Bestyrelsens Medlemmer

Tour de Ejby 2022

⭐⭐⭐⭐⭐ – Max Reiter

⭐⭐⭐⭐ – Jannik & Munch

⭐⭐⭐ – Løppenthin & Cykelbuddet

⭐⭐ – Banesto Vikingen & Cap

⭐ – Teis

Tour de Ejby 2022

Lige om hjørnet ligger Tour de Ejby og lurer. Løbet over alle løb. Moderløbet. Og mens rytterne får banket de sidste træningspas af og sportsdirektørerne kigger nervøst på vejrudsigten, vil vi kigge lidt nærmere på den ultraintense sprinteretape og hvad vi kan forvente af dette års udgave af denne storslåede forstadsklassiker.

Det første vi må dykke ned i er naturligvis fraværet af sidste års vinder, holdkaptajnen på Mercatone Uno, David ”Il Macchina” Bjørnsdall, hvilket jo betyder, at ingen i år vil køre i den gule trøje, som ellers klæder disse Forbundsløb så godt. At trøjerne bliver hædret og æret. Et kæmpe tab for det italienske storhold og i lige så høj grad et tab for Forbundet. 

Men tempomonsteret skal vi nok komme til at opleve i en anden rolle (måske en større rolle fortæller rygterne – men lad nu det ligge for nu). Og hvad angår Mercatone Uno, så må man sige, at deres vinderchancer er dalet helt enormt siden Bjørnsdalls exit. Faktisk kan jeg slet ikke se hvordan de skal komme til en sejr. Cap Stærke er ikke ligefrem sprinter og løjtnanten Joakim kan man vel efterhånden knap kalde en løjtnant. Om resten af drengene, Jørgen, Philip eller Generalen formår at overraske tvivler jeg meget stærkt på. De skal måske kigge mere efter snapsespurten, hvis de vil gøre sig forhåbninger om trøjer.

Touren har altid været kendt for at holde traditionerne i hævd. Derfor vil alt i år også være fuldstændig som det plejer, både hvad ruten angår, ankomsten i Generalens have, den efterfølgende festivitas som altid har været god til at tiltrække enorme menneskemængder. Det er denne særlige energi der hersker omkring dette løb som gør at skal du ende øverst på podiet, skal du have nerver af stål. Og følgelig, som i alle cykelløb en grad af held. Det er næsen for at holde sig ude af styrt, punkteringer og evnen til at placere sig ordentligt. Og her kommer man naturligt til at tænke på fraværet af en anden stor rytter, der netop besidder disse træk til perfektion, Henrik Stærke. Større kræfter har været på spil som gør, at han har måttet efterlade sin holdkaptajn fra Ariostea som eneste bejler til den gule trøje. Men på trods af hans dalende form og en måske skuffende indsats i Bornholmo’en ser jeg Munch som en stor kandidat, ikke bare til podiet, men bestemt også til sejren. 

ONCE har som altid deres forskellige strengeinstrumenter at spille på. Løppenthin har aldrig været en sprinter og bliver det heller aldrig, men er måske i sit livs form, og selvtilliden har aldrig været større. Og så er der jo den store Ejby-legende Jannik Florang, der uden tvivl har tænkt sig at genvinde det som han selv kalder ”Mit løb” – og med rette. Med så mange ejby-pokaler i skabet og en sublim hjælperytter i form af lilllebror Teis (som jeg også kunne se blande sig i toppen i år), skal der meget til at ikke at udnævne Jannik til storfavorit endnu engang. 

Det skulle da lige være en ung mand fra Kelme ved navn Max Reiter. Dette tyske damptog satte ærlig talt den store sprinterkonge godt og grundigt til vægs på de to indlagte spurte på Bornholm og fik vist et par ryttere i feltet til at måbe og en enkelt sportsdirektør fra Once til at lave stort i cykelshortsene. Han lader til at have hele pakken, stor sult, stor kløgt, store lår og ikke mindst et fremragende samarbejde med løjtnant Haugaard. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan Reiter ikke skal lykkes med at at komme først over stregen søndag eftermiddag. 

Men det er aldrig til at sige med Ejby. Som de erfarne ryttere altid fortæller mig år efter år ”Er du med i finalen i Ejby, så kan alt ske.”

Og det giver anledning til at se på nogle outsidere, såsom Vikingen fra Banesto, der kørte sit livs cykelløb på Bornholm og som lader til både at køre hurtigt uanset om det går op eller ned. Han har iveren og tilstrækkeligt med frygtløshed til at kunne overraske på søndag.

Og så er der evighedstalentet og træningsnarkomanen Cykelbuddet, som man ikke skal glemme endte på podiet lige foran snuden på Lampres Høgsberg (som vi desværre heller ikke får at se i Ejby i år). Jeg tvivler på han ender i gult, men han kører hurtigere end nogensinde, og måske har han endelig fået nerverne i kort snor og kan køre frit.

Alt i alt må jeg blankt erkende, at jeg vil lægge min gamle hat på den nye tyske stjerne. Træder han rigtigt i pedalerne, så bliver han ikke til at hente…

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Ny powerranking: Løppenthin stormer frem efter Vuelta-triumf 

Ariosteas gråmelerede geni Frederik Munch fastholder føringen i Hajduk Nieuwsblads powerranking, selvom han måtte nøjes en 3. plads på hjemmebanen i dette års forårsbebuder, Vuelta a Bornholmo.

Det står klart efter, at redaktionen og den hemmelige skyggejury har uddelt point til i alt 10 ryttere. Der er blevet givet karakterer inden for kategorierne aktuel form, generel klasse og resultater.

Munch er måske Hajdukløbenes største talent nogensinde. Det belgiske blod i hans svulmende årer betød, at i det moment, han satte sig på stålraceren i sommeren 2020,  var han allerede rytter. Men en medfødt gave kan jo til tider medføre lidt dovenskab. Især når man er mæt efter en stor sæson,” siger Hajduk Nieuwsblads cykelekspert, Pierre Chany.

Det er tydeligt, at Munch ikke har samme sult som i sidste sæson. Her var han jagende, forsøgte febrilsk at rydde op efter sit sammenbrud i Gudhjem på hjemmebanen i 2020. Nu er det en mere human udgave af Munch, og det afspejler sig i form-karakteren. Men Munch er stadig den største rytter i feltet. Derfor skal han selvfølgelig være nummer 1,” fortsætter Chany.

På andenpladsen finder man denne powerrankings højdespringer Rasmus Løppenthin. Den lille ONCE-klatrer bliver dermed belønnet for sin overraskende sejr i Vuelta a Bornholmo.

