Så tager vi sørme lige et afbræk fra vores ellers så tætte turneringsprogram. Pokalfodbold! Der hvor drømmene oftes forbliver drømme, men hvor livet for alvor udfolder sig, når det utænkelige sker og fodboldens væsen sejrer med de små. Som da vi sidste år slog Sønderbro Fight efter forlænget spilletid – vel nok en af klubbens største resultater hidtil.
Nu får vi chancen mod Bk. Olympia som vi aldrig tidligere har mødt. De ligger i den mere tunge ende af serie 3, men ser ud til for alvor at have fundet formen her i efteråret, hvor det er blevet til flere flotte resultater. Senest i søndags, hvor de vandt med hele 6-1 over de gamle kendinge fra SSB.
Pokaltruppen:
Arved
Carlo
Keevin
Jannik
Justus
Louis
Fox
Skov
Grøn
Flo
Kasper
Teis
– og Lunen
Stærk pokaltrup som synes mere en klar til at tage kampen op mod de højere rangerende! Der er bare noget specielt over de her opgør, og vi er som altid klar til at spille vores chance i Hajduk…Og jep – foreløbig kun 13 mand, men der er flere om budet til sidste plads, og det finder jeg lige ud af i morgen.
Der er mødetid kl. 18.30 og The Man Kasper husker at medbringe pokalpilsner!
Hajduk – lad os tage imod denne udfordring med mod og lyst, så kan det meget nemt gå hen og blive en uforglemmelig aften på Fortet.
Leve Hajduk.
Coach.