. Nu skal han op på cykler, der for ham er moderne, når han på lørdag betræder en Colnago C40 med Mapei-lakering.

“Det er helt nyt for mig. Men en moderne carboncykel har jeg stadig til gode. Jeg ved ikke om jeg nogensinde får prøvet. Jeg synes de er grimme,” siger den hårdføre vintage-banan.

Det lå ellers ikke i kortene, at Thiemer skulle blive cykelrytter. Som 80’er-barn på Djursland er han rundet af ForeningsDanmarks dyder og har primært spillet badminton, håndbold og fodbold. Tour de France var lydtapet om sommeren, og der blev kørt lidt ræs på Kildemoes-cyklerne.

Først da Thiemer flyttede til København i 2009 begyndte han så småt at cykle mere seriøst. Han begyndte at tjene til det daglige brød som cykelbud. I 2014 anskaffede han sig sin første egentlige racercykel: En Puch af stål. Siden har han været nydt, hvordan cyklen kan hjælpe ham med at tømme krop og sjæl.

“Jeg bruger det som en form for terapi, tror jeg. Alt andet man ellers går rundt med oppe i hovedet forsvinder, når man bare skal træde,” siger Jeppe Thiemer.

Kort efter erhvervelsen af Puch-cyklen blev Thiemer også engageret i vintage-miljøet, fik kontrakt med Molteni og karrieren kulminerede i 2018 med deltagelsen i motionsudgaven af Paris-Roubaix iført Moltenis ikoniske farver. Thiemer har også hentet tre podieplaceringer i danske vintageløb, men han har aldrig stået øverst på skamlen efter et løb. Tættest på var han til den nu hedengangne Strade Marroni.

“Jeg havde taget den ene dinger-føring efter den anden og virkelig forsøgt at gøre løbet hårdt. Tog initiativet og kontrollen. Jeg stikker af i de sidste sving, men hullet bliver lukket, og på en lille bakke kort før mål kommer der en eller anden snylter listende forbi. Han havde siddet nede bagved og puttet sig hele løbet. Det bliver til en spurt mellem ham og mig, som jeg taber. Nogle vil sige, at han havde kørt løbet klogest. Jeg synes ikke, man skal sidde nede bagved og putte sig. I hvert fald ikke hele tiden,” siger Jeppe Thiemer stålsat og blotter sit sande væddeløberhjerte. Ligesom han indædt jagter den ultimative triumf.

“Det er nok tanken om at vinde en dag, der virkelig motiverer mig,” siger Jeppe Thiemer.

Det bliver i Hajduk-regi, han skal jagte sejre, og Thiemer flankeres blandt andet af Hasse, der allerede har demonstreret sin forkærlighed for bønner og solokørsel over for hajdukkerne.

Også ejeren af Velomania, Søren, er en del af det stærke mandskab.

Når Thiemer nu søger nye græsgange, skyldes den en dyb fascination over Hajduk-løbenes univers. Men han indrømmer også, at det vintagemiljø, han har dyrket i snart et årti, er begyndt at sygne hen.

“Vintagemiljøet omkring Velopress-gruppen har de sidste par år haft tendens til at være en pudseklub, hvor der ikke er blevet cyklet så meget. Flere og flere løb bliver afløst pga af dalene deltagerantal – det er super ærgerligt,” siger Jeppe Thiemer.

Til gengæld glæder han sig til sæsonåbningen lørdag, og han tror der bliver kørt væddeløb blandt de træningsflittige hajdukkere.

“Jeg tror, det bliver et hårdt løb,” siger Thiemer.

Der har været en del polemik om afslutningen på den ramponerede skovvej. Men det giver Thiemer ikke meget for.

“Som garvet vintagecykelrytter har jeg kørt en del løb, hvor der indgår grusveje. Det har der faktisk været i de fleste af dem, så det er ikke noget, der rører mig. Jeg frygter den i hvert fald ikke. Jeg har været nede og prøvekøre den, og de huller, der er, kan man jo se med sine øjne og navigere udenom. Jeg har nu hørt, at der er blevet udført et gevaldigt lobbyarbejde, så den lokale skovfoged simpelthen må ud og fylde hullerne ud. Hvad kunne det ikke være blevet til hvis Schleck-brødrene havde haft så stærke kræfter i ryggen?,” siger Jeppe Thiemer.

apr

2023

Trods nederlag på Bogø: Munch fastholder føring i powerranking

Frederik Munch, det gråmelerede geni er fortsat konge af Hajdukløbene, selvom han flere gange måtte se sig slået af den lille og iltre Løppenthin i 2023.