Løppenthin har stædigt fastholdt, at den udgave vi så af ham i 2021 ikke var ægte. At sæsonen blot blev ødelagt af tekniske uheld, taktiske fumlerier og skader. Men at han stadig havde magien. I starten af det forsømte 2021 troede de fleste ham. Til sidst stod kun de mest inkarnerede bag Løppenthin. Men nu har han bevist, at han på sine helt store dage tilhører den absolutte elite i Hajdukløbene,” siger Pierre Chany.

Alligevel er han ikke overbevist om, at Løppenthin kan beholde sin flotte placering sæsonen ud.

De fleste topryttere i feltet vidste godt, at en Løppenthin i topform på Bornholm er svær at have med at gøre. Men han mangler at bevise, at han er en mester i linjeløb, hvor det ikke går opad,” siger Pierre Chany.

På tredjepladsen ligger Cykelbuddet, som skuffede en anelse ved kun at blive nummer fire på Bornholm.

Cykelbuddet er hele feltets smertensbarn. Alle under ham den sejr. Men uanset hvor godt og effektivt han træner, virker det som om, han kommer længere og længere fra at køre først over stregen i et Hajdukløb,” siger Pierre Chany.

Men han er så skøn og nøgen en rytter. Smuk, flyvende som en engel på nedkørslerne. Forpint og forkrampet på stigningerne. I den forstand er han Løppenthins antitese. Men hvis han lærer at kapere smerte som andre på denne liste, kan han blive den største nogensinde,” fortsætter Chany.

På fjerdepladsen ligger ONCEs legendariske sprinter, Jannik Florang.

Han slap tåleligt fra Bornholm, selvom han pludselig skal til at forholde sig til Kelmes nye superhelt i spurterne. Ejby er mere hans terræn. Og der er pres på ham for at lave et topresultat, hvis han skal beholde sin anseelse i feltet,” siger Chany.

Henrik Stærke kunne helt som forventet ikke leve op til skyggejuryens overgearede karakterer i seneste powerranking og måtte nøjes med en sjetteplads på Bornholm. Han straffes ved at blive sendt ned på en femteplads foran Kelmes nye signing på sjettepladsen.

Kelmes Hulk er et skræmmende bekendtskab, som chokerede feltet ved at være brølstærk i alle discipliner på Bornholm. Især skyggejuryen har tydeligvis haft modvilje i forhold til at være alt for rundhåndede med karaktererne til en rytter, som trods alt kun har kørt et løb. Men fortsætter han kørerlysten, kommer Max-monstret til at storme frem på powerrankingen i 2022,” siger Pierre Chany.

Det mest bemærkelsesværdige ved denne liste er dog rytteren, der mangler. David Bjørnsdall har nemlig stoppet karrieren, hvilket er et kæmpe tab for løbet, siger Pierre Chany.

De fleste ryttere kan køre i 20 år uden at opnå Davids resultater. Og alle kan køre de næste 100 år uden at opnå dem med Davids stil. Han er antitesen til mange af de intrigante og egoistiske typer, der ellers kører med om topplaceringerne. Og David fik sin gule trøje i Hajdukløbenes herred, det oprindelige løb, Tour de Ejby. I den stærkest besatte udgave i historien. Den sejr vil til evig tid stå som et monument over Davids uhørte klasse og sammenholdet på Mercatone,” siger han.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Styrt, triumfer og lyssky forhandlinger: Her er fortællingen om det dramatiske ONCE-mandskab

Prolog
Det var en bagende varm juni-mandag i 2021, da ONCE-direktør Rasmus Løppenthin tog imod holdets supersprinter, Jannik Florang, på mandskabets stambeværtning Storm B i det hippe nordvestkvarter i København.

Solen skinnede på de to topatleter, som tog plads udenfor og fik serveret burgere med rosastegte bøffer, toppet med smeltet cheddar.  De lænede sig tilbage i de solide fletstole, nød ungmøerne, der cyklede forbi med blafrende skørter. Ved første øjekast lignede de to gamle venner, der nød livet. Men Jannik pillede lidt nervøst ved servietten. Løppenthin var sammenbidt og slet ikke så speedsnakkende som normalt.
“Nå, men jeg har egentlig inviteret dig på frokost, fordi der er noget, jeg gerne vil dele med dig,” fik Løppenthin endelig fremstammet. De næste 30 minutter havde de to profiler så en samtale, der kunne have ændret Hajdukløbene for altid. 

Blev en succes fra dag 1 

Jannik og Løppenthins makkerskab blev indledt i 2019, hvor de uden at gøre det officielt for resten af feltet kørte sammen og sikrede Florangs anden sejr i Tour de Ejby.

I foråret 2020 fik de ONCE som sponsor, Løppenthin udnævnte sig selv til sportsdirektør og efter længere tids smørrelse fik han skrevet kontrakt med magre Jons Winding, der var i træningseksil på forældrenes gård i Søhøjlandet. 

ONCE var nu mere end klar til at overtage herredømmet i Hajdukløbene.

På grund af corona-restriktioner blev Tour de Ejbys linjeløb i slutningen af maj 2020 rykket til sidste weekend i juni. Men det afholdt ikke den driftige løbsarrangør Nikolaj Sejergaard fra at servere cykling for sit utålmodige publikum. Men hvordan kører man cykelløb, når maks 10 personer må være samlet?

Dermed var Ejby-enkeltstarten født, og en sulten Løppenthin åd den i overbevisende stil i tiden 42.04. Med en gennemsnitsfart på 36,4 km i timen kørte han uhørt stærkt efter datidens standarder, og kun David Bjørnsdall var inden for en halvt minut. Resten af feltets topryttere var omkring to minutter efter den lille, tætte ONCE-bomber.

ONCEs triumf blev total, da Jannik Florang fik klemt sig ind på en tredjeplads, otte sekunder foran Jonas Lunen.

“Den dag skabte Løppenthin Hajdukløbenes lille systemskifte,” siger Pierre Chany i dag.

“Han var den første til at arbejde struktureret med videnskabelige træningsmetoder, tabte sig 10 kilo på tre måneder og var på toppen af sin karriere,” fortsætter Chany.

Styrtede forhåbninger 

På en træningstur i juni barberede Løppenthin yderligere 40 sekunder af sin vindertid og kørte enkeltstartruten i 41.24. Analysen i ONCE-lejren var, at man havde feltets klart bedste temporytter og feltets klart bedste sprinter.

“Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie, hvor vi ikke vinder Tour de Ejby,” sagde Løppenthin igen og igen i juni 2020. 

