Analyser og SPuL

Truppen til mod Argon

Yes! Så fik omsider os en fortjent sejr! Og så endda en af de helt store. 12 Hajdukkere slog således sent i går aftes Sundby med hele 8-2 på en flot belyst kunstbane i Kløvermarken. Der var gået noget tid siden sidste sejr og det var forløsende – ikke mindst for den store fanskare som tog turen til Kløveren. Stor tak til Joakim, Cap. og Frederik Konradsen for solid vokal opbakning hele vejen igennem. Lunen scorede 3, Vitus og Grøn 2, mens Dan stod for det bedste – og hans karrieres bedste – da han bankede den op i krydset langt ude fra.

Og så skal vi ellers bare åbne op for det sidste kapitel i år. Lørdag bliver en stor dag med masser af Hajduk selvskab, masser af mad og masser af fest. Først gælder det dog vores venner fra Argon! Og lad os blive enige om, at festen lige bliver den tand bedre, hvis vi slutter af med en sejr!

Truppen:

Arved
Dissing
Louis
Kina
Dan
Carlo
Scott
Jannik
Nicolai
Tue Deep
Frederik Munch
Laurits
Grøn
– og Lunen.

Ja – når der gøres klar til fest, er der pludselig et hav af Hajdukkere at vælge imellem. Sådan! Først og fremmest når både anfører Helms og Frederik at få sæsondebut, mens Arved træder tilbage ind i kassen efter to kampes fravær. Og så er det selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at efterårets anfører – formanden – ikke er med, men hans krop er simpelthen blevet slidt op hen over de sidste par kampe! Flot indsats og et fortjent hvil!

Der er mødetid kl. 10.15 på Fortet. Scott, Mark og Dan husker at medbringer pilsner. Efter kamp serveres der smørrebrød i Ryparken, hvorefter turen går til Amager og den evige fest!

Men Hajduk! Lad os vinde den sidste kamp og slutte et flot og mindeværdigt efterår. Det var så rart at vinde i går, så lad os gå på ferie med 3 point.

Leve Hajduk fest…

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL

Truppen til i morgen mod Sundby

Først og fremmest må jeg beklage, at truppen først bliver udtaget så sent, men for at kunne udtage den skal den jo ligesom også være der. Det er den først kommet nu – selvom jeg stadig håber på flere tilmeldinger. Vi kæmper hårdt i det tætte slutprogram og at vi kun var 11 i søndags kostede desværre også på skadeskontoen. Nu samler vi de sidste kræfter for dette flotte efterår og drager til Kløveren for at dyste mod Sundby. De ligger i den tunge ende af tabellen, men mon ikke vi får kamp til stregen i morgen?

Truppen:

Asmus
Dissing
Dan
Jannik
Nicolai
Fox
Grøn
Mark
Vitus
Lunen
– og mig selv

Igen kun 11 mand men jeg krydser alt, hvad jeg har for at Kina og måske Hjulgaard melder sig under fanerne. Der er virkelig nogle som tager et slæb disse dage og det er nok helt godt, at vi nærmer os enden på efteråret.

Der er mødetid kl. 19.15 på Kløvermarken. Vi skal spille på kunst. Vi har ingen som står for at bringe øl, så sørg lige for at have et par pilsner med i tasken. Jeg tror de smager rigtig godt efter slutfløjtet.

Jeg glæder mig til kamp! Ud i den kolde efterårsaften og dyste i Hajduk trøjen. Vi har alle chancer for at få en sejr – også selvom vi pt. er lidt forslået på mandskabet.

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL

Truppen til i morgen mod Herman

Så tager vi næste skridt i det tætte afslutningsprogram. Herman venter i Nordvest og vi skal rejse os efter vores snævre og uheldige nederlag til Hakoah. Det svinger mod Herman – vi plejer at vinde på Fortet og de plejer at finde i Mosen. Nu er kampen flyttet til kunst ved Grøndals Centret – det må være til vores fordel.

Truppen:

Asmus
Dissing
Jones
Cap
Jannik
Nicolai
Grøn
Morten Lindblom
Vitus
Mark
– og mig selv.

Jep – pt. kun 11 mand. Jeg overtager målet fra Arved. Jeg har forhåbninger om at kunne lokke Kina til at komme og så afventer jeg en forhåbentlig raskmelding fra Laurits så han også kan komme med. Ellers så tage vi det som det kommer.

Der er mødetid kl. 9.00 ved Grøndals Centret i den ende, hvor 11-mandsbanen er placeret. Det er den ende som er tættest på Borups Allé. Dissing medbringer pils for sin MOM titel sidst mod Hakoah.

