Munch

sep

2023

Optakt til Vuelta a Bornholmo: Gamle rivaler har byttet masker, men er stadig feltets største favoritter

Af Géo Lefévre

Bornholmoen er tilbage. Det samme er Hajduk Nieuwsblad. For en stund.

For når solens sidste krampetrækninger ikke længere kan holde bladet, holde fedtet fra vejene. Når duggens dyne aldrig når at slippe græsset, før natten atter sænker sig. Når Fyrbakken er besteget for sidste gang i 2023.

Ja, så er Nieuwsblad atter borte som bærrene på hækken.

Men lad os nyde den sensommer, der kom så uventet. Med kalenderens smukkeste løb: Vuelta a Bornholmo.

RUTEN
Mesterlige Munch kører for første gang i historien da capo, så ruten er identisk med sidste år, der bød på storslået væddeløb.

Rytterne starter ved Nordly, hvorefter de drøsser afsted samlet, inden løbet gives fri efter godt 10 km. Dagens første prøvelse bliver Bobbabrødrene, som ligger mellem Rø og turistmagneten Gudhjem. Men klatrernes fordel udlignes af skarpe nedkørsler, der giver de tunge og modige ryttere rig mulighed for at få så meget fart på, at de flyver hen over strabadserne.

Det er også værd at bemærke, at løbsarrangøren i år har begået minimum to genialiteter.

Først og fremmest ligger dagens første og mest pointgivende bakkespurt tidligt, umiddelbart efter tonseriet på brødrene. Og det er ikke nogen led stigning, men en mere jævn og menneskelig bakke. Og det begejstrer cykelkommentator Pierre Chany.

“Det betyder, at ryttere med viljen til magt og prikker tidligt bliver tvunget til at vise deres intentioner og dermed blotte sig over for resten af feltet. Samtidig øger det sandsynligheden for, at trøjen ikke bare tilfældigvis samles op af den rytter, der vinder,” siger Pierre Chany.

Han jubler også over, at rytterne ikke skal sidde på cyklen og udøve matematik for viderekommende, hvis de vil vinde den grønne trøje. I år afgøres den med en enkelt spurt kort før Paradisbakkerne.

“Det format blev opfundet af den originale løbsskaber, mestrenes mester, hundeejer og ålemorderske, Nikolaj Sejergaard. Og ingen kan forestille sig noget smukkere end at den grønne trøje findes via ét, tungt øksehug,” siger Chany, der godt tør spå om favoritterne til den grønne trøje.

“Brødrene Florang og Mapeis formidable Hasse.”

Men vinderen af den grønne trøje kan ikke nyde sejrsrusen længe, før dagens næste lede prøvelse venter: Paradisbakkerne. Det er råt og lumsk. Æstetikerne i feltet kan let forfalde til at nyde den oprindelige natur, de uberørte træer under den varme sol. Men der er ikke plads til dagdrømmeri. Det er et terræn uden et øjebliks ro. Så er der hul i asfalten. Så op. Ned. Et krævende sving, mens cyklen ryster.

“Her kan teknikerne utvivlsomt drille de mere lette og forsigtige klatrere,” siger Pierre Chany.

Herefter venter omkring 10 hurtige kilometer, hvor det er fladt og ned ad bakke på åbne vidder.

Og så begynder finalen med en af rigets hårdeste bakker: Ikoniske Ypnastad, som for tredje gang er på menuen til Vuelta a Bornholmo. Undervejs har den 500 meter med 7,4 procent i snit.

“Ypnastad er er ond stigning. Og derfor en smuk stigning. Den er menneskelig i starten, men bliver kontinuerligt hårdere og hårdere inden klimaks på omkring ni procent. Men det mest modbydelige for rytterne er formentlig, at den efter toppen har flere hundrede meter, hvor den stadig stiger mellem en og to procent. Her kan de ryttere, der formår at holde syren borte, virkelig gøre forskellen,” siger Pierre Chany.

Herefter venter Kobbevej. Den har ikke brutale procenter. Men den er stejl i bunden. Og for de ryttere, der stadig har Ypnastad i benene, føles den som en ørkenvandring med en længde på omkring tre kilometer.

“Vi vil formentlig senest her begynde at se de første kramper,” siger Pierre Chany.

Fra toppen af Kobbevej, som er dagens sidste bjergspurt, venter godt 25 km i helvedets skønhed. Ikke et øjebliks fred. Nedkørsler brydes af konstante kontrabakker og passager med krævende nedkørsler og modbydelige sving.

“Det er angrebsterræn. Og det er også terræn, hvor ulempen ved at være alene eller i en lille gruppe er mindre. Hvis en eksklusiv gruppe af klatrere kan gøre forskellen på Ypnastad og Kobbevej, har de alle muligheder for at holde hjem,” siger Pierre Chany.

Til slut venter den modbydelige bakke op til Hammeren Fyr, der med sine vekslende procenter mellem 3 og 17 procent er designet til at pine ryttere med krampen liggende latent under den papirtynde hud.

“Alle frygter Fyret. Fyret skåner ingen. Man kan komme først over stregen. Men man kan ikke vinde over Fyret. Du kan låne en sejr. Men prisen for lørdagens sejrherre er at betvinge sig adgang til mørke smertekamre i sjælen, som ikke egner sig til at være en del af den menneskelige bevidsthed. Og oplevelsen vil efterlade et ar på sindet resten af tilværelsen, ” siger Pierre Chany.

FAVORITDUELLEN

Men hvem er så disse perverse personer, der er villige til at ofre det mentale helbred for anerkendelsens flygtige rus? Svaret er naturligvis de evige to, rivalerne og Hajdukløbenes giganter Munch og Løppenthin.

Men noget er forandret i de to mestres dynamik. De er begge fortsat grånede og furede i ansigterne efter de mange sure og svedne træningstimer på hometraineren.

Men det er som om, at de har byttet gevandter.

Løppenthin, som tidligere var kronisk lukket og udspekuleret er pludselig begyndt at dele samtlige træningsdata og forspilder ikke en chance for at tale sin egen styrke op over for konkurrenterne.