Men ONCE-direktøren skulle snart få brug for at udvide sin forestillingsevne.

Jannik og Løppenthin var særdeles velkørende i Tour de Ejby det år, men ingen af dem kunne holde sig på cyklerne. Trods massive hudafskrabninger og en iturevet trøje fik Florang samlet sig sammen til at sikre holdet en andenplads efter den sensationelle vinder Henrik Stærke. Løppenthin udgik og sad resten af aftenen i en morfinrus på Herlev Hospital med et brækket kraveben.

 Jonas Winding stod af efter en defekt.

“Vi er stadig de bedste,” sagde Løppenthin beroligende til sine holdkammerater i de uger, hvor knoglerne helede.

Herefter fulgte to års ørkenvandring uden en eneste sejr for det iberiske mandskab.

Sammenbrud på Bornholm

ONCE-lejren havde ellers stillet vaser frem til det helt store comeback i nyklassikeren Vuelta a Bornholmo i september 2020. 

Den energiske sportsdirektør Løppenthin fik installeret tropperne i en separat lejlighed uden for Allinge, væk fra fristelserne på vandrehjemmet Nordly.

Aftenen før løbet var mandskabet ude for at skaffe pasta, grøntsager og rødbedejuice.

“Skal vi mon lige købe en enkelt flaske vin?,” spurgte Jonas Winding og blev mødt af en mur af tavshed fra sportsdirektøren.

Og så gik ONCE-tropperne op til kassen i vantro tavshed. Uden alkohol i kurven.

“Episoden er et stilstudie i den ubalance, der var på ONCE-holdet i den periode,” siger en kilde med dyb indsigt i det spanske mandskab.

På selve løbsdagen på Bornholm var ONCE mere uorganiseret end nogensinde. 

Nyerhvervelsen Teis Florang blev sat ud af det blå. Winding lignede en forskræmt hund i feltets bagdel og gjorde alle forhåbninger om et resultat til skamme.

Jannik Florang fik bakset sig til pointtrøjen uden skyggen af hjælp fra sine holdkammerater. Og var derefter så mør, at han aldrig kom til at spille en rolle i finalen.

For foden af Ypnastad satte Løppenthin så tempo, hvilket resulterede i, at han fik isoleret sig selv med den skrækindjagende Ariostea-duo, Munch & Stærke.

ONCE-kaptajnen viste dog sit uhørte niveau ved på utrolig vis at få plantet dem begge på bakken i Gudhjem.

Nu skulle feltets bedste klatrer og temporytter bare køre alene i 20 km inden den afsluttende opstigning til fyret. 

Det burde ikke kunne gå galt.

Så selvfølgelig gjorde det det.

Da Løppenthin fik nys om, at Stærke havde brændt sin luksusløjtnant op og nu lå alene, lod ONCE-klatreren af uransagelige årsager sin konkurrent komme op.

Og på de stejle procenter i bunden af Fyrbakken, blev Løppenthin ramt af et så monumentalt sammenbrud, at han smed næsten 40 sekunder til Henrik Stærke.

Facit blev en bjergtrøje, en pointtrøje og en andenplads. Alligevel var ONCE-drengene så skuffede, at de kun kortvarigt dukkede op til festen på Nordly. 

Få uger senere forlod Jonas Winding mandskabet.

“Løppenthin betragter det som sit største nederlag til dato, at han ikke formåede at forløse det uovertrufne klatretalent Jonas Winding,” siger en kilde med dyb indsigt i ONCE-lejren.

Løppenthin reagerede ved at skrige sit forpinte hjerte ud på hometraineren.

Fra oktober til februar satte han nye, personlige watt-rekorder. 

I marts ramte Løppethin ind i en uendelig ørken af overtræning.

Systemskifte og genrejsning

Alligevel var det en optimistisk ONCE-duo, som tog hul på 2021-sæsonen. Mon ikke man som minimum ville vinde enten enkeltstarten eller Tour de Ejby.

Facit? To 5.-pladser til Jannik og to 6.-pladser til Løppenthin.

Enkeltstarten tog ONCE-lejren forholdsvis roligt. Løppenthins optakt blev ramt af en lavine af tekniske uheld, og Janniks tid var anstændig.

Men til Tour de Ejby i 2021 fumlede ONCE-duoen uafklaret rundt. Ingen af dem ville banke i bordet og kræve kaptajnrollen. Ingen af dem var klar til at ofre sig for den anden.

“De kørte som to konfliktsky veninder, der ikke under hinanden den smukke rytter og derfor foretrækker, at ingen af dem får ham,” siger Pierre Chany i dag.

“Og så var der noget større på spil, som ONCE-lejren ikke til fulde havde indset omfanget af. For ved at komme under 40 minutter på enkeltstarten introducerede Munch og David Hajdukløbenes store systemskifte. De to hævede niveauet så markant, at ONCE-lejren pludselig var uendeligt langt fra at kunne vinde cykelløb,” fortsætter Chany.

Alligevel var det et forandret ONCE-mandskab, der tog hul på efterårssæsonen i 2021.

Med kirurgisk præcision sikrede holdet Jannik pointtrøjen i både Giro d’ Sydhavsøerne og Vuelta a Bornholmo. En skadet Løppenthin stillede endda op på Møn og tog en hård føring tidligt for at åbne Janniks sprintertog ved den første pointspurt.

Og de tidligere så arrogante ONCE-stjerner fejrede pludselig to 3. pladser som sejre.

“Det var som om, at nogen eller noget havde løst den gordiske knude på ONCE. Men det var et mysterie, hvad der dog var sket hen over sommeren, som kunne forklare den voldsomme transformation,” siger Pierre Chany.

I april 2022 kom så ONCE-mandskabets endelige gennembrud i den nye æra. Trods en optakt med sygdom og elendige træningsture med konkurrenterne havde Løppenthin timet formen perfekt og var i sit livs zenit på stigningerne. Inden løbet forekom det som en umulighed, men som dagen udviklede sig var det logisk, at Løppenthin steg først til tops på Fyrbakken. Traumet fra 2020 var væk.

Og da både Jannik og Jake samtidig kørte sig i top 10, var den største sensation i Hajduløbenes historie en realitet.

ONCE vandt holdkonkurrencen.

“De var dømt ude, færdige. Og den dag i dag tror jeg stadig mange måber over, hvad der skabte forandringen på det mest uorganiserede mandskab i løbenes historie,” siger Pierre Chany.

Epilog
Storm B i juni 2021. 