Det står klart i Hajduk Nieuwsblads dugfriske powerranking, hvor redaktionen og medlemmerne af en hemmelig skyggejury har givet karakterer til feltets ryttere. Redaktionens og skyggejuryens karakterer vægtes med 50 procent hver.

Der er givet karakterer inden for kategorierne generel klasse, resultater og aktuel form.

Og som forventet fører Munch for ufattelige sjette gang i træk.

“Den mand er uden sidestykke feltets største rytter. Dristig, grådig, en ekvilibrist på cyklen og en smertens mester. Han kan vinde alt. Han har vundet alt. Og det vil kræve noget ekstraordinært at fjerne ham fra tronen,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Giro-vinderen Løppenthin.

“Den lille klatrer har lagt på og vandt i efteråret sit første, flade linjeløb. Han er trådt væk fra de andre topryttere som den soleklare førsteudfordrer til Munchs regime,” siger Pierre Chany.

ONCE-sprinteren Jannik Florang indtager tredjepladsen.

“Jannik Florang har kæmpet sig tilbage. Han er en sand legende, som har lavet resultater i alle sæsoner af løbsserien. Og hvor mange for kort tid siden troede, han havde vundet sit sidste løb, fik Florang lukket munden på sine kritikere på Bogø i efteråret,” siger Chany.

Fjerdepladsen går til? Ja, naturligvis. Den evige 4’er: Cykelbuddet.

“Han træner flittigt og er en strålende rytter. Hans bundniveau er stærkt, også bedre end ONCE-duoens. Men han mangler at vise, at han har deres topniveau. Formår buddet at vise det, kan han tage et kvantespring frem ad listen.”

Som nummer 5 finder man ingen andre end den evige humlebi i Hajdukløbenes powerranking: Henrik Stærke.

apr

2023

Det fulde overblik: Her er Hajdukløbenes mandskaber i 2023

Banesto

Årets Chany anno 2021, den altid smukke og elegante Stefan blev udsat for et decideret overgreb, da en stribe nøgleryttere forlod ham umiddelbart efter præmieoverrækkelsen ved sidste års Giro. Han var i chok. I chok over medarrangørerne og de nære venner Kristoffer og Den Hvide Dør, som forlod ham til fordel for den evigt fraværende sportsdirektør Tue Helms.

Men han rejste sig, Stefan Den Evige.

Selvom cykelbuddet nåede at annoncere sit exit viste Stefan også sin mesterlige sans for Hajduk of Cards og er klar til en runde mere.

Måske stærkere end nogensinde.

——————————————————————————————————————————————————–

Carrera

Ingen i hajdukløbene kan stå for det mest brunstige hold i feltet. De kan kan træde. De har chokoladekiks. Og de laver videoer, der damper mere af sex end Samantha Fox.

Sportsdirektør Frederik Lassen er selv både en smuk mand og et smukt talent og med sig har han et mandskab, der med den rette timing og løbsnæse kan køre i top fem i alle løb.

——————————————————————————————————————————————————–

Gis Gelati

Mandskabet er spritnyt, og rytterne er også totalt ukendte størrelser i Hajdukfeltet. I begyndelsen af løbsæraen stødte flere hajdukkere dog ind i nogle af Gelati-drengene til grusløb i Vejle. Det var ikke nogen udpræget opløftende oplevelse for ellers solide navne som Henrik Stærke og Jannik Florang.

Man skal passe på med at undervurdere de velklædte væddeløbere på Gelati-mandskabet. Flere af dem bejler formentlig til podiepladserne. Især i Skovløbet på Bogø.

——————————————————————————————————————————————————–

Gewiss Ballan

Efter det massive mandefald oven på Giroen er Banesto og Gewiss splittet op, og Gewiss Ballan fortsætter som selvstændigt mandskab under Marcs tydelige ledelse. Han har samlet et slagkraftigt mandskab, der har den nye, stærke profil Louis Scherfig som en mulig podiekandidat.

Scherfig var underligt dvask til træningsløbet i starten af april, men hans Strava-profil afslører, at han til overflod er en mand, der passer sin træning.

——————————————————————————————————————————————————–

Efter den kontroversielle udelukkelse af vidunderdrengen Max, står Kelme meget svagere end sidste år.

