Truppen til i morgen mod B 1960.

Det ligner en vanskelig opgave for de gode Hajdukkere. B 1960 har indtil videre vundet alle deres kampe og blot i to kampe har de ikke formået at score minimum fire kasser… Med andre ord kræver det unægteligt noget specielt af en Hajduk hold som her i deres tiende jubilæumsår har fået deres værste start nogensinde på en sæson. Men lad os bevare troen!

Truppen:

Jannik
Justus
Dan
Skov
Jeppe
Tue
Nicolai
Grøn
Teis
Mark
Rullen
– og mig selv.

Som altid i denne sæson noget tyndt besat med 12 mand – inkl. jeres trænerteam i form af mig selv og Mark. Arved har problemer med ryggen, hvilket betyder at jeg selv står på mål hele kampen! Hvad der dog imidlertid kan give smil på læben er, at der er sæsondebut til både Justus og Grøn. Fand danse lækkert!

Der er mødetid kl. 12.00 i Grønnemosen og kampen spilles på græs. Det er et nyt sted, hvor vi aldrig har spillet før så kom i god tid, så vi ikke skal ud for at finde jer i området. Grønnemosen ligger i Gladsaxe – men google det og find jeres vej. Medbring selv pilsner!

Men Hajduk – det ligner en fuldstændig perfekt lørdag middag at skulle spille fodbold på. Sol og 20 g. på en oktober dag kan ikke være bedre! Så ved jeg godt, at det bare er rigtig meget op af bakke for tiden og at det endnu engang ligner en svær opgave med kun 12 mand i truppen. Vi må klø på – tro på at det kan vende og at vi kan finde lidt held, kvalitet, mod – og så sætte de ting sammen til en særlig oplevelse. Kom frisk!

Leve Hajduk

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer

Skriv et svar