Burgerne var borte, men Løppenthin havde stadig svært ved at komme til sagen. Lod forstå at han var frustreret. At han havde svært ved at forene rollerne som toprytter og sportsdirektør, savnede flere fællestræninger i ONCE-lejren. 

Og så sprang han bomben. 

“Jeg overvejer meget kraftigt at skifte til Mercatone Uno,” sagde Løppenthin til Jannik. 

På det tidspunkt var forhandlingerne allerede så fremskredne, at Mercatones sportsdirektør Anja havde orienteret flere af det italienske mandskabs profiler om processen. 

“Ja, så får vi svært ved at vinde,” svarede en chokeret Jannik. 

“Jeg har ikke besluttet noget endeligt,” forsikrede Løppenthin. 

“Jeg ville gerne lige tale med dig først.” 

Løppenthin var gået ind til frokosten med den indstilling, at han ville fortsætte forhandlingerne med de gule Ejby-Darioer. Vaniljekaffen og fællesskabet i Ejby fristede ham. 

Men under den bagende sol virkede Janniks Gewiss-blå øjne pludseligere klarere end nogensinde. 

Han så på sin forsmåede sportsdirektør. 

“Jeg forstår godt, hvis du skifter,” sagde Jannik omsorgsfuldt. 

 “Men jeg håber, du bliver.” 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Hæderkronet cykelmedie i historisk skandale: Journalist opdigtede historie og er bortvist

 

Hajduk Nieuwsblad er havnet i et gigantisk stormvejr. 

Cykelmediets journalist Michael Qureshi er nemlig igen blevet taget i at opdigte kilder og er derfor blevet fyret og bortvist fra redaktionen.

Vi skrev i seneste udgave af bladet, at Asmus Gamdrup var i storform. Men det viste sig at være en løgnehistorie baseret på opdigtede kilder,” siger en brødbetynget chefredaktør, Rasmus Løppenthin.

‘Hvornår indså du, at historien var løgn?’

Da han stod af efter 20 kilometer for at spise højtbelagt smørrebrød,” siger Rasmus Løppenthin

Qureshi blev fyret for samme journalistiske forbrydelse, da det i efteråret 2015 kom frem, at han i årevis havde opfundet kilder og citater.  Dengang var den opdigtede Francesco Pierini en fast del af Qureshis fiktive kilde-galleri. Samme Pierini var manden bag oplysningen om, at den lettere flommede Asmus Gamdrup var i storform op til Vuelta a Bornholmo.

‘Burde navnet ‘Pierini’ ikke have fået alle advarselslamper til at blinke?’

Retrospektivt har du ret. Men redationen var i granatchok over, at skyggejuryens karakterer betød, at Henrik Stærke blev 2’er i vores powerranking op til Bornholmo. Vi tænkte simpelthen ikke klart,“ siger chefredaktør Rasmus Løppenthin.

Asmus Gamdrup var din udgiver og kunne ikke bekræfte historien. Burde det ikke være et vink med et vogntang om, at der ikke var hold i oplysningerne? 

Jeg troede, at det var spin, og han bare forsøgte at underspille, hvor stærk han var,” siger Rasmus Løppenthin.

Michael Qureshi har ingen kommentarer til sagen. 

Tilbage står nu, at Qureshi nu gentage gange er blevet taget i at bryde en journalistisk grundlov ved at lyve for offentligheden.

Ifølge Nieuwsblads oplysninger går han nu efter at lande et job som rådgiver i Statsministeriet.

 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Pierre Chany analyserer: Her er favoritterne til Vuelta á Bornholmo

   

⭐ – Munch

Er Munch lige så overdådig som sidste år? Muligvis ikke. Men det vil stadig kræve en episk præstation at slutte foran dette monster af en hjemmebanefavorit

    

⭐ – David og Cykelbuddet

David var førsteudfordrer i hele sidste sæson. Og det er han også i år. Skulle et ellers toptrimmet Cykelbud have lyst til at udfordre den antagelse, kan han blot minde sig selv om den nylige lektion, han fik af netop David i de bornholmske bakker. Men det står også klart, at Buddet har reelle vinderchancer. Det demonstrerede han senest ved at slå Munch i et mindre træningsløb på Sydsjælland.

   

⭐ – Lille Stærke og Store Stærke

Brødreparret er måske i deres livs form. Hvis storebror er den stærkeste på ren power, er lillebror omvendt så overlegen på det mentale og taktiske, at det er Ariostea-rytteren, der står med de klart bedste muligheder for at gå på podiet og måske endda at vinde.”

  

⭐ – Løppenthin

ONCE-kaptajnen må tage til takke med en outsider-rolle i år efter nogle solide ydmygelser på en række træningsture med de andre topryttere. Men hans klasse og historik gør, at de fleste vil frygte ham, hvis han mod forventning sidder med i den absolutte finale.”

⭐ – Reuter

Den nye tyske dreng i klassen er et ubeskrevet blad i hajdukløbene. Men flere fra feltet har fået tæv af ham i mindre opvarmningsløb. Han beskrives som en sprinter, så Bornholm er muligvis ikke hans terræn. Men der vil helt sikkert blive holdt øje med manden, der kan blive en ny profil.”

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Chok-udvikling: Ariostea-dominans i ny powerranking

POWERRANKING

1. Frederik Munch

2. Henrik Stærke

3. David Bjørnsdal

4. Jannik Florrang

5. Christian Cykelbud

6. Løppenthin

7. Cap Stærke

8. Høgsberg

9. Joakim

10. Peter Von Lotto



Frederik Munch og Henrik Stærke
er nummer 1 og 2 på den spritnye powerranking fra Hajduk Nieuwsblad.

Det er helt efter bogen, at Ariosteas gråmelerede kannibal fører listen, når man tænker på, hvordan han med voldsom kraft overtog herredømmet i hajdukløbene i sidste sæson. Men det er tæt på chokerende, at Henrik Stærke overtager andenpladsen efter sit pauvre 2021,” siger ekspertkommentator Pierre Chany.

Hajduk Nieuwsblads har bedt en hemmelig skyggejury om at give karakterer til 10 ryttere inden for kriterierne generel klasse, aktuel form og resultater. De har givet rytterne point inden for alle tre kategorier på en skala fra 1 til 10. Derefter er karaktererne blevet sammenholdt med redaktionens point. Redaktionens og juryens point vægter begge 50 procent.

Og ifølge Pierre Chany er der en meget afgørende årsag til, at Henrik Stærke er hoppet helt op til andenpladsen med 26 point.