Jeg glæder mig til at mødes en frisk søndag morgen. Det sker sjældent og jeg holder af det – når det nu bare ikke sker hver søndag! Holder jeg målet rent så taber vi ikke og jeg kan på ingen måder forestille mig, at vi ikke skulle score et par mål. Lad os vinde!

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL

Truppen til i morgen mod Hakoah

I fredags spillede vi mod rækkens tophold og minsandten om vi ikke gør det igen i morgen. Pans pointtab mod os betød, at Hakoah i weekenden med en sejr kunne rykke forbi Pan og det gjorde de med en sikker 4-1 sejr over Amandas Sønner. Hakoah ser stærke ud og kommer til Fortet – i deres øjne deres Fort – og kommer med en samlet pakke af selvtillid og god form. Det er vores sæsons helt store lokalbrag og jeg er overbevidst om, at der bliver fart over feltet i morgen!

Truppen:

Arved
Carlo
Dissing
Asmus
Johan
Louis
Jannik
Nicolai
Hjulgaard
Grøn
Scott
Vitus
– og Lunen

Sidste mand bliver enten Cap. eller Mark. Cap. døjer med en småskade, så jeg afventer for at se om han når at blive klar. Ellers en del justeringer siden i fredags, men det betyder forhåbentlig friske ben og kræfter. For kræfter brugte vi nemlig rigtig mange af mod Pan, hvor vi særligt i 1. halvleg spillede en herlig omgang fodbold. Samme formular bestræber vi os på at finde frem i morgen men det kræver, at vi møder op med samme fokus og iver som i fredags. Det er nemmere sagt en gjort – men lykkes det, er jeg sikker på, at vi få endnu en lækker fodboldkamp at spille.

Der er mødetid kl. 18.30 på Fortet. Jannik medbringer lidt pils ovenpå sin flotte indsats i fredags…

Bortset fra at vi ikke lige hiv sejren en 2-1 sejr hjem i fredags, så var det en særdeles lækker fodboldoplevelse. Lad os få endnu en af dem når vi mødes på Fortet i morgen!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til fredag

For få timer siden blev der for sidste gang i denne sæson spillet 7-mandsbold. Og ja – Hajduk sluttede af med et brag og en 6-1 sejr over Valby. Lunen x 2, Winding x 2, Asmus og så ikke mindst et mål og et comeback til vores anfører Tue Deep. Det ligner oprykning! Dog ikke 100 % bekræftet.

Det betyder, at vi nu kan rette fuldt fokus mod de resterende 11-mandskampe – for de kommer tæt i de kommende uger. 4 stk. indenfor de næste to uger inden vi har en uges fri op til sidste kamp og afslutningsfest.

På fredag får vi fornemt besøg. Det er nemlig topholdet Pan Fodbold som gæster Fortet til Friday Night Fodbold og jeg tror det bliver en vidunderlig fodboldkamp. Det bliver svært og er måske det bedste hold vi har mødt i meget lang tid – en god lille udfordring for en sulten Hajduk klub.

Truppen:

Arved
Kina
Asmus
Cap.
Dissing
Carlo
Jannik
Fox
Laurits
Grøn
Alexander
Lindblom
Lunen
– og Vitus

Puha – sikke et hold! Fuld trup som jo er spækket med talent, vilje og flotte kroppe. For det første er det simpelthen for spændende og lækkert, at vi på fredag har samtlige strikers klar – hvordan får vi bragt det bedst i spil? Og så er der ikke mindst sæsondebut til Fox! Dælme dejligt at have dig med igen!

Der er mødetid kl. 17.15 på Fortet og jeg medbringer pilsner efter min strålende MOM performance sidste vi spillede.

Jeg glæder mig simplethen så meget! Der er gået alt for lang tid siden sidste match, vi har fuld trup og vi skal møde topholdet. Det kan gå hen og blive en af de helt magiske aftener på Fortet! Lad os mødes fokuseret og med stor lyst på liv og bold, så er jeg fuldstændig overbevidst om, at vi kan knække Pan Fodbold.

Et evigt Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen mod FC Silenus

Så er det igen tid til søndagsbold, når vi skal en tur på “udebane” til Fortet og møde ubekendte FC Silenus. De har foreløbig sikret sig 7 point og har spillet samtlige kampe tætte – senest tabte de 1-3 til Amandas Sønner.