Men holdet har signet den charmerende David Ismand og råder stadig over sidste års overlegne vinder af pointtrøjen Haugaard.

Kelme kan godt blive et ubehageligt bekendtskab for de formodede favoritter i 2023.

Indebrændthed er som bekendt den stærkeste benzin i cykelsporten.

——————————————————————————————————————————————————–
Lampre

Asmus Gamdrup har endnu engang efterladt et mandskab i ruiner og tilbringer hele forårssæsonen i Tyrkiet, Grækenland og Italien med fokus på forplejning. Men den ellers forsvundne Høgsberg er begyndt at træne, ligesom Peter Nøhr har været synlig i digitale tråde.

Måske bliver 2023 året, hvor Lampre entet får en mand på podiet eller simpelthen lukker.

——————————————————————————————————————————————————–

Mapei

Hajduk har tidligere haft et Mapei-mandskab, der til evig tid vil minde generalen om den dag, hvor Henrik Stærke vandt med Mapei-logo på brystet og få minutter senere forlod Ejby-tropperne.

Siden genopstod generalens mandskab som Mercatone Uno, og det er nu helt nye folk, der skal bære Mapei-arven videre.

Jeppe Thiemer er leder af en flok brostensbaroner, der er en del af det hardcore vintage-miljø, som både er lavet af stål og kører på stål.

Ingen ved præcis, hvor stærke Mapei-folkene er. Men Jeppe Thiemer vil formentlig kæmpe med om podiepladserne fra dag 1.

——————————————————————————————————————————————————–

Mercatone Uno

Løbsgeneral og hundeejer Nikolaj Sejergaard samt sportsdirektør Anja står i spidsen for et af feltets stærkeste mandskaber. Holdets kaptajn Frederik Munch er den største hajdukrytter i historien, mens løjtnanten Cap Stærke ved flere lejligheder har været tæt på et absolut gennembrud med en podieplads.

Men Cap har fået baby og andre stærke folk som Joakim Sejergaard er blevet husbygger og passer ikke sin træning så flittigt som tidligt. Derfor er det muligt, at Munch skal hente sejrene på egen hånd.

——————————————————————————————————————————————————–

ONCE

Feltet måske stærkeste enhed. Fire tætte venner, som træner sammen, lejer sommerhus sammen og indtil nu har fundet glæde ved at sikre sejre til Løppenthin.

Men Jannik Florang tørster efter at køre først over stregen. Selv melder holdet, at det er en styrke. At man er i balance, og der ikke er sure miner over, at Løppenthin kun så Florangs ellers vindende fremstød som et leadout for sin egen spurt i efterårets sidste løb på Møn.

Meget tyder dog på, at ONCE skal sætte alt ind på at sikre en sejr til Jannik i 2023, hvis harmonien skal opretholdes.

——————————————————————————————————————————————————–

Systéme U

Han ligner Fignon, den gode Jonas. Slank, bærer brille. Blond. Stille og elegant bevæger han sig som en skorpion rundt i feltet. Alene. Uden umulige hjælpere. Som den egenrådige Fignon også ville have foretrukket det.

Foreløbig har han ikke været en trussel i toppen. Men trådet er der. En dag slår han til.

——————————————————————————————————————————————————–

Telekom

Scott er leder af en flok sympatiske arbejdsmænd, der troligt møder op og holder fanen højt for et af 90’ernes mest legendariske hold. Således også på Møn og Bogø tropper han op med den vellidte Dissing, der tidligere har kørt finale i Tour de Ejby.

——————————————————————————————————————————————————–

Word Perfect

Det store gennembrud står fortsat foran det ellers sympatiske Word Perfect-mandskab, der pynter i feltet. Rytternes gejst og humør smitter, og det bliver interessant at følge, om de er hoppet med på trenden med at trampe hometrainer hen over vinteren.

For mere skal der som regel ikke til for at blive en del af eliten blandt hajdukkerne, der nok er glad for brændende ben, men også nyder flasken og andre vintersynder.

Kort før sæsonstart har Word Perfect så lagt en lækker promo-video ud på sociale medier. Det har skabt rygter og rystelser i feltet. Nu venter alle i spænding på Word Perfects næste træk.

——————————————————————————————————————————————————–

TVM

Rygterne går på, at Uglen er stoppet karrieren. Man generer nok heller ikke nogen, hvis man konkluderer, at der er en omvendt proportionalitet mellem hans evner som midtbanespiller og hans bedrifter på cyklen.