Han er kommet tilbage i form. De fleste andre topryttere har ved selvsyn erfaret, at manden har taget sin vintertræning seriøst og nærmest ikke er til at drive væk fra alenlange herreføringer, når først han er kommet på cyklen. Holder man det sammen med hans unikke 2020, har det formentlig fået især juryen til at forvente, at der bliver kamp om kaptajnrollen på Ariostea,” siger han.

På tredjepladsen finder man Mercatone Unos wattmonster David med en score på 25,7.

Det er helt ubegribeligt for mig, at en rytter med så meget klasse og så strålende en sæson bliver forvist fra sin andenplads. Manden sluttede ikke uden for top 2 i de fire løb sidste år, og han har også vist strålende form i ugerne op til Vueltaen. Og han har modsat Stærke vist sit værd i den nye epoke, der blev indledt i 2021”, siger Pierre Chany, inden han for alvor får talt sig varm.

Jeg bliver på det nærmeste harm. David fejede gulv med en glimrende klatrer som Løppenthin i den seneste udgave af Bornholmo og tog kampen op mod Munch, selvom det bestemt ikke var hans terræn. Jeg må sige, jeg godt kan være bekymret for, om skyggejuryen har tilsidesat sund fornuft på grund af en romantisk veneration for fænomenet Henrik Stærke.”

På fjerdepladsen finder man ONCE’s sprinterkonge Jannik Florang med en score på 22,9.

Jannik kommer traditionelt ikke så godt gennem vinteren, ligesom hans seneste placering på Bornholm ikke just var prangende. Men han tog sin pointtrøje og har bare så meget klasse og historik. Han vandt det første løb i 2018 og kørte på podiet i det barske Møn-løb i 2021. Onde tunger vil hævde, han har vundet sit sidste løb. Men han er en levende og aktiv legende i hajdukløbene,” siger Pierre Chany.

Kampen om femtepladsen er helt lige. Både cykelbuddet og Løppenthin scorer 22,2 point. Derfor har redaktionen I samspil med skyggejuryen foretaget et subjektivt skøn og placeret Buddet på femtepladsen.

Banestos træningsfænomen scorer den højeste formkarakter af alle og beskrives som forandret af hele feltet. Han er tyndere end nogensinde, mere eksplosiv end nogensinde. Og han har ved et mirakel opdaget, at der er zoner over 3. Han fortjener anerkendelsen ved at rykke frem på den prestigefyldte powerranking,” siger Pierre Chany.

På sjettepladsen finder man 2020-åbenbaringen Løppenthin. Den iltre ONCE-rytter fik ellers stoppet blødningen oven på et elendigt 2021 via en podieplads på Bornholm i september. Alligevel overrasker det ikke Chany, at Løppenthin er uden for top 5 for første gang i powerrankingens historie.

Hans kørsel på Bornholm i efteråret var nydelig. Men han ser ud til at være kommet dårligt gennem vinteren og har været en skygge af sig selv på en række træningsture med de andre topryttere. Det kommende løb vil vise, om han vitterligt er i forfald, eller om det blot var endnu et spin-nummer fra ONCE-direktøren,” siger Pierre Chany.

For at give læseren en følelse af total gennemsigtighed, har Nieuwsblad-redaktionen valgt at offentliggøre karakteruddelingen i alle sine detaljer:


Hajduk Nieuwsblad har fået Vinderen af årets Chany 2021 til at sætte et par ord på den aktuelle powerranking.

Banesto-Stefan:

 1)Munch
En sand mester og en født vinder. Hans “Kongelige højhed” Frederik Munch, fristes man næsten til at sige. En komplet rytter med en glubsk appetit, hvad angår førstepladser. Han har vist resten af feltet, hvad det vil sige at være dedikeret.

2)Henrik Stærke
En levende legende. Manden med det evige tråd. Uanset, hvor rasende den mand kan blive når han ligger og trækker feltet, kan ingen modstå hans charme når han smiler til dig på målstregen. For det er ikke mange der kan prale af at komme i mål før ham, uanset om vi taler fladt eller kuperet terræn. Rygtet siger også at han er i sit livs form. Måske er det i år han vender tilbage til fordums styrke.” 

3)David
Manden der kan spise 90% af feltet som han kan sluge en frysepizza dagen før et stort løb. Slank og veltrænet og med lunger som luftballoner, er han i stand til at snuppe det hele. Hvis han rammer dagen, vil selv de store drenge få problemer med at følge med.

4)Jannik
Sprinterkongen. Et damplokomotiv på en flad strækning. Jeg spår ham ikke de store chancer for at vinde Vueltaen, men han fortjener alligevel et point for hans høje kadence. Hvis nu alle de store favoritter vælger den samme lodne skaldyrsmenu dagen før, ville den “Grønne Lanterne” måske have en spinkel mulighed for at skrive et enestående kapitel til historiebøgerne. Alt kan jo lade sig gøre, hvis lårene er muskuløse nok.

5)Cykelbuddet
Gewiss- Banesto’s evige talent. Man kan undre sig over at denne mand ikke har vundet flere titler. Mandens form er enestående. Hvis bare hans vilje til sejr var lig med hans vilje til træning, ville han med længder være feltets farligste herre.

6)Løppenthin
Legendarisk rytter med et iltert temperement. Et nærmest poetisk tråd og en windbreaker til at tage det værste skrald. En kendt rytter som altid tilfører de store løb et strejf af seriøsitet og filosofi. Sjældent han ikke sidder med helt fremme og når man gør det, er der altid muligheder. En uundværlig personlighed i feltet.”

7)Cap Stærke
En usleben diamant. Som udgangspunkt har han det hele. Hvis han rammer dagen kan jeg snildt se ham være med, hvor det er helt sjovt. Hans lårbasser ville selv den “Brune Muskel” kigge misundeligt på. Brillerne derimod er en helt anden snak. Men personlig stil, krydret med en god dag kan sagtens bringe ham helt op, hvor stjerner bliver skabt.

8)Høgsberg
Har muligvis grundet et loyalitetsforhold til Banesto-kaptajnen, og Høgsbergs rival, ikke modtaget noget skudsmål fra Banestos sportsdirektør Stefan.

9)Joakim
En elsket herre på to hjul. En rytter som for mig er indbegrebet af god stemning. Hvis han sugede et par ekstra Rolf gel og smed ligsømmene på hylden, ville han være en seriøs bejler til toppen af poppen. Han kan mere end har har vist indtil nu, hvilket muligvis indikerer en stor fremtid.”