Omvendt er den normalt så selvsikre og royale Munch begyndt at spinne og tale sig selv ned som en anden Løppenthin. Det gråmelerede geni har ikke været sen til at udnytte de strategiske gevinster ved rivalens åbenhed og groteske selvtillid og har pronto reageret ved at forsøge at tørre al favoritværdigheden af på sidste års vinder af Vueltaen. Munch er samtidig under kraftig mistanke for at smugtræne, hvilket normalt er under hans værdighed.

“Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til det, vi er vidne til i disse uger. Det er historisk. Men om det er en forbigående tendens eller en begyndende omkalfatring af Hajdukløbenes essens, tør jeg ikke spå om endnu,” siger Pierre Chany.

Han har været meget i tvivl om, hvordan han skulle uddele stjerner. For cykelkommentatoren tøver ikke med at konkludere, at Løppenthin målt på ren styrke opad er feltets bedste rytter.

“Men han har aldrig prøvet at vinde som absolut topfavorit. Han har altid kunnet gemme sig under Munchs vinge. Nu skal han flyve selv. Men den rette timing. Kan han det? Det mener jeg er et stort og ubesvaret spørgsmål,” siger Pierre Chany.

“Husk på hvordan Løppenthin i stort set hele 2020-udgaven af Bornholmoen lignede feltets mester. Som en anden Houdini brød han ud af Munchs og Stærkes fangenskab i Gudhjem og skulle bare gøre det færdigt opad Fyret. En formsag for en mand på dengang 58 kg. Hvorefter han præsterede et grotesk sammenbrud,” fortsætter cykelkommentatoren.

Det ændrer ikke på, at Løppenthin får fem stjerner. Men det gør hans rival også.

“Munch blev nummer 6 i sit debutløb, Tour de Ejby 2020. Siden er han aldrig sluttet dårligere end nummer 4 og har undervejs vundet hele 5 sejre og sat et utal af rekorder. Blandt andet på enkeltstartsruten i Ejby. Munch er ubetinget hajdukløbenes konge, og det ville ganske enkelt være historieløst ikke at tildele sådan en mester fem stjerner. Mercatone-spin eller ej,” siger Pierre Chany.

“Jeg tror samtidig, at Munch både kan lukrere på Løppenthins overmod, sit stærke og brede mandskab og ikke mindst sine overlegne tekniske færdigheder,” fortsætter Chany.

Han bemærker samtidig, at Munch ved flere lejligheder i 2023 har vist, at tempomotoren er intakt. Mest magtfuldt da han nærmest ene mand halede et stjernespækket udbrud ind til Giro d’ Sydhavsøerne.

“Og herefter kasserede han resten af feltet af på Bogø Hovedgade, som var de intet andet end gamle, mørnede cykelslanger. Jeg forstår det taktiske spil. Men Munch kan ikke frasige sig 5 stjerner,” siger Pierre Chany.

Samtidig er den erfarne cykelkommentator mere usikker på, om Løppenthins dieselmotor kan tværne med samme intensitet som rivalen.

“Hvad har han egentlig vist i 2023? Han har ikke skyggen af resultater i Hajdukløbene. Han har forbedret sin spurt, siger ONCE-lejren. Nå nå. Han er blevet mere eksplosiv på stigningerne. Javel. Men har prisen været en ofring af den motor, der sikrede ham sejren på den første enkeltstart i 2020? Det får vi svar på lørdag. For ONCE-klatreren kan ikke længere gemme sig og foretage nålestiksmanøvre, når det passer ham. Løppenthin vil blive tvunget ud i vinden og for første gang i karrieren opleve det tryk, der efterhånden er blevet hverdag for det gråmelerede geni” siger Chany.

Munch og Løppenthin skal dog ikke dvæle for længe ved deres interne dyst. For så risikerer de at blive overalet af to opkomlinge, som både rækker ud efter sejren til Bornholmoen og på World Touren.

FØRSTEUDFORDRERNE

Jeppe Thiemer fra Mapei har indtil videre gjort et magtfuldt indtryk med to podieplaceringer på Møn og i Ejby. Og han har forbedret sin eksplosivitet på stigningerne hen over sommeren, hvor hans bakke-tider uge for uge kommer tættere på Munch og Løppenthins rekorder. Han har en stor chance for at vinde Vuelta a Bornholmo. Og en lille chance for at vinde World Touren, hvor han er fire point efter Scherfig, Prinesessen, der er lige så glad for sin frisør som Paul Pogba.

De får begge fire stjerner af Chany.

“Thiemer og Scherfig er to nye bekendtskaber i Hajdukløbene, som har presset de gamle mestre til at afsøge nye afkroge af deres registre. De kører ikke langt og langsomt eller kort og hårdt. Scherfig og Thiemer kører langt og hurtigt,” siger han.

“Jeg tror ikke, de har Løppenthin og Munchs antrit på stigningerne. Med friske ben. Men Fyrbakken efter små 100 kilometers prøvelse handler ikke kun om eksplosivitet. Det handler også om holdbarhed. Og her er både Thiemer og Scherfig stærkere end de to forhåndsfavoritter,” siger Pierre Chany.

Han spår Thiemer størst chance for at indtage det øverste trin på podiet.

“Han er en væsentligt mere erfaren konkurrencerytter end Gewiss-stjernen. Han har været på podiet to gange i særdeles stærke hajdukfelter og har kørt store løb i udlandet. Han er klar. Klar til at hente sin første sejr nogensinde,” siger Pierre Chany.

“Omvendt er Scherfig en vild hest, der er vant til at strejfe omkring i det tempo, som hjertet lyster i momentet. Han skal nu transformeres til en fuldblods væddeløberhest. Det er en svær øvelse. Enkeltstarten var en begyndelse. Men ikke mere end det. Men får han hovedet med, er det ikke umuligt, at denne Scherfig kan blotlægge kræfter, der er alle andre overlegne,” siger Chany.

Herefter følger Gis Gelati-duoen Blume og Bjørnsteen på tre stjerner.