Derfor består TVM muligvis kun af Fox, der jo hverken har vægt, form eller udstyr til at lave resultater i denne sæson. Men han har hjerte, courage og stædighed. Hvis han en dag bliver ramt af trangen til at blive en del af et voldsomt træningsregime, kan Fox blive en af feltets største.

——————————————————————————————————————————————————–

US Postal

Redaktionen var allerede klar til at lade hammeren falde med en dødsdom over Ariostea, nekrologerne om en af feltets mest succesrige sportsdirektører Tue Helms var på vej i trykken.

Munch smuttede i sommeren 2022 og sked i samtlige hjørner af Ariostea-lejren, inden han smækkede med døren. Men så. Som en Ingolf, der sprang ud af en tændstikæske, trådte Tue Helms pludselig på scenen efter efterårets sidste løb og præsenterede det nye US Postal-mandskab.

Trods massive rygter om et exit blev Henrik Stærke præsenteret som stjerne på en hometrainer. Og den triumferende Helms kunne også annoncere, han havde skrevet kontrakter med Banesto-folkene Kristoffer og Rasmus Bertelsen.

US Postal har mange fjender nu. Siger folk. Men inderst inde blev de fleste rørt over, at den smukke Helms dødskamp blev forvandlet til det muligvis største og mest pompøse stunt i Hajdukløbenes historie.

okt

2022

Kunstanmeldelse: Sprudlende kreativitet under årets sydlandske Giro sætter nye standarder for fremtidens samtidskunst

Den legendariske afdøde franske præsident, Georges Pompidou, giver i sin første posthumane kunstanmeldelse for Hajduk Nieuwsblad årets Giro d’Sydhavsøerne intet mindre end seks stjerner for sit nyskabende kunstneriske udtryk. Læs hans fabulerende anmeldelse her.

Mens årets Biennale i Venedig undersøger det monumentale værk og Documenta i Kassel afsøger langsomme kunstneriske praksisser, udfolder Giro d’Sydhavsøerne sig som et sandt mesterværk gennem sin radikale insisteren på abnorm absurditet og intenst fællesskab.

I et orgie af gel, farver og velsmurt mekanik udfoldede den kunstneriske bevægelse ”De Uafhængige”, der har klare referencer til 90’er cykling, sig gennem en prægtig kunstmanifestation, som i årevis vil sætte retningen for fremtidens samskabende samtidskunst.

Bevægelsens kunstneriske greb spænder umådeligt vidt, hvilket må antages at være en direkte konsekvens af udstillingens de-kapitaliserede rum og de involveredes mangfoldige baggrunde i vidt forskellige kunstformer og -genrer.

Nå, men. Lad mig komme til en række af de udvalgte værker fra mit første åndelige møde med den bevægelse, der så smukt har fastslået sin evige universelle relevans ved at insistere på at være forbundet i et forbund.

Overlegen kunst i det offentlige rum
Det mest overlegne Giro-værk var givetvis den smukke, organiske landevejssummen, der bliver tydeligst i værket ”Snogen”, hvor kunstnerøen Møn’s øde, smalle veje, uendelige sving og underskønne natur, blev benyttet til at skabe en art psykedelisk slange, der integrerede sig i det offentlige rum på hidtil usete måder.

Som en sværm af farverus og gennem en konstant, nærmest monoton-hypnotiserende performance, bevægede ”Snogen” sig som et postmodernistisk, eksistentialistisk drama om selve meningen med livet igennem morænebakkerne til velsagtens ingen verdens nytte. Deri gemmer der sig en uendelig formålsløs æstetisk skønhed, som synes at være central for ”De Uafhængige” og deres helt unikke væren i verden.

Marathonværket, i ordets absolut bedste forstand, blev stilfærdigt, men stilsikkert introduceret af to kuratorers udvalgte værker på den legendariske Bogø Havn. Det ene en omdannet campingvogn med klare referencer til 70’ernes kollektive og omrejsende gadeteater, mens det andet værk – en form for avantgardistisk caféperformance – i højere grad nyskabte selve forholdet mellem mennesket, klapbordet og den allestedsnærværende drik: Kaffe. En fin smagsprøve på kunstnergruppens formåen.

Hovedværket i ”De Uafhængiges” Pavillon
Ligesom traditionen indenfor de efterhånden forhistoriske Verdensudstillinger foreskriver det, valgte årets udstilling at indskrive sig direkte i kunsthistoriens udstillingspraksis ved at nyfortolke ”Pavillon-begrebet”.