10)Peter Von Lotto
En fryd for øjet og en sand gentleman. I samme kategori som de to ovenstående ryttere. Hvis han trænede ihærdigt og sprang en fadøl eller to over i løbet af ugen, ville han være som skabt til at vinde Vueltaen. Som en anden lille væver Pantani er han i stand til at udrette store ting i et bakket landskab. Det kræver bare lidt mere slid, træning og lidt mindre guld fra hanen.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

VUELTA Á BORNHOLMO 2022



RUTEN I PROSA – NIEUWSBLADS ANALYSE

Løbsåret 2022 fortsætter, hvor det slap i 2021 med det store bjergmonument Vuelta á Bornholmo med yderflere kilometer og højdemeter end for 6 måneder siden. Vi kender efterhånden løbsarrangøren godt nok til at vide, at nok aldrig er nok og mere vil have mere. Af alt. Rygtet vil vide, at årets bornholmerrute måtte nedbarberes fra 104 km til 95, fordi arrangøren betvivlede størstedelen af feltets rytteres evne til overhovedet at gennemføre etapen.

FORSPILLET
Et anonymt vidne beretter om et slibrigt telefonopkald d. 5. april mellem Ariosteas Munch og løbsarrangøren, hvor holdkaptajnen efter sigende skulle have, i en choklignende tilstand, tigget og bedt den store oligark, om ikke der kunne gøres noget ved den ubarmhjertigt hårde rute. Hvad samtalen helt konkret endte med vides ikke, men noget tyder på at supermillionæren til sidst bøjede sig (sandsynligvis modvilligt) for superatleten. Om de 95 km og de 1218 højdemeter alligevel vil være en for stor mundfuld for de fleste, bliver vi først for alvor kloge på lørdag eftermiddag (måske aften).

    Sejren vil i år ikke kun gå til den største klatrer, men i lige så høj grad til den største fighter. Sejrherren vil være nødt til at køre intelligent, ikke bruge unødige kræfter og lukke for mange dumme huller, huske at spise og drikke godt og hive og slide sig først over målstregen. Chany siger, efter selv at have prøvekørt ruten,: ”Et storslået menneske skal træde frem for at tæmme denne storslåede rute.


RUTEN
I år er der kræset endnu mere for tilskuerne ved at have Hammeren Fyr som både start – og målby. Efter en tur igennem skovrige omgivelser vil løbet efter 15 km blive givet frit og her går det derud af på de åbne markveje indtil vi møder første spurt ved Rø (byskiltet). Dernæst fortsætter rytterne mod øst og her går det altså op og ned og hen og rundt som en rutsjebanetur. De forreste pladser vil uden tvivl være populære, og er man ikke en af de tekniske ryttere, vil der være huller der skal lukkes hist og her.

   Slag i slag går det, indtil vi får et modbydeligt gensyn med Ypnastad-bakken efter ca 50 km hvor de første og fleste bjergpoint vil være at høste. Mon ikke vi her vil se et felt blive splittet ad som vi så det dengang i 2020? Derefter vil man opleve den smukke og betagende kystvej med havet på den ene side og højlandet på den anden.


REVANCHE
Den næste store udfordring bliver Kobbevejsbakken, hvor der også vil være kamp om pointene til den prikkede trøje. Herefter skal man ikke regne med, at benene får megen hvile da bakkerne fortsætter og alle mulige størrelser og former indtil rytterne med ca 15 km til mål kører ind på hovedvejen omkring Vang. Der er mange muligheder for af stikke for favoritterne inden den sidste og afgørende Fyrbakke, men det vil også kræve mod, måske endda overmod. Og det ville da være smukt at få en endelig afgørelse op ad den snogede og bumlede fyrbakke. Mon ikke, der vil være enkelte ryttere hjemsøgt af en trang til revanche, når de drejer ind på den legendariske stigning.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Chokafsløring: Formand Gamdrup er i sit livs form

Af Michael Qureshi

Hajduks formand Asmus Gamdrup har gennem vinteren underlagt sig selv et pivhårdt træningsregime, og er ifølge Hajduk Nieuwsblads kilder i storform.  Lampres fysiske stab spår ham endda gode muligheder for at sidde med de bedste i denne sæsons forårsbebuder Vuelta a Bornholmo.

Man er gået stille med dørene, men der er ingen tvivl om, at Asmus Gamdrup er Lampres skjulte trumf på Bornholm,” siger Francesco Pierini til Hajduk Nieuwsblad.

Han er en førende italiensk cykeljournalist med indgående kendskab til Lampre og flere andre italienske storhold.

Gamdrup eller Grimpeur, som de kalder ham på Lampre, er et unikt cykeltalent, som har vist en overraskende vilje til hård træning og asketisk kost,” siger Francesco Pierini.

Nøgleingrediensen i Gamdrups fysiske omkalfatring består af en streng diæt af skyr, postevand og ingen sex siden nytår. Derudover har han fået tiltusket sig adgang til en hometrainer i Nordvest, ligesom han er blevet set kørt intervaller på fårebjerget ved Herstedhøje.

Asmus Grimpeur er glad for bakkespurter, men ved fra norske studier, at 30/15 er mere effektive intervaller end 40/20, så dem sværger han til på hometraineren,” siger Francesco Pierini.

Hajduk Nieuwsblad har forsøgt at få bekræftet oplysningerne via Lampre-lejren, men det er har ikke været muligt. Men det er der ifølge Francesco Pierini en naturlig årsag til.

Jeg tror, de forsøger at udnytte overraskelsesmomentet,” siger han.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

BAGGRUND: Sådan gik det til, da Henrik Stærke skrev sig ind i historiebøgerne



BAGGRUND
Som optakt til 2021-udgaven af Vuelta a Bornholmo genfortæller Pierre Chany Henrik Stærkes dramatiske 2020-sæson, der kulminerede med den totale triumf på klippeøen.

VREDEN 

Henrik Stærke Voigt lukkede computeren. Vantro.  Hvorfor blev jeg ikke nævnt med et ord,’ tænkte han frustreret. 

Han havde netop set 2020-sæsonens første pressemøde med deltagelse af Telekom-direktøren, Asmus Gamdrup, løbsgeneral og Festina-direktør Nikolaj Sejergaard  og ONCE-direktør Rasmus Løppenthin. 

De havde ævlet løs i 40 stime minutter og var kommet så vidt omkring i omtalen af hajdukløbenes persongalleri, at der såmænd blev plads til en tilbundsgående analyse af Frej Scherfigs meritter. 

Men Nikolaj Sejergaard havde ikke nævnt Henrik Stærke med et ord. Ikke ét. Stærkes sejr i snapsespurten og stensikre 3.plads blev ikke nævnt med et ord. 

