Yes!! Endelig tid til kamp igen for Hajduk 11-mands efter, at vi har haft 14 dage uden. Vi skal til Valby og dyste mod en af oprykningskandiaterne i form af NFC – et hold vi indtil videre har haft nogle meget tætte opgør imod. En sejr, en uafgjort og et nederlag fortæller historien os, så vi har alle muligheder for at komme væk med noget på søndag!
Og det ville da være lækkert atter at vinde med Hajduk – ikke? Sæsonstarten har været forventet men vi har også fortjent mere end det vi står med. Med undtagelse af vores sidste kamp, hvor vi var meget plaget af afbud, har vi været konkurrence dygtige og spillet både god og sjov fodbold. Nu skal vi til Valby på en søndag, hvilket ikke normalt passer vores dna alt for godt, men jeg håber at se jer friske og fodboldlystne – og med en stor iver og tro på, at vi omsider kan få fat i 3 point!
Truppen:
Arved
Jannik
Louis
Asmus
Jeppe
Suave
Flo
Tue
Skov
Frederik
Nicolai
Joakim
– og Konradsen.
Foreløbig kun 13 spillere men jeg har en god fornemmelse af, at truppen er fuldtallig på søndag. Mangler stadig lige at høre fra et par enkelte som vil gøre os komplette. Men pt. en lækker trup, hvor folk nok især vil ligge mærke til at game-changer El Suave er med i truppen for første gang i denne sæson!
Der er mødetid kl. 10.45 i Valby ved tribunen på Frem stadion og kampen spilles på kunst. Hvis man er til en pilsner efter kamp må I atter engang selv sørge for det, da MOM fra sidst – Alexander Stein – ikke er med i truppen.
Men folkens!!! Jeg glæder mig meget til det her opgør – NFC er et hold vi har alle muligheder for at drille. Jeg er meget begejstret for vores sammenhold, humør og tro på tingene i denne lidt vanskeligere sæson og det håber jeg, at I alle vil være med til at bidrage med endnu engang. Lad os få den sejr!!!
Leve Hajduk.
Coach.