Men dette var ikke den franske eller spanske pavillon. Det var selve livets pavillon.

I den forstand er det umuligt at fremhæve et højdepunkt. Eller det jeg oftest selv betegner som det kunstneriske klimaks. Omkalfatringen af den normative virkelighed blev nemlig total i et kalejdoskopisk virvar af sanselighed og omsorg. Og alle individers opfattelser i det omfangsrige fællesskab må antages at have været vidt forskellige afhængig af rusens substans.

”Holddannelse” – et episk værk
Ønsker man, og det må være denne anmelders pligt, at fremhæve enkelte elementer fra årets pavillon, føles det naturligt at læse værket ”Holddannelse” som en direkte reference til Knut Hamsuns ”Sult”, hvor netop kunstnerens sult, tab, fortvivlelse og angst i stedet ansporer grotesk handling.

Som beskuer forledes man først til at tro at selveste jordkloden er ved at gå til grunde i evig regression. At alderen er irreversible. Man overbevises om at tidligere tiders storhed altid vil et uopnåeligt fatamorgana.

Med en svært beskrivelig, men måske let hæs, underspillet, kæmpende stemme, træder en spinkel og skægget mand frem på scenen.

Han benægter Hamsuns fatalisme og med et fordrejer han virkeligheden og ændrer hele verdens gang. Det bliver et livtag med selveste skæbnen.

Med metoder, der minder om alt fra gement tyveri til orkestral grandiositet, bliver vi revet rundt af det symbolmættede amerikanske flag, (muligvis) religiøs nyfortolket countrymusik og nyskabte sandheder om intet mindre end forbundets fremtid. En utrolig overtagelse af rummet, som selv ikke de største samfundsarkitekter har formået at skabe. Revolutionært i ordets egentlige forstand.

Selv dagen derpå havde reminiscenserne af ”Holddannelse” aflejret sine tydelige spor. Næste år vil vise, hvad konsekvensen bliver.

Og sådan er det altid med kvalitetskunst. Den giver sit bud på det vi endnu ikke ved. Den skaber et sprog for den fremtid, vi endnu ikke kender. Tid er opløst. Sandheder er forandret for evigt.

sep

2022

Optakt til Løvfaldsløbet på Sydhavsøerne: Mercatones nye mand er topfavorit

Vi nåede kun at registrere det, sommeren var blevet kold, og så var det hele forbi.

Morgenerne er våde, aftenerne mørke. Om lidt ligger bladene, affarvede og udmattede på den golde asfalt.

Efteråret er her. Sæsonen er snart ovre, men inden feltet sprænges for at give sig i kast med vinterlige sysler som druk, hor og intervaltræning på hometraineren byder Hajduk-kalenderen på sæsonens sidste prøvelse, Giro d’ Sydhavsøerne.

85 kilometers ræs uden de store bakker.

“Ruten er smuk og kringlet mere, end den er hård i klassisk forstand. Vi kommer ud langs kysten, hvor vinden bliver en faktor. Får vi sidevind kan det blive særdeles dramatisk,” siger Pierre Chany.

Søsterløbet Vuelta a Bornholmo har så mange højdemeter, at ruten foretager en automatisk og forudsigelig udskilning ved udvalgte, strategisk nøglepunkter.

Giro d’ Sydhavsøerne er radikalt anderledes, fastslår Chany.

“Ved Vueltaen kan du foretage et afgørende ryk ved måske 25 kilometer i timen, hvor vindmodstanden betyder meget lidt. På lørdag skal rytterne op i helt andre hastigheder for at gøre forskellen. Og folk fra feltet skal blot være inden for 10-15 meters afstand for at kunne lukrere en smule på angriberens indsats. Det kræver altså et ekstraordinært slangehug at komme væk,” siger Pierre Chany.

“Og det charmerende er, at de små veje, mange sving og småknolde betyder, at ryttere med mod på mere kan tage initiativet npr som helst,” fortsætter han.

Topfavoritten til at udføre sådan en manøvre er utvivlsomt Frederik Munch, sidste års vinder. Han bragde netop væk fra frontgruppen sidste år sammen med David Bjørnsdall, som han siden parkerede på Bogø Hovedgade, inden han kørte solo over stregen i sin første linjeløbssejr.

