Truppen til lørdag mod B 1950

Så er det på lørdag der er fodbold forbudt for børn. Lokalbrag rystet sammen med ren overlevelseskamp – sådan lyder en kort overskrift på menuen når vi spiller den tidlige TV-kamp kl. 13.00 på Fortet. Kampen er speciel fordi vi møder venner og fjender på samme tid – parter som begge kæmper mod korsfæstelse og mod en efterfølgende genopstandelse. Lad os bare kalde det dualismens kamp i serie 4 anno 2019.

B 1950 kræver ikke den store introduktion – vi kender dem og de kender os. Derfor tror jeg også, at udfaldet af lørdagens kamp kommer meget ned til, hvem af os der rammer dagsformen og spiller godt nok til at modstå hinandens indbyrdes kendskab. Vi skal være der lørdag… Fysisk og i hovederne… Men én meget vigtig faktor er allerede opfyldt. Hajduk har 14 mand i truppen!

Arved
Carlo
Dan
Jannik
Asmus
Laurits
Tue
Nicolaj
Alexander
Joakim
Matias Flo
Teis
Lunen
– og mig selv

En fuld trup er i sig selv forrygende og når vi kigger truppen nærmere efter i sømmene, så må vi også bare sige, at der ikke findes undskyldninger for noget som helst på lørdag. Vi ser rigtig stærke ud! Mange af jer har fået godt med bold i benene i opstartssæsonen og jeg synes, at vi særligt frem i banen bør have noget power!

Eneste mulige debutant er Mattis Flo – offensiv midt – som er signet på en short term loan deal resten af sæsonen fra norske Bergen. Han havde sit første træningspas i tirsdags og imponerede nok til at træde direkte med i truppen.

Der er mødetid kl. 12.00 på Fortet og vi finder en omklædning inde i hovedbygningen ved kantinen. Der er efter kampen lagt op til fælles øller og grill med B 1950, så vi håber nogle har tid til at blive hængende efter match!

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer

Skriv et svar