“Blume viste løbsnæse med en tredjeplads i Ejby, men den klejne fyr fik ikke et ben til jorden i spurten mod Thiemer og Florang. Så vandt han enkeltstarten på Amager på en rumraket. Det var helt inden for reglernes rammer, men hans udstyr var så overlegent, at det ikke for alvor gjorde os klogere på hans kvaliteter,” siger Pierre Chany.

“Bortset fra jeg er overbevist om, at Munch kunne matche Blumes fart på selv den tarveligste stålhakker i feltet,” fortsætter han.

Men de charmerede, farverige italo-fyre har muligvis en seriøs vidnerkandidat.

“Blume kan træde. Og han er lille. Det er gode forudsætninger for at køre finale. Men vi skal se ham i åben slagudveksling på lige vilkår mod feltets største tyre, før han kan tildeles endnu flere stjerner,” siger Pierre Chany.

Holdkammeraten Bjørnsteen får også tre stjerner.

“Er Gis Gelati-kaptajnen overhovedet blandt feltets bedste 10 klatrere? Det kan jeg ikke svare klart på. Men han er ubetinget Hajdukløbenes mest hårdkogte og brutale væddeløber, som bliver umådeligt svær at kontrollere på 90 procent af ruten. Man gør klogt i ikke at undervurdere så mesterlig og skarpskåren en cykelrytter som Bjørnsteen,” siger Pierre Chany.

To stjerner tildeles en af Hajdukløbenes tidlige konger, den evigt smukke Henrik Stærke.

“Jeg var for længst holdt op med at tro på, at vidunderet Henrik Stærke atter kunne tiltvinge sig plads blandt feltets mest lysende stjerner. Men andenpladsen på enkeltstarten på Amager var et strålende comeback. Måske især i forhold til klogskab og forberedelse, som altid har været adelsmærker hos US Postal-rytteren. Nu skal han også vise, han kan matche de bedste på ren styrke. Ingen forlader de bornholmske bakker uden at være nøgne,” siger Pierre Chany.

Den sidste stjerne går til Stærkes storebror, sidste års bjergtrøje, Cap Stærke fra Mercatone Uno. I 2022 blev han først ramt af Davids exit og herefter uopmærksomhed, da et bagholdsangreb blev indledt i Paradisbakkerne. Det kostede kræfter, men den nyslåede kaptajn fik sikret status quo og var herefter den eneste, der så ud til at have pondus til at matche Løppenthin på stigningerne. Inden han til sidst måtte kapitulere kort før mål, hvor han måtte slippe frontgruppen og endte som 5’er.

“Var kortene landet anderledes, kunne Cap have vundet Bornholmoen sidste år. Han var også særdeles velkørende til Giro d’ Sydhavsøerne i efteråret. Han har siden fået barn og har ikke været på fordums styrke indtil nu i 2023. Men han har over for flere favoritter signaleret, at Bornholmoen er hans store sæsonmål. Så har han passet sin træning, og kan den velopdragne mand vriste sig fri af løjtnant-forpligtelserne, skal man ikke afskrive ham,” siger Pierre Chany.

Han begræder samtidig et afbud fra en af feltets største talenter, der utvivlsomt havde fået et pænt antal stjerner, hvis han var stillet til start.

“Cyeklbuddet vil blive savnet. Feltet er ikke fuldendt uden denne evighedsmaskine, der kæmper så bravt opad og flyver elegant ned langs bakkerne som en sart, lille kanariefugl,” siger Pierre Chany, inden han atter bevæger sig op til det evige løb for at sniffe baner med Coppi på ubestemt tid.

⭐⭐⭐⭐⭐ Løppenthin (ONCE) og Munch (Mercatone Uno)

⭐⭐⭐⭐Thiemer (Mapei) og prinsessen (Gewiss)

⭐⭐⭐Blume & Bjørnsteen (Begge Gis Gelati)

⭐⭐Henrik ‘Lille’ Stærke (US Postal)

⭐Cap ‘Barthez’ Stærke (Mecatone Uno)

apr

2023

Drama om finalen og den genopstandne Holger Danske: Her er den store Giro-optakt

⭐⭐⭐⭐⭐ – Munch
⭐⭐⭐⭐ – Løppen
⭐⭐⭐⭐ – Florang
⭐⭐⭐ – Cykelbuddet
⭐⭐⭐ – Thiemer
⭐⭐ – Den hvide dør
⭐⭐ – Lille Stærke
⭐ – Store Stærke
⭐ – Scherfig (den yngre)

–

Endelig.

Efter måneders ventetid er det nu atter tid til at åbne Hajduk-sæsonen med den strålende klassiker Giro d’ Sydhavsøerne.

Samtidig markerer årets udgave også en flot milepæl i løbets historie: Efter flere års tilløb har det nu endeligt fået den placering, som de vindblæste, golde veje og de mange kringlede sving tilsiger. Giro d’ Sydhavsøerne skal naturligvis være en forårsklassiker.

Og i år får den også lov til at være det.

De helt store løbs karakteristika er, at kun de mest monumentale mestre har stået øverst på podiet. Således også i Giro d’ Sydhavsøerne, hvor de eneste vindere er Hajdukløbenes to største ryttere i historien: Rivalerne Munch og Løppenthin.

I 2021 vandt Munch sikkert efter at have parkeret en ellers strålende David Bjørnsdal på Bogø Hovedgade.

Sidste år gled Munch, Løppenthin og Florang uimodståeligt væk på samme nøglepunkt, inden ONCE-duoen efterlod Munch som en død kaskelothval og kørte i mål i en uimodståelig dobbelttriumf.

Ruten er stort set identisk med sidste år og fører rytterne rundt i et rigt og varieret terræn gennem skoven, langs havet og ude på de åbne vidder, hvor kun rytterne med de største hjerter tør forsøge at gøre forskellen.

Giro d’ Sydhavsøerne er løbet, hvor alting kan ske hele tiden. Men hvor der som oftest intet sker. Feltet er nervøst, og bevæger sig fremad som en urytmisk organisme præget af mistillid og forventninger om, at nogle andre skal føre. Og frygt for at man selv træder for meget til i vinden og må betale regningen, når andre lader hammeren falde.