“Munch er manden, der skal slås. Undgår han styrt eller uheld, så tør jeg godt sige, at slutter man foran det gråmelerede geni, så kan man også iklæde sig La Magla Rosa,” siger Pierre Chany.

Som noget nyt afsluttes Giro’en på et 200 meters skovstykke belagte med grus og halvstore sten. Og det fryder Pierre Chany.

“Moderne ryttere er snotforkælede og forventer poleret asfalt alle vegne for at træde. Arrangørerne minder venligt rytterne om, at der var en barsk tid, hvor store forfædre besteg et uasfalteret Galibier,” siger Pierre Chany.

Spørgsmålet er dog, om afslutningen passer den forventede førsteudfordrer til Munch, ONCE-stjernen, Rasmus Løppenthin.

“Jeg tror ikke, det er grus og sten, der bliver hans største modstander lørdag. Det bliver hans hoved. Kan han håndtere at være blandt topfavoritterne og levere? Det har vi endnu til gode at se. Men han har utvivlsomt benene til at tage kampen op mod Munch,” siger Pierre Chany.

Fejler Løppenthin kan han sætte sin lid til, at hans holdkammerat Jannik Florang leverer varen.

“Jannik Florang viste nye sider af sit talent med et stort togt i Ejby. Og vi kender ham jo som en særdeles giftig afslutter. Sidste års 3’er bliver en af Munchs største hovedpiner lørdag,” siger Pierre Chany.

Herefter følger Den Hvide Dør, Rasmus Bertelsen fra Banesto og Cap fra Mercatone Uno, vurderer Chany.

“Begge er stærke, begge har opnået nydelige placeringer og vist prøver på deres enorme potentiale. Men de skal demonstrere helt nye sider af dem selv, hvis de skal distancere de tre topfavoritter,” siger Pierre Chany.

sep

2022

Powerranking: Munch og Løppenthin fastholder føring

Selvom alting synes forandret med Munchs skifte til Mercatone UNO, er der dog noget i Hajdukløbene, der er særdeles gekendeligt. Det gråmelerede geni fører nemlig for fjerde gang i træk Hajduk Nieuwsblads powerranking.

Redaktionen og en hemmelig skyggejury har hver især givet feltets ryttere karakterer på en skala fra 1-10 inden for kategorierne: Resultater, generel klasse og aktuel form.

Og helt efter bogen scorer Munch nærmest maksimumpoint med flotte 29,3 efter sin overbevisende sejr i Tour de Ejby i forsommeren.

“Munch er den største rytter i løbenes historie. Hans timing, løbsintelligens og rå kraft er uden sidestykke,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Løppenthin med 26,3 point.

“ONCE-klatreren bliver selvfølgelig stadig belønnet for sit tårnhøje topniveau og episke præstation i det sværeste Hajdukløb til dato; Vuelta a Bornholmo 2022. Men skal han nogensinde nærme sig Munch, bliver han nødt til at udvise større stabilitet. Hans præstation til Tour de Ejby var middelmådig. Og jeg tror, han vil blive straffet af juryen, hvis ikke han laver et absolut topresultat på Bogø,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen kommer et par gigantiske lægge, som bærer rundt på resten af Jannik Florangs korpus.

“Han er en legende, som bliver ved med at levere resultater og vise nye prøver på sit enorme talent. Jannik var tæt på at lykkes med et enormt solotogt i Ejby og holdt sammen på det til en podieplads. Han er bare 75 kilo rendyrket verdensklasse og så en 6-7 kilo mere,” siger Pierre Chany.

Nummer fire er Kelmes Max, som har meldt afbud til Giro’en, men gør comeback i 2023.

“Max er et bæst, som oser af klasse og væddeløb. Men man må også samtidig sige, at både Løppenthin og Munch har slået ham relativt komfortabelt i sæsonens to første løb. Alligevel forekommer det naturstridigt, hvis ikke der ligger en sejr og venter på Max i fremtiden,” siger Pierre Chany.

Sidste plads i top fem går til 2020-sæsonens helt store sensation, Henrik Stærke.

“Han har ikke lavet resultater siden Munch og David satte nye standarder for tempoet fra og med 2021-sæsonen. Men han er så smuk en rytter, så generøs med sine kræfter og har en palmares, ingen kan tage fra ham. Han vil altid stå som en legende i denne smukke løbsserie,” siger Pierre Chany

Skaberne af Hajduk Nieuwsblad har besluttet at stoppe sin dækning af Hajdukløbene.

Kampråb