Sejergaard talte kun om “flydende individualisme”.  

Hvorfor kan de ikke se, at jeg er deres kaptajn?,’ tænkte Stærke for sig selv. 

Han slog det hen. Men bag det smukke sejlerbryst voksede vreden.


Få dage senere var han inviteret til middag hos Tue Helms, der netop var rykket fra det mondæne Østerbro til en villalejlighed ved Utterslev Mose. Det udviklede sig til en våd aften. 

Og det som egentlig skulle have været til et møde mellem Hajduk SPuLs fodboldtræner og anfører udviklede sig hurtigt til en passioneret cykelsnak. 

Jeg er frustreret,” sagde Henrik Stærke. 

Tue Helms havde længe funderet over, hvordan han skulle koble sig på det voksende cykeltog i Hajduk-familien. Løppenthin havde gennem længere tid gjort kur til ham. Men det føltes ikke rigtigt. 

Jeg vil gerne være med. Men jeg ved ikke helt hvordan,” sagde Tue Helms. 

Og så lagde middagsparret en plan, der for bestandigt skulle kaste en mørk skygge hen over hajduk-løbene. 

Opgøret 

Henrik Stærke overvejede, om han skulle sige noget. Han sad i bilen sammen med sin bror på vej hjem fra familiefødselsdag på Vestsjælland. 

Om få timer skulle de køre Tour de Ejby 2020 på samme hold. Men hvad broderen ikke vidste var, at Henrik Stærke i minutterne efter præmieoverrækkelsen ville offentliggøre sit skifte til nystiftede Ariostea-mandskab under ledelse af Tue Helms. 

I dagene op til løbet havde Nikolaj Sejergaard opsnappet, at der var noget i gærde.  Så for at forsikre sig, at alle hans Festina-Mapei-ryttere var loyale sendte han en besked til mandskabet. Om nogen mon lå i forhandlinger med andre hold? 

Festina til jeg dør, nåede flere på mandskabet at svare. Og satte dermed uden at vide det Henrik Stærke i en alvorlig kattepine. 

Men han besluttede sig for at lyve og svarerede “Nej”. 

Vi kan ikke vinde, hvis jeg er ærlig,’ tænkte han. 

Nu sad han så i bilen med sin bror og kom til samme konklusion: Vi kan ikke vinde, hvis jeg er ærlig. 

Da starten var gået i Ejby, var der ikke meget, der tydede på, at det skulle blive Henrik Stærkes dag. Efter godt en omgang punkterede han og trak sin mintgrønne Bianchi-cykel langs Ejbyvej. 

‘Men måske er det i virkeligheden bedst sådan,’ inden han hørte sin smukke broders røst. 

Tag min cykel, Henrik!” 

Der har siden været mange overleveringer om fænomenet cykel-Henrik. Men mange mener, at det lige præcis var i det sekund, at cykelrytteren Henrik Stærke blev skabt. 

Storfavoritterne David, Løppenthin og Jannik spillede med musklerne og havde vristet fri fra feltet og lå flere minutter foran. 

Men fanden tog ved Stærke, der begyndte at okse watt ud i det solide stålstel. 

Foran leverede Jannik et elegant solostyrt i et ufarligt sving. Gentlemanen David dikterede, at fronttrien Løppenthin, Philip og ham selv ventede. 

Og så kunne Henrik Stærke med resten af feltet på slæb lukke det sidste hul op til de førende. 

Siden kolliderede Løppenthin og David. Sidstnævnte ventede igen. Og førstnævnte måtte efterfølgende overvære præmieoverrækkelsen via en livetransmission fra Herlev Sygehus. 

Så nu skulle Stærke kun koncentrere sig om Jannik. Men forslået og forkrampet ONCE-sprinter var ikke nogen sag for den vitale Henrik Stærke. Som ekstra forsikring sørgede han også for at spærre inderbanen på broen, da ONCE-bomen alligevel begyndte at nærme sig. 

Herefter eksploderede Festina-Mapei-lejren i eufori. TV-billederne fangede sportsdirektør Sejergaard nærmest vælte af cyklen i jubel over den herlige nyhed, da han fik beskeden på vej ud på sidste omgang. 

Men glæden varede kort. I sekunderne efter præmieoverrækkelsen gik Tue Helms på scenen og sikrede sig tilnavnet Tue Steinlein. 

Her fortalte han det måbende publikum, at han havde stiftet et nyt hold med Frederik Munch som hjælperytter. Telekoms nyerhvervelse havde straks givet prøver på sit talent ved at vinde den grønne trøje og blive nummer seks i sin debut. Så der var lidt sure miner hos sportsdirektør Gamdrup, mens flere kilder beskriver, at Nikolaj Sejergaard slet ikke kunne stoppe med at grine. 

Smilet stivnede dog, da Tue Steinlein offentliggjorde navnet på sin nye kaptajn. 

Henrik Stærke.” 

Værket 

Henrik Stærke var få hundrede meter fra Hammeren Fyr. Asfalten var bumpet, men han tog alligevel dunken frem og strintede lidt vand på læggene, så de var klar til de sidste 750 meter direkte op i himlen, mål. 

Løppenthin havde haft ham i tovene I 2020-udgaven af Vuelta a Bornholmo ved først at angribe på Ypnastad og siden sætte ham og superhjælperen Frederik Munch inde i Gudhjem. Men lidt uden for Allinge, cirka fem kilometer fra mål, fik han kontakt med den lille ONCE-klatrer, som han straks fik tæmmet ved at indrullere ham i godmodig hyggesnak. 

Det astadige tempo udnyttede David til at få tilslutte sig gruppen, og de skulle nu sammen bestige Fyret. David forcerede inden stigningen, og Løppenthin satte efter på de sidste flade meter. 

Men Henrik Stærke bevarede roen, fandt den rette gearing, og klatringen var knap nok startet, før han passerede David og siden sagde farvel til en stillestående Løppenthin. 

Herefter åd han Fyret i en strålende energiudladning. Op, op, op. 

Jeg vinder!, jeg vinder!,’ nåede han at tænke. 

Rænkesmædere med Løppenthin i spidsen havde forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved værdien af Stærkes Tour de Ejby-sejr, fordi han ikke slog de bedste. 

Og hans gamle venner på Festina-Mapei havde bekriget ham siden svigtet den skæbnevangre junidag. 

Forstår I ikke, at jeg gør alt det her for at hylde legen, hylde Nikolaj!,” havde Stærke forsøgt sig igen og igen. 

Men ingen fra Mercatone-lejren ville lytte. 