Hvordan løbet køres afhænger også meget af vejrets luner. Ved redaktionens deadline ligner det, at der vil være en ret strid modvind hen over dæmningen og i store dele af den sidste halvdel af løbet. Det giver ikke gode betingelser for angrebsivrige ryttere, der vil forsøge at foretage en led udskilning.

Derfor kan meget blive afgjort af den ikke videre stejle, men relativt lange Bogø Hovedgade få kilometer fra målstregen. Det punkt har været løbsafgørende i de andre udgaver og bliver det formentlig igen.

Arrangørerne har desuden haft et ønske om at skabe ekstra drama i finalen ved at lade afgørelsen falde på en 700 meter lang skovsti, der indtil for få uger siden lignede indkørslen til 1. verdenskrig. Beslutningen har skabt drama i kulissen, fordi flere nøglepersoner mener, at den er for farlig at køre finale på for de tekniske uskolede hajdukkere.

Kelme har brokket sig, men især ONCE med iltre sportsdirektør Rasmus Løppenthin som talsperson har i særdeles skarpe vendinger forsøgt at få Giro-arrangørerne til at droppe den kontroversielle afslutning.

Det heftige benarbejde har fået arrangørerne til at sætte en lokal skovfoged til at lappe huller i vejen. Men arrangørerne står fast på, selvom evigt neurotiske Løppenthin fortsat skumler.

Det er ikke redationens vurdering, at den absolutte finale rykker afgørende ved favoritternes styrkeforhold. Det tilfører bare et element af tilfældighed, fordi risikoen for uheld og kaos stiger.

Der er dog ingen tvivl om, at lige præcis Frederik Munch håndterer den slags bedre end Løppenthin, og derfor må Mercatone-kaptajnen påtage sig favoritværdigheden og får 5 stjerner af redaktionen. Udover en mental styrke er hans også en større tekniker end sidste års vinder, ligesom han efter et hårdt vinter-regime er tilbage i den form, der gav ham så store triumfer i 2021.

“Munch er mesteren, det gråmelerede geni. Hajdukløbenes Holger Danske er genopstået og i sandhed manden, der skal slås, hvis man vil køre med den lyserøde førertrøje,” siger Hajduks cykelkommentator Pierre Chany.

Som førsteudfordrere får den brølstærke ONCE-duo Løppenthin og Jannik fire stjerner.

Løppenthin kom som sædvanlig elendigt gennem vinteren, men efter en barsk forårsblok har han de seneste uger sat flere personlige rekorder og ligner en mand med en realistisk chance for at forsvare La Maglia Rosa.

“Løppenthin er den mest utilregnelige toprytter i feltet. Jeg kan ikke forudse om vreden over afslutningen i skoven æder ham op eller kan fungere som turbobenzin. Men finder han den rette balance mentalt har han utvivlsomt styrken til at matche Munch,” siger Pierre Chany.

Ligeledes med fire stjerner finder man Jannik Florang, som redaktionen spår lige så store vinderchancer som Løppenthin.

“Jannik Florang var brølstærk sidste år, og jeg forstår, han er endnu bedre nu. Hvis ONCE-lejren kører klogt, og Løppenthin er generøs, har de virkelig gode muligheder for at bryde Florangs årelange sejrstørke,” siger Pierre Chany.

På tre stjerner finder man cykelbuddet. Som den fjerdestørste favorit. Selvfølgelig, fristes man til at sige om manden, der har en perlerække af fjerdepladser i samlingen.

“Cykelbuddet er en maskine, en strålende pedalatlet, som år efter år forbedrer sig. Måske kan den krævende finale være den komponent, som giver det endelige gennembrud for en teknisk elegantier som cykelbuddet,” siger Pierre Chany.

Den nye mand i universet, Mapei-kaptajnen Jeppe Thiemer får også tre stjerner. Han kan træde, træner flittigt og kører både på grus, asfalt og cykelbanen.

“Jeppe Thiemer er en herlig og gammeldags væddeløber, som det bliver ualmindeligt svært at slide op. Redaktionen er lidt konservativ med stjernerne, fordi vi ikke har set ham i Hajduk-regi før. Men de andre topryttere ser ham som en ualmindeligt farlig konkurrent,” siger Pierre Chany.

Rasmus Bertelsen, Den Hvide dør spås også gode muligheder for at køre fuld finale og tildeles to stjerner.

“Han har været skadet, men ser ud til at være kommet formidabelt igen og ligner allerede en mand, der kan træde størstedelen af feltet ud af hjulet,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på to stjerner finder man hans holdkammerat fra US Postal Henrik Stærke.

“Den yngeste Stærke-bror var uimodståelig i 2020, men har aldrig ramt de samme højder siden. Men der går rygter om, at han i perioder har passet sin vintertræning. Og en drilsk afslutning er som en lækker, fransk citrontærte for den kyniske og frygtløse afslutter,” siger Chany.

På en stjerne finder man Stærke den Ældste, Cap Stærke fra Mercatone Uno.

“Han har ved tidligere løb fået langt flere stjerner, men han er blevet far hen over vinteren, og den slags er ikke altid befordrende for mange timer på hometrainer og landevejen,” siger Pierre Chany.

Ligeledes på en stjerne finder man den mystiske, klejne Louis Scherfig fra Gewiss. Han gjorde ikke meget væsen af sig til træningsløbet i starten af april. Men han kører over tusind kilometer om måneden og ligner desuden en mand med fart i benene.

“Jeg skal ikke afvise, at denne Scherfig kan blive Hajdukløbenes helt store sensation,” siger Pierre Chany.

apr

2023

Trods nederlag på Bogø: Munch fastholder føring i powerranking

Frederik Munch, det gråmelerede geni er fortsat konge af Hajdukløbene, selvom han flere gange måtte se sig slået af den lille og iltre Løppenthin i 2023.

Det står klart i Hajduk Nieuwsblads dugfriske powerranking, hvor redaktionen og medlemmerne af en hemmelig skyggejury har givet karakterer til feltets ryttere. Redaktionens og skyggejuryens karakterer vægtes med 50 procent hver.