Hvad angår os selv så kommer vi ovenpå en hård fight mod Dankurd, hvor vi i den grad havde fortjent at få et kryds. Måske ikke for spillet men for den kæmpende indsats og de ting som gik imod os undervejs. Nu trænger vi til en sejr og selvom det bliver rigtig svært på søndag så er det helt bestemt det vi sigter efter.

Truppen:

Arved
Dissing
Asmus
Dan
Jannik
Louis
Johan
Teis
Mark
Winding
– og mig selv.

Altså – foreløbig kun 11 mand, men jeg satser selvfølgelig at flere melder sig til i løbet af de kommende dage. Og så lad os lige løbe navnene igennem… Kan I se det? Den er god nok… Louis Flyvholm er tilbage i truppen og vi glæder os alle til at se ham igen!

Der er mødetid kl. 10.45 på Fortet og jeg er faktisk ikke helt bekendt med, hvem der sidst blev MOM – men vedkommende medbringer naturligvis pilsner. Jeg har ikke mulighed for at nå frem til Fortet før lige omkring kampstart og derfor styrer Mark slagets gang i omklædningen.

Men jeg glæder mig til en ny match og glæder mig til at se jer! Lad os få en sejr. God weekend indtil da…

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til fredag mod Dankurd

Det er lykkes!! Så flot at vi har formået at samle en trup til denne kamp som så længe lignede en aflysning. Okey – truppen er måske ikke optimal og vi kunne stadig godt bruge et par ekstra Hajdukben, men jeg er alligevel fuld af begejstring. Ikke mindst fordi vi i søndags måtte acceptere at fodbolden blev taget fra os, da Arctos pludselig ikke kunne stille hold. Naturligvis på en dag, hvor Hajduktruppen var særdeles komplet.

Dankurd er endnu en ubekendt modstander som tilsyneladende går hårdnakket efter oprykning. De er kommet flot fra start til trods for bump på vejen som da de f.eks. blev frataget sejren mod Hakoah. Rygterne går på, at det skyldtes brug af ulovlige spillere. Det bliver et strålende møde…

Truppen:

Arved
Kina
Carlo
Dissing
Justus
Cap.
Jannik
Nicolai
Alexander
Hjulgaard
Teis
Mark
Lunen
– og mig selv

Jep – 14 mand… Men skulle vi finde en enkelt mand mere så træder jeg ud af truppen og efterlader de smertestillende i skabet til en anden god gang. Særligt værd at bemærke er naturligvis, at det er lykkes at hente Justus ind til dette fredagsbrag, mens det lader til at blive sæsondebut på 11-mands for både Cap. og Hjulgaard.

Mødetid er kl. 1715. i Ryparken og dem som skylder øl husker at medbringe. Der må være nogle kasser derude.

Men venner – det er Friday Night fodbold på Fortet!!! Byen flyder af pilsner og Hajduk profilen Joaquin spiller op på Pinden i et late night show senere på aftenen. Vi er et par stykker som lader en større middag og et fadølsanlæg vente på sig for at være med til braget her, men det siger jeg egentlig mest for at fortælle, at vi er hurtigt ude af røret efter kamp og at vi så senere kan opstøves på Pinden.

Jeg er så glad for, at vi skal spille! Og jeg glæder mig til kamp!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen mod Arctos

Så er det atter blevet weekend og dermed tid til en Hajduk trup. På søndag skal vi nemlig igen i vælten og for første gang i den her sæson mod nogle gamle kendinge. Arctos har vi nemlig mødt i tidligere tider i serie 4, hvor begge opgør er endt uden vinder og med 1-1 som resultat. Det bliver stensikkert et tæt opgør på søndag!

Truppen:

Arved
Asmus
Dissing
Carlo
Dan
Jannik
Kina
Cap.
Johan
Joakim
Teis
Grøn
Silke Lindblom
– og Vitus

Ganske vidunderligt med en fuld trup, hvor trænerteamet endda kan lade støvler, knæbind og iprener blive hjemme. Vær at bemærke er, at Cap. er tilbage og får sæsondebut for 11-mandsholdet, mens Lindblom også blot spiller sin anden kamp i år efter sin flotte debut i 1. runde. Jeg takker for god tilmelding!!!

Der er mødetid kl. 10.45 i Kløvermarken og kampen spilles på græs. Jeg husker, at Arved var en del af en kombineret MoM sidste gang, så der skulle være pilsner til efter kampen.

Og så lader det jo til at blive en flot dag med sol og små 20 g. Så ingen undskyldninger for ikke at komme ud og støtte Hajduk i, hvad der bliver et meget interessant opgør. Håber vi ses!