Nu havde han tvunget alle til at lytte. 

Ensom, vridende op ad det sidste stykke på 16-17 procent moste han sikkert over målstregen med Løppenthin knockoutet hele 39 sekunder bagude på andenpladsen. 

Henrik Stærke havde gjort det igen. Denne gang endnu større, endnu smukkere. 

Som en kunster på toppen af sin kreative periode havde Ariostea-kaptajnen presset det yderste ud af sit talent og skabt et værk. 

Et storslået cykelværk. 

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad

Optakten til Vuelta a Bornholmo 2021


OPTAKT

Så går vi sæsonens sidste løb i møde, den majestætiske efterårsklassiker Vuelta a Bornholmo.
Siden sidste år har løbet fået en mæcen, businessbaronen Jesper Lind, der har postet
yderligere penge i den i forvejen tunge produktionsside. Efter sigende har sponsorerne stået i
kø og præmiepengene kan pludselig blive et samtaleemne i feltet og måske tilføje en ny
dimension til løbet. I det hele taget ligger løbsledelsen for vueltaen ikke på den lade side og jeg
tror man kan forvente et endnu højere niveau til årets løb og i hele Det Uafhængige Forbund for
90’er-Cykling.

Vuelta a Bornholmo har ført sig frem som et af de helt store monumenter, og ledelsen graver
hvert år dybt i lommerne og i fantasien for at fornye, forstørre og berige ryttere såvel som
publikum med en gave af et cykelløb,” siger Pierre Chany.

Årets udgave af Bornholmo byder på endnu flere højdemeter og flere tekniske passager end
sidste års rute Rønne – Hammeren, men den nye, simplere og mere publikumsvenlige,
rundstrækningsbaserede rute må man sige har måttet give afkald på sceneriet, der blev så rost
sidste år.

Vi får ikke i år denne mægtige præsentation af øen, hvor den heftige og smukke natur
langsomt udfolder sig i takt med at rytternes strabadser intensiveres.”

Men strabadser skal der nu nok blive. Hvis rytterene sidste år så frem med ærefrygt, og måske
for nogens vedkommende, bare med ren og skær rædsel, så kan de i år godt begynde at
spænde tåklipsene og finde deres courage frem fra hylden, for årets Vuelta bliver langt, råt og
på alle måder opslidende. Der er ingen tvivl om at vinderen skal findes blandt de allermest
hårdføre puncheurs i feltet.

Det er en rute der vil kalde på de ægte krigere, som formår at dosere deres kræfter rigtigt, men
som samtidig skal have en grad af frygtløshed og ikke være uden tekniske evner,” siger Chany.

Som jeg ser det vil Frederik Munch med sine store egenskaber både i det kuperede og på de
flade stykker uden tvivl være den største favorit, som han har været det størstedelen af
sæsonen. Han er intelligent og stærk og han har et godt hold i ryggen. Spørgsmålet er om han
har kunnet holde formen i samme omdrejninger som vi så det i foråret og for en måned siden på
Møn.”

Den store udfordrer er selvsagt titanen David, der virker støt stigende i sine watt og har ligget
side om side med Munch siden enkeltstarten.

David har gennemgået en utrolig udvikling i bakkerne siden vi så ham sidst i Vueltaen. Man
kan ikke længere kalde ham en rendyrket tempomaskine, det ville være naivt at begrænse et
sådant talent. Jeg er sikker på, at har han benene på dagen, kan han tage den gule trøje.”

Selvfølgelig må vi også nævne Cykelbuddet som en mulig vinder, selvom han endnu ikke har
bevist at han har lårene til at hive en sejr i hus. Indtil videre har han altid lige manglet det sidste,
men om noget terræn må bakkerne og tekniske nedkørsler siges at være hans metier.

Cykelbuddet kommer selvfølgelig til at køre så godt som uden hjælperyttere når først de store
procenter tager fat, men han er jo en ægte puncheur og han har tidligere vist hvilke kræfter han
bærer på. Og så er han frygtløs, til tider på grænsen til det dumdristige, og det kan både være til
hans fordel eller hans værste fjende.”

En rytter som, sjovt nok, er gået lidt under radaren denne sæson grundet sine nærmest
skandaløse resultater, er Løppenthin, som sidste år uden tvivl var den stærkeste rytter når det gik opad,
men som i år har lidt under en overivrighed og mistiming i sin træning og derfor har
kørt overraskende under niveau.

Han er jo en ægte humørrytter med hjerte og temperament som man har set det hos mange
franske ryttere gennem årene. For ham er cykling rene følelser. Det er alt eller intet, og indtil
videre i år har det været intet. Men formår han at time sin form, kan man aldrig udelukke ham.”

Et andet stort spørgsmålstegn vil fortsat være Henrik Stærke som i år har været skadesramt det
meste af foråret og sommeren. Men ser man på hans resultater og ved man bare lidt om hans
psyke som rytter, bør man tage sig i agt for at undervurdere hans chancer.

Jamen vi har jo med en mand at gøre der har en nærmest religiøs tro på egne evner. Hans
styrke ligger i sindet og vinderærgerrigheden i ham, tror jeg ikke ser sin lige i feltet. Han har i
virkeligheden alt hvad der skal til, men hans form har hidtil i sæsonen ikke været nok til at kunne
følge med de allerbedste. Det ville være interessant at se ham gøre et forsøg på den prikkede
trøje. Jeg kan ikke udelukke at der kunne udvikle sig en flot kamp mellem ham og Løppenthin i
jagten på bjergtrøjen.”

Som runners-up må man også nævne Høgsberg, der også er trådt ind i feltet med en vindersult
og nogle stærke ben, der måske kan levere et overraskende resultat. Han vil sandsynligvis ligge
i en gruppe med Cap Stærke og Joakim, der også har forbedret sig siden sidste år, men som
også har døjet med sygdom og skader op til løbet og derfor måske ser dem selv mere i en
hjælperolle for David.

De to Mercatone Uno løjtnanter er jo pålidelige og trofaste hjælperyttere og jeg har svært ved
at se hvorfor de ikke fortsat skulle hjælpe med at køre David til sejr. Af den grund formoder jeg
ikke de kommer til at køre på podiet, måske endda ikke engang i top 5 hvis ryttere som Henrik
og Høgsberg rammer dagen.”

STJERNERNE:

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Munch

⭐️⭐️⭐️⭐️ David

⭐️⭐️⭐️ Cykelbuddet & Løppenthin

⭐️⭐️ Henrik Stærke & Høgsberg

⭐️ Cap Stærke & Joakim

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Hajduk Nieuwsblad