Der er givet karakterer inden for kategorierne generel klasse, resultater og aktuel form.

Og som forventet fører Munch for ufattelige sjette gang i træk.

“Den mand er uden sidestykke feltets største rytter. Dristig, grådig, en ekvilibrist på cyklen og en smertens mester. Han kan vinde alt. Han har vundet alt. Og det vil kræve noget ekstraordinært at fjerne ham fra tronen,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Giro-vinderen Løppenthin.

“Den lille klatrer har lagt på og vandt i efteråret sit første, flade linjeløb. Han er trådt væk fra de andre topryttere som den soleklare førsteudfordrer til Munchs regime,” siger Pierre Chany.

ONCE-sprinteren Jannik Florang indtager tredjepladsen.

“Jannik Florang har kæmpet sig tilbage. Han er en sand legende, som har lavet resultater i alle sæsoner af løbsserien. Og hvor mange for kort tid siden troede, han havde vundet sit sidste løb, fik Florang lukket munden på sine kritikere på Bogø i efteråret,” siger Chany.

Fjerdepladsen går til? Ja, naturligvis. Den evige 4’er: Cykelbuddet.

“Han træner flittigt og er en strålende rytter. Hans bundniveau er stærkt, også bedre end ONCE-duoens. Men han mangler at vise, at han har deres topniveau. Formår buddet at vise det, kan han tage et kvantespring frem ad listen.”

Som nummer 5 finder man ingen andre end den evige humlebi i Hajdukløbenes powerranking: Henrik Stærke.

sep

2022

Powerranking: Munch og Løppenthin fastholder føring

Selvom alting synes forandret med Munchs skifte til Mercatone UNO, er der dog noget i Hajdukløbene, der er særdeles gekendeligt. Det gråmelerede geni fører nemlig for fjerde gang i træk Hajduk Nieuwsblads powerranking.

Redaktionen og en hemmelig skyggejury har hver især givet feltets ryttere karakterer på en skala fra 1-10 inden for kategorierne: Resultater, generel klasse og aktuel form.

Og helt efter bogen scorer Munch nærmest maksimumpoint med flotte 29,3 efter sin overbevisende sejr i Tour de Ejby i forsommeren.

“Munch er den største rytter i løbenes historie. Hans timing, løbsintelligens og rå kraft er uden sidestykke,” siger Pierre Chany.

På andenpladsen kommer Løppenthin med 26,3 point.

“ONCE-klatreren bliver selvfølgelig stadig belønnet for sit tårnhøje topniveau og episke præstation i det sværeste Hajdukløb til dato; Vuelta a Bornholmo 2022. Men skal han nogensinde nærme sig Munch, bliver han nødt til at udvise større stabilitet. Hans præstation til Tour de Ejby var middelmådig. Og jeg tror, han vil blive straffet af juryen, hvis ikke han laver et absolut topresultat på Bogø,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen kommer et par gigantiske lægge, som bærer rundt på resten af Jannik Florangs korpus.

“Han er en legende, som bliver ved med at levere resultater og vise nye prøver på sit enorme talent. Jannik var tæt på at lykkes med et enormt solotogt i Ejby og holdt sammen på det til en podieplads. Han er bare 75 kilo rendyrket verdensklasse og så en 6-7 kilo mere,” siger Pierre Chany.

Nummer fire er Kelmes Max, som har meldt afbud til Giro’en, men gør comeback i 2023.

“Max er et bæst, som oser af klasse og væddeløb. Men man må også samtidig sige, at både Løppenthin og Munch har slået ham relativt komfortabelt i sæsonens to første løb. Alligevel forekommer det naturstridigt, hvis ikke der ligger en sejr og venter på Max i fremtiden,” siger Pierre Chany.

Sidste plads i top fem går til 2020-sæsonens helt store sensation, Henrik Stærke.

“Han har ikke lavet resultater siden Munch og David satte nye standarder for tempoet fra og med 2021-sæsonen. Men han er så smuk en rytter, så generøs med sine kræfter og har en palmares, ingen kan tage fra ham. Han vil altid stå som en legende i denne smukke løbsserie,” siger Pierre Chany

sep

2022

Munch skifter hold og smækker med døren: Ariostea kostede mig sejren på Bornholm

Af Géo Léfevre

Den største rytter i Hajdukløbenes historie er fortid på Tue Helms falmende storhold, Ariostea.

Det gråmelerede geni, Hans Frederik Munch skifter efter hele fire sejre i den rød-gule trøje til hundeejer Nikolaj Sejergaards Mercatone Uno. Det bekræfter Mercatones ledelse i et pressemøde mandag aften.

Munch er udset til at aflyse den evige gentleman David Bjørnsdall, der stoppede karrieren i foråret.

Og storrytteren forsøger ikke at skjule over for Hajduk Nieuwsblad, at beslutningen var længe undervejs.

“En stærk kammeratskabsfølelse holdt mig hos Ariostea i længere tid end hvad godt var. Det indså jeg efter Bornholmoen. Ariostea havde kostet mig sejren. Jeg havde brug for et større, mere stabilt hold,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Munch blev nummer tre i Vuelta a Bornholmo, hvor han i løbet af en kort finalestigning tabte henholdsvis 20 og 17 sekunder til Løppenthin og Max Hulk.

Redaktionen har i forbindelse med researchen til denne artikel været i kontakt med kilder, der var blandt de sidste seks i finalen på Bornholm. Ingen tør stå frem med navn, da de er bekymrede for deres omdømme i feltet og frygter repressalier fra den uhørt magtfulde duo Munch og Sejergaard.

Redaktionen har valgt at respektere kildernes anonymitet. Og ingen kan genkende Munchs udlægning.

“Nu er asfalten meget ramponeret på Fyrbakken, men alligevel kan man formentlig stadig se rødderne, efter Munch blev plantet noget så eftertrykket,” lyder et skudsmål.

Hajduk Nieuwsblads cykelekspert Pierre Chany er endnu mere markant i sin kritik.