Forza Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til søndag mod Celtic

Det føles efterhånden som lang tid siden, men sådan er det jo at blive lagt på køl mens landsholdene duellere rundt omkring i verden. For mens 7-mandsholdet har været i krig et par gange siden sidst, så har 11-mandsfodbolden ligget stille og det føles lidt som at skulle starte igen. Euforien ovenpå den flotte start med to sejre har nok lagt sig en smule, men det er måske slet ikke så dumt her, hvor vi skal dyste mod det skotske bundhold fra Celtic.

Copenhagen Celtic er et nyt bekendtskab i 11-mandssammenhæng, men er en klub som har eksisteret i mange år, men mest har gjort sig i 7-mands sammenhæng. Efter en svær start var de de første til at tage point fra topholdet Pan Fodbold, da de udvekslede offensiv fodbold i deres 6-6 drama. Det bliver en svær og uforudsigelig test på Valbys baner søndag.

Truppen:

Arved
Asmus
Martin
Carlo
Martin
Laurits
Johan
Alexander
Lunen
Vitus
Teis
– og Mark.

Foreløbig en trup på kun 12 mand og det er desværre inkl. en del spørgsmålstegn. Således blev Alexander lidt skadet i onsdagens 7-mandskamp, mens Teis pt. er plaget af sygdom. Vi satser på at begge kommer sig, og at vi hiver et par ekstra spillere frem inden kick off. På den positive front er det jo bare lækkert at kunne finde flere navne som allerede har deltaget i de første par kampe.

Der er mødetid kl. 12.30 i Valby ved tribunen. Kampen spilles på græs. Laurits medbringer øl – sikkert en del – ovenpå hans flotte match mod Amandas Sønner.

Nu skal vi lige i gang igen Hajduk. Vi starter lidt forfra her efter 14 dages fodboldfri, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme på banen igen. Det har været lækkert indtil nu og kan vi fortsætte med samme lyst og iver som vi hidtil har udvist, så har vi gode chancer på søndag. Et samlet Hajduk!

Vi ses! Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til søndag mod Amanda

Den strålende sæsonstart forsatte i onsdag, hvor Hajduk 7-mands slog HB 1-0 og dermed tog sæsonens anden sejr i træk. Jeg var så heldig at være på tilskuerpladserne i, hvad der må betragtes som en sand arbejdssejr. Det er som om Hajduk er trukket i arbejdstøjet her i den nye sæson og ligesom det meste andet tøj, så klæder det os faktisk ret godt… Pt. topper Hajduk rækken!

Nu vender vi blikket mod 11-mands, hvor vi står overfor endnu en ukendt modstander i form af Amandas Sønner. Gad vide, hvor mange sønner hun har hende Amanda? Hun lader i hvert fald til at have kontakterne i orden på Amager, for det er første gang i Hajduks lange historie, at en Kløvermarks kamp spilles på deres kunstbane. På banen har Amanda også vist sig frem og har I deres to første kampe hentet maksimum point… Ingen tvivl om, at der venter os en hård test søndag!

Truppen:

Arved Twins
Dissing
Gamdrup
Jannik
Dan
Laurits
Joaquin
Grøn
Alexander
Lunen
Vitus
– og Kina

Pt. har jeg kun valgt at udtage 12 spillere. Vi er med sikkerhed 13 mand, da Mark vil træde ind i truppen, hvis ikke der kommer flere tilmeldinger – men vi håber, at kunne lokke et par tilmeldinger mere ud af jer.

Men sikke en trup! For anden runde i træk, hvad jeg vil kalde en ægte Hajduk trup, hvor jeg med stor tilfredshed kan se flere gengangere. Vi ved hvor meget det betyder… Og så er der altså store comebacks til Vitus og Kina, mens profiler som Dan, Alexander og Lunen får sæsondebut. En trup med kæmpe talent og potientiale – så skal vi også udleve det!

Kampen spilles i Kløvermarken på kunst og vi mødes derude på søndag kl. 15.00. Joakim medbringer pilsner efter sin MOM-performance mod Sporting 43.

Der venter os en stor kamp Hajduk – og jeg glæder mig enormt. Vi har fået lige præcis den sæsonstart som vi havde brug og vi skal tage den videre med os. Vi har alle chancer for det søndag, hvor vores egen største modstander måske nok er os selv. For selvom vi ser stærke ud så er der lang vej til sejr med Amanda! Lad os spille med samme glæde og gejst som hidtil i dette efterår – det er alt, hvad jeg forlanger!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments