Klumme

AC Iben vs Hajduk SPuL 3-4
Startopstilling: Arved – Carlo, Louis, Jannik, Martin – Asmus, Tue, Jørgen, Grøn, Flo – Vitus
Bænk: Kina, Kasper, Munk

Der var lagt i kakkelovnen til en stor Hajdukaften denne fredag. Forude ventede et opgør mod rivalerne fra AC Iben. Et opgør der samtidig indvarslede starten på den travleste periode i sæsonen. 5 kampe på 16 dage. Der var medbragt pilsnere i massevis og efterfølgende spillede Joachim op på Pinden. Der var med andre ord rigeligt med grunde til, at denne kamp skulle vindes.

Lad det være sagt med det samme, det blev aldrig en flot fodboldkamp. Dertil gjorde vinden på langs af banen spillet alt for kaotisk og ensidet. Iben sad på første halvleg, omend de sjældent blev rigtig farlige. Med vinden i ryggen havde de held til at få flyttet spillet op på vores banehalvdel – langt væk fra eget mål. Dette betød dog også, at der blev forholdsvis meget plads at boldre sig på for især Vitus og Grøn samt Asmus og Flo på kanterne, når vi formåede at spille os forbi deres første pres og fik lagt bolden ned bag deres høje forsvarslinje. Alligevel var det en kæmpe fejl fra Iben defensiven, der ledte op til kampens første mål. Efter en total fejlslagen aflevering kunne Vitus snarrådigt opsnappe en løs bold, og alene med deres målmand svigtede Vitus ikke. Med en rolig velplaceret inderside sendte han Hajduk i front.

Desværre var det ikke i den eneste ende af banen, hvor der blev delt gaver ud. En ufattelig dårlig førsteberøring lagde fundamentet til et halvklodset begået straffespark. Og inden stadionuret havde rundet de første 45 min, havde Iben således bragt balance i regnskabet. 1-1 ved pausen.

Straks fra anden halvlegs start, var det Hajduks tur til at være spilstyrende. Det var nu Iben, der havde svært ved at cleare bolden ud af egen forsvarszone, og Hajduk som pressede højt. Alligvel var det Iben, der kom først på måltavlen. En ikke videre farlig situation, hvor en Iben spiller pressede lidt højt på vores back, resulterede i en dårlig tilbagelægning, der desværre blev opsnappet, inden den nåede frem til Arved. Og så var det pludselig Iben, som var i front.

Nede med en var det tydeligt, at man ikke havde været helt tilfreds med den mængde tid, vi havde været på bolden i første halvleg. Spillet blev en smule mere hektisk og skubbet endnu længere op på Ibens halvdel. Det virkede kun som et spørgsmål om tid, førend der skulle gå hul på bylden. Samtidig blev der dog slækket lidt på den defensive disciplin, og Iben begyndte at blive farligere på deres omstillinger. Som tidligere i kampen var det ikke flotte kombinationer og etableret spil, der endte ud i den næste scoring. Denne gang skulle det være en dødbold. Gennem kampen var der klart flest skæverter, når bolden skulle serves afsted, men da Kasper på et tidspunkt ved et hjørnespark i vores venstreside sendte bolden indover, kunne han vel næppe have ramt den meget bedre. Godt hjulpet på vej af den stærke blæst sejlede bolden over ven og fjende, forbi en prisgivet målmand og direkte ind i netmaskerne tæt op ad bagerste stolpe.

Kampbilledet forblev det samme resten af kampen. Hajduk pressede på og Iben levede på deres omstillinger. Desværre var det Iben, der i første omgang havde bedst held med deres anstrengelser, da de efter et veltimet løb i ryggen på vores forsvar og en knald hård afslutning fra en spids vinkel atter engang bragte sig i front.

Heldigvis er kvaliteten stor i Hajduktruppen for tiden. Ikke bare blandt de startende 11, men også i bredden. Den indestængte ærgerrighed og kamplyst, der boblede i vores folk på bænken, formåede de på smukkeste vis at kanalisere ned i benene og fødderne, da de først blev sluppet løs på banen. Kasper, som allerede havde bragt os på 2-2 stod også for udligningen til 3-3, inden han assisterede ligeledes indskiftede Frederik, der med et dommedagshug fra kanten af feltet sendte bolden op i nettaget til den forløsende matchvindende scoring til 3-4. På en dag hvor stemmerne blev spredt blandt mange, var det derfor også fortjent de to, som tog grådigst for sig. I sidste ende var det Kasper, der til lyden af musik og dans kunne lade sig fejre som kampensspiller.

Back to back victory og Hajduk hænger på i den sjove ende af tabellen.

Statsmanden

Hajduk SPuL – Nørrebro BK  –   5 – 0
Startopstilling: Arved, Jannik, Justus, Louis, Fox, Jørgen, Asmus, Tue, Grøn, Lunen, Vitus
Bænk: Theis, Skov, Carlo

Fodbold kan på mange måder koges ned til nedture og opture. Vi lever af opturene men de kan blive trivielle uden nedturene. En uge som den Hajduk lige har været igennem illustrerer det allerbedst. Frustrationer og træthed i påskens topopgør blev afløst af begejstring og overskud i fredagens sene