“Henrik Stærke ofrede sine egne chancer ved at føre for sin kaptajn, som var der ingen dag i morgen. Alligevel kunne Munch ikke gøre det færdigt. Sådan er cykelløb. Men at han nu undskylder sit skifte ved at sparke bagud mod en hædersmands som Henrik Stærke, viser, at store ryttere sagtens kan være små mennesker,” siger han.

Skiftet har været en realitet siden juni, men Ariosteas sportsdirektør Tue Helms og tidligere stjernerytter Henrik Stærke har lagt arm med Mercatone-lejren i korridoren.

Men alt tyder på, at de ender som taberne i et spil Hajduk of Cards.

Tue Helms hævder hårdnakket, at han har kontrakt med Hans Frederik Munch. Men Ariostea-direktøren kan ikke dokumentere, at han indløste sin option på et års forlængelse med sin kannibal.

Og han kan heller ikke redegøre præcis for de nærmere omstændigheder omkring forlængelsen.

“Jeg tænker det har været kort efter bornholmoen sidste år,” oplyser han til redaktionen.

“Jeg mener faktisk det var over telefon. Men det var i øvrigt ikke noget stort. Vi skulle jo bare fortsætte som det var, så der var ikke det store i det,” fortsætter.

Munchs erindring om sagen er lige så brugbar som Mette Frederiksens slettede sms’er.

“Det husker jeg intet om. Men min hukommelse er til tider meget dårlig,” oplyser han i en skriftlig kommentar.

Løbsgeneral, mestrenes mester og hundeejer Nikolaj Sejergaard giver dog ikke meget for Tue Helms forsøg på problematisere Munchs skifte. Han peger på, at Dissing er på vej væk, ligesom Henrik Stærke vælter sig i tilbud fra andre mandskaber.

“Det kan være Tue skal se lidt indad i forhold til, hvorfor folk ikke gider køre for ham i stedet for at snakke lidt rundt om sådan noget pseudo-jura,” siger Nikolaj Sejergaard

‘Hvad vil du sige til de kritikere, der synes, det er problematisk, at du henter Munch efter at have gjort så stort et postyr ud af, at Henrik Stærke skiftede væk fra Festina-Mapei?’

“Det er jo ikke ligefrem, fordi at Frederik Munch skifter fem minutter efter, han har fået den gule trøje ude i Ejby til en fest, som Tue har brugt masser af krudt og energi på at stable på benene. Han har fået det at vide i god ro og orden,” siger Nikolaj Sejergaard.

Sagen om Munchs skifte har ikke kun skærpet rivaliseringen mellem Mercatone Uno og Ariostea.

Dramaet trækker også tråde til den absolutte top på nærværende medie, Hajduk Nieuwsblad. Chefredaktør Rasmus Løppenthin har nemlig kendt til flirten mellem Mercatone og Munch siden starten af juni. Og i juli fik han bekræftet, at skiftet var en realitet.

Alligevel udgav han ikke historien.

Ifølge flere kilder har Løppenthin holdt historien hen for at pleje sit gode forhold til Munch og Sejergaard. De ville nemlig gerne selv breake den og frame narrativet om skiftet via et pressemøde.

Men tidligere i september fik udgiver Asmus Gamdrup nok og lagde pres på sin chefredaktør i kulissen. Da redaktionen blev bekendt med, at Mercatone holder pressemøde mandag i denne uge, blev det derfor besluttet, at historien skulle udgives inden.

Det blev ikke sagt højt. Men det lå i luften, at Hajduk Nieuwsblad skulle have ny chefredaktør, hvis ikke historien kom ud først. I det afsluttende forløb er det samtidig blevet besluttet, at Løppenthin ikke for lov til at gøre historien færdig, da han er blevet en part i sagen. Derfor har Asmus Gamdrup hyret den syleskarpe freelancepen Géo Léfevre til at få historien over målstregen.

Det lykkedes imidlertid ikke. Mercatone breakede selv chok-skiftet. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvilke konsekvenser det får for chefredaktøren.

Men Løppenthin selv forsøger selv at afdramatisere situationen over for Léfevre.

“Det er klart, at der er tale om en svær og kompleks sag, og der er det afgørende, at man har styr på alle fakta, inden man udkommer,” siger han.

‘Allerede i august så du Munch i en Mercatone-trøje. Hvorfor skrev du ikke historien?‘

“Det bliver meget teknisk nu. Jeg kan bare sige, at helt generelt, er det klart, at der er tale om en svær og kompleks sag, og der er det afgørende, at man har styr på alle fakta, inden man udkommer,” siger han.

‘Hvorfor går du på kompromis med pressefriheden ved at holde på en historie, du har fået bekræftet?’

“Jeg ønsker ikke at gå ind i de spekulationer,” siger Rasmus Løppenthin.

‘Har dit gode forhold til Sejergaard og Munch påvirket din redaktionelle dømmekraft i denne sag?’

“Det kan jeg blankt afvise,” siger Rasmus Løppenthin, inden han stopper interviewet, fordi han er midt i planlægningen af juleaften sammen med sin jødiske familie.

apr

2022

Pierre Chany analyserer: Her er favoritterne til Vuelta á Bornholmo

⭐⭐⭐⭐⭐ – Munch

“Er Munch lige så overdådig som sidste år? Muligvis ikke. Men det vil stadig kræve en episk præstation at slutte foran dette monster af en hjemmebanefavorit”

⭐⭐⭐⭐ – David og Cykelbuddet

“David var førsteudfordrer i hele sidste sæson. Og det er han også i år. Skulle et ellers toptrimmet Cykelbud have lyst til at udfordre den antagelse, kan han blot minde sig selv om den nylige lektion, han fik af netop David i de bornholmske bakker. Men det står også klart, at Buddet har reelle vinderchancer. Det demonstrerede han senest ved at slå Munch i et mindre træningsløb på Sydsjælland.”

⭐⭐⭐ – Lille Stærke og Store Stærke

“Brødreparret er måske i deres livs form. Hvis storebror er den stærkeste på ren power, er lillebror omvendt så overlegen på det mentale og taktiske, at det er Ariostea-rytteren, der står med de klart bedste muligheder for at gå på podiet og måske endda at vinde.”

⭐⭐ – Løppenthin

“ONCE-kaptajnen må tage til takke med en outsider-rolle i år efter nogle solide ydmygelser på en række træningsture med de andre topryttere. Men hans klasse og historik gør, at de fleste vil frygte ham, hvis han mod forventning sidder med i den absolutte finale.”

⭐ – Reuter

“Den nye tyske dreng i klassen er et ubeskrevet blad i hajdukløbene. Men flere fra feltet har fået tæv af ham i mindre opvarmningsløb. Han beskrives som en sprinter, så Bornholm er muligvis ikke hans terræn. Men der vil helt sikkert blive holdt øje med manden, der kan blive en ny profil.”

sep

2021

Optakten til Vuelta a Bornholmo 2021

OPTAKT

Så går vi sæsonens sidste løb i møde, den majestætiske efterårsklassiker Vuelta a Bornholmo.
Siden sidste år har løbet fået en mæcen, businessbaronen Jesper Lind, der har postet
yderligere penge i den i forvejen tunge produktionsside. Efter sigende har sponsorerne stået i
kø og præmiepengene kan pludselig blive et samtaleemne i feltet og måske tilføje en ny
dimension til løbet. I det hele taget ligger løbsledelsen for vueltaen ikke på den lade side og jeg
tror man kan forvente et endnu højere niveau til årets løb og i hele Det Uafhængige Forbund for
90’er-Cykling.

”Vuelta a Bornholmo har ført sig frem som et af de helt store monumenter, og ledelsen graver
hvert år dybt i lommerne og i fantasien for at fornye, forstørre og berige ryttere såvel som
publikum med en gave af et cykelløb,” siger Pierre Chany.

Årets udgave af Bornholmo byder på endnu flere højdemeter og flere tekniske passager end
sidste års rute Rønne – Hammeren, men den nye, simplere og mere publikumsvenlige,
rundstrækningsbaserede rute må man sige har måttet give afkald på sceneriet, der blev så rost
sidste år.

”Vi får ikke i år denne mægtige præsentation af øen, hvor den heftige og smukke natur
langsomt udfolder sig i takt med at rytternes strabadser intensiveres.”

Men strabadser skal der nu nok blive. Hvis rytterene sidste år så frem med ærefrygt, og måske
for nogens vedkommende, bare med ren og skær rædsel, så kan de i år godt begynde at
spænde tåklipsene og finde deres courage frem fra hylden, for årets Vuelta bliver langt, råt og
på alle måder opslidende. Der er ingen tvivl om at vinderen skal findes blandt de allermest
hårdføre puncheurs i feltet.

”Det er en rute der vil kalde på de ægte krigere, som formår at dosere deres kræfter rigtigt, men
som samtidig skal have en grad af frygtløshed og ikke være uden tekniske evner,” siger Chany.

”Som jeg ser det vil Frederik Munch med sine store egenskaber både i det kuperede og på de
flade stykker uden tvivl være den største favorit, som han har været det størstedelen af
sæsonen. Han er intelligent og stærk og han har et godt hold i ryggen. Spørgsmålet er om han
har kunnet holde formen i samme omdrejninger som vi så det i foråret og for en måned siden på
Møn.”

Den store udfordrer er selvsagt titanen David, der virker støt stigende i sine watt og har ligget
side om side med Munch siden enkeltstarten.

”David har gennemgået en utrolig udvikling i bakkerne siden vi så ham sidst i Vueltaen. Man
kan ikke længere kalde ham en rendyrket tempomaskine, det ville være naivt at begrænse et
sådant talent. Jeg er sikker på, at har han benene på dagen, kan han tage den gule trøje.”

Selvfølgelig må vi også nævne Cykelbuddet som en mulig vinder, selvom han endnu ikke har
bevist at han har lårene til at hive en sejr i hus. Indtil videre har han altid lige manglet det sidste,
men om noget terræn må bakkerne og tekniske nedkørsler siges at være hans metier.

”Cykelbuddet kommer selvfølgelig til at køre så godt som uden hjælperyttere når først de store
procenter tager fat, men han er jo en ægte puncheur og han har tidligere vist hvilke kræfter han
bærer på. Og så er han frygtløs, til tider på grænsen til det dumdristige, og det kan både være til
hans fordel eller hans værste fjende.”

En rytter som, sjovt nok, er gået lidt under radaren denne sæson grundet sine nærmest
skandaløse resultater, er Løppenthin, som sidste år uden tvivl var den stærkeste rytter når det gik opad,
men som i år har lidt under en overivrighed og mistiming i sin træning og derfor har
kørt overraskende under niveau.

”Han er jo en ægte humørrytter med hjerte og temperament som man har set det hos mange
franske ryttere gennem årene. For ham er cykling rene følelser. Det er alt eller intet, og indtil
videre i år har det været intet. Men formår han at time sin form, kan man aldrig udelukke ham.”

Et andet stort spørgsmålstegn vil fortsat være Henrik Stærke som i år har været skadesramt det
meste af foråret og sommeren. Men ser man på hans resultater og ved man bare lidt om hans
psyke som rytter, bør man tage sig i agt for at undervurdere hans chancer.

”Jamen vi har jo med en mand at gøre der har en nærmest religiøs tro på egne evner. Hans
styrke ligger i sindet og vinderærgerrigheden i ham, tror jeg ikke ser sin lige i feltet. Han har i
virkeligheden alt hvad der skal til, men hans form har hidtil i sæsonen ikke været nok til at kunne
følge med de allerbedste. Det ville være interessant at se ham gøre et forsøg på den prikkede
trøje. Jeg kan ikke udelukke at der kunne udvikle sig en flot kamp mellem ham og Løppenthin i
jagten på bjergtrøjen.”

Som runners-up må man også nævne Høgsberg, der også er trådt ind i feltet med en vindersult
og nogle stærke ben, der måske kan levere et overraskende resultat. Han vil sandsynligvis ligge
i en gruppe med Cap Stærke og Joakim, der også har forbedret sig siden sidste år, men som
også har døjet med sygdom og skader op til løbet og derfor måske ser dem selv mere i en
hjælperolle for David.

