Nu varer det heldigvis ikke længe før vi brager ind i en højspændt forårssæson. April med hele 8 vigtige kampe kommer til os i morgen, og jeg har lyst til lige at give en slags tale på skrift. Altså sådan en tale som jeg helst havde holdt lidt halvberuset over 2-3 timer på et spillermøde, hvor I alle sad bænket og lyttende med hænderne i skødet og hoved på skrå. En talestrøm om Hajduk, truppen, ambitionerne, det taktiske, kvinderne, dødboldene, trænerteamet – om fornemmelsen for 2018. Men – det spillermøde og den tale får I ikke før sæsonstart, og det er egentlig helt bevidst da jeg nænsomt forsøger at balancere på jeres tidsline for ikke at tage alt for meget af jeres tid. En tid som jeg så i stedet forsøger at hamstre så meget af som overhovedet muligt til spillet på banen!
Jeg skal nok holde mig fra at tage alle punkter op her – f.eks. det taktiske som I jo nok skal få serveret løbende i form af lange lektietimer – og jeg vil derfor hellere fokusere på vores trup, ambitionerne og os selv i trænerteamet.
Nu siger jeg os, selvom det nok udadtil virker som om, at det kun er mig der udgør trænerteamet. Men som de fleste af jer også ved, så havde jeg Mark med behind the scenes i efteråret, og Mark vil her i foråret bibeholde den del af jobbet, men vil samtidig være lidt mere med på scenen og assistere mig mere i selve kampene. Vi har fordelt vores roller klart og tydeligt og det vil ikke ændre noget i forhold til, hvordan vi greb kampene an i efteråret, men jeg er meget tilfreds og glad for at have Mark med som sparringspartner i kampene. Det savnede jeg til tider i efteråret. Med andre ord ser jeg det som et styrket trænerteam der har gjort sig klar til sæsonstart og vi vil gennem hele sæsonen fortsætte vores nøje studier af modstanderne og gøre alt, hvad der står i vores magt for at sætte os bedst op til de mange kommende kampe.
Hvad der dog er vigtigere og mere interessant er, hvad status er for Hajduk truppen… Har vi folket der skal til? Og hvor til? Jeg tør godt sige, at vi træder ind i jubilæumsåret 2018 med den hidtil stærkeste trup nogensinde i Hajduk regi! Den påstand glæder jeg mig til at diskutere på Polaren med alle de kloge fodboldhoveder som SPuLer hårdt efter fredagskampene, men selvom vi har nogle store navne som ikke pt. er aktive, så føler jeg, at vi er meget stærkt og bredt besat på langt de fleste positioner. Vi har siden efteråret holdt fast i alle, samt signet permanent med rutinerede kræfter som Justus og Skov, og så har vi her i foråret har fået tilgang af 3 nye i form af Frederik, Carlo og Louis. Bredden er med andre ord blevet bedre og ikke bare breddere.
Når det er sagt, så ved vi også godt alle sammen, at vi ikke bare skifter hver en mand ud med andre i Hajduk. Vi har en stamme af spillere som altid vil starte, hvis de er i form, i spillehumør og ikke mindst til rådighed. Vi tabte blot 2 kampe i hele efteråret men begge havde det fællestræk, at vi manglede for mange fra stammen – to kampe med mange afbud og to nederlag. Jeg tror, at vi er en smule tættere på at kunne kompensere for diverse afbud, men jeg er omvendt heller ikke i tvivl om, at vi får store problemer, hvis vi igen rammer opgør, hvor I vælger at afholde fælles fodboldfri!!
Men jeg skal naturligvis tilbage til spørgsmålet om, “hvor til?” Hvor er det, at vi/jeg gerne vil hen med det jeg mener er Hajduks hidtil stærkeste trup? Altså der er ingen tvivl om, at jeg vil vinde så meget som overhovedet muligt! Det siger måske sig selv, men jeg er villig til at ofre min del krudt for at få så meget sejr som muligt. I trænerteamet kommer vi derfor også til at holde fast i vores lidt mindre sociale linje vedr. spilletid til alle. Vi stiller det hold vi mener har den bedste mulighed for at vinde!
Det betyder selvfølgelig også, at jeg hellere end gerne så, at I brugte jeres del af krudtet på at stræbe i samme retning – så danser vi bedst og det er vigtigt! Men I ved også, at jeg sagtens kan leve og klare mig alene på dansegulvet og jeg ved, at det som altid vil være en kamp at få jer alle med derud. Af samme årsag holder jeg mig laaaangt fra klare mål og ambitioner – det findes simpelthen ikke i Hajduks dna, og det har jeg heldigvis indset for længst! Men det holder mig ikke fra at råbe højt! Fra at forsøge at gøre jer opmærksomme på, at vi rent faktisk lige nu har muligheden for at gøre Hajduk til et vinderhold. Forstår I godt det??
Så vores mål og ambition for den resterende del af sæsonen er ikke at sætte alt ind for at rykke op. Vi kan ikke sætte alt ind! Men det ændrer ikke på min enorme lyst til at skrive serie 3 ind i Hajdukhistorien – serie 3 – det forjættede land. Jeg er fand danse ikke bange for om vi kan klare det, hvis det utænkelige skulle ske. Det vil jo bare være sjovt!
Dermed når vi også frem til essensen af det jeg gerne vil fortælle jer – nemlig at vi i trænerteamet er så sindsygt klar til de næste måneders fodbold! Vi står til jeres rådighed og vi vil gøre vores del, og så er det op til jer om I vil danse med! Vi vil sku vinde og se, hvor langt vi kan drive den her samling af stærke fodboldspillere. Vi er stærke nok på talentet, på fællesskabet og på flasken!
Jeg glæder mig meget til dette forår!
Leve jer – leve Hajduk.
Coach.