”De to Mercatone Uno løjtnanter er jo pålidelige og trofaste hjælperyttere og jeg har svært ved
at se hvorfor de ikke fortsat skulle hjælpe med at køre David til sejr. Af den grund formoder jeg
ikke de kommer til at køre på podiet, måske endda ikke engang i top 5 hvis ryttere som Henrik
og Høgsberg rammer dagen.”

STJERNERNE:

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Munch

⭐️⭐️⭐️⭐️ David

⭐️⭐️⭐️ Cykelbuddet & Løppenthin

⭐️⭐️ Henrik Stærke & Høgsberg

⭐️ Cap Stærke & Joakim

sep

2021

Powerranking: Årtusindefænomen overtager førstepladsen

POWERRANKING

1)Frederik Munch (Generel klasse: 9,7. Aktuel form: 10,0. Resultater: 9,8. Samlet: 29,5)

2)David Bjørnsdall (Generel klasse: 9,5. Aktuel form 9,8. Resultater: 8,8. Samlet:28,1)

3)Jannik Florang (Generel klasse: 8,3. Aktuel form: 8,3. Resultater: 9. Samlet 25,6)

4)Henrik Stærke (Generel klasse: 8,5. Aktuel form: 7,2. Resultater: 9. Samlet: 24, 7)

5) Løppenthin (Generel klasse: 8,1. Aktuel form: 6,4. Resultater: 7,9. Samlet: 22,6)

Det gråmelerede geni fra Ariostea Frederik Munch overtager førstepladsen på Hajduk Nieuwsblad powerranking, der har ændret format i denne udgave. Indtil nu har redaktionen indhentet vurderinger fra en hemmelig skyggejury bestående af ryttere fra feltet, som har indgået i rangeringen. Nu har man besluttet at give skyggejuryen formel magt.

Medlemmerne er således blevet bedt om at give 10 udvalgte ryttere karakterer på en skala fra 1 til 10 inden for kategorierne generel klasse, aktuel form og resultater. Skyggejuryens karakterer har vægtet 50 procent, ligesom redaktionens karakterer.

Det er også besluttet, at redaktionen kun offentliggør powerrankingens top 5 fremover.

I det nye format scorer fænomenet Frederik Munch uhørt højt med en samlet karakter på 29,5. Blot 0,5 procentpoint fra maksimum.

“Frederik Munch viste allerede prøver på sit enorme talent sidste år, men i 2021 har det gråmelerede geni været den helt store åbenbaring. Han åd enkeltstarten som en sulten kannibal, var strålende i Tour de Ejby og tog sin første sejr i et linjeløb ved at parkere David noget så eftertrykkeligt i den absolutte finale på Bogø,” siger Hajduk Nieuwsblads cykelkommentator, Pierre Chany.

David følger naturligvis efter med en flot karakter på 28,1.

“David er stærk som steroidepumpet okse. Han er en formidabel enkeltstartsrytter, en exceptionel sprinter og en solid klatrer på trods af sin vægt. David kunne med andre ord være blevet husket som et unikum, et århundredesfænomen. Men han er desværre oppe imod et årtusindesfænomen.”

Jannik Florang, der røg uden for top 5 i den seneste powerranking, tager til gengæld et kvantespring frem i det nye format. Og det er helt på sin plads, vurderer Chany.

“Jannik Florang er en strålende væddeløber, som på trods af en skuffende sæsonstart holdt nogenlunde sammen på koncepterne med to femtepladser. Og på Møn viste han så overdådig klasse ved at vinde alle indlagte spurter og bemægtige sig sidste plads på podiet,” siger Pierre Chany.

Sidste års mesterrytter, Henrik Stærke, fastholder også en sikker position i top 5.

“Henrik Stærkes strålende 2020 er ikke glemt. Og selvom der ikke er helt samme spol i stængerne længere, så var især hans kørsel på Møn et forvarsel om, at der kan være noget stort i vente for den ellers detroniserede Ariostea-kaptajn,” siger Pierre Chany.

Stærkes førsteudfordrer fra 2020, ONCE-rytteren Rasmus Løppenthin, klemmer sig også ind i top 5 med en karakter på 22,6.

“Løppenthin får nok lidt overraskende den sidste plads i top 5 efter en sæson til glemmebogen. Men især skyggejuryen har givet ham særdeles nydelige karakterer. Han lever nok lidt højt på sit fortrinlige 2020, men bedømmelsen er formentlig også et udtryk for, at enkelte topryttere stadig har stor respekt for hans topniveau. Spørgsmålet er, om han nogensinde finder det igen, ” siger Pierre Chany.

Til gengæld klarede en af sæsonens store åbenbaringer, Cykelbuddet, ikke cuttet. Selvom vi fremover kun offentliggør top 5, har redaktionen ekstraordinært valgt at dele, at buddet er en klar nummer seks med en karakter på 21,4. Ganske enkelt fordi resultatet er særdeles kontroversielt.

Pierre Chany fik også sin Pinot Noir galt i halsen, da han læste karaktererne, men efter at have sundet sig har han forsøgt at finde ræson i galskaben.

“Cykelbuddet er en smuk arbejdsmand, som uafladeligt spiser asfalt i 100 kilometers portioner. Og der er ikke nogen tvivl om, at jeg personligt have rangeret ham højere. Og ser man alene på form, så scorer han også tredjehøjeste karakter. Så selvom buddet måske er skuffet over sin sjetteplads, så må man ikke glemme, at rytterne i feltet anerkender, at han kører stærkt,” siger Pierre Chany.

Det er især skyggejyruens karakterer, der har kostet et par placeringer for cykelbuddet, forklarer Chany.

“Alle rytterne over ham har det tilfælles, at de har vundet cykelløb. Og de fleste af dem har endda vundet prikker og pointtrøjer. Vi laver ikke et formbarometer. Det er en powerranking, hvor vi ser på flere faktorer, og jeg tror, resultatet i sidste ende er et udtryk for, at der stadig er tvivl om, hvorvidt buddet er i stand til at tage det sidste skridt. Om han kan vinde et cykelløb.”

POWERRANKING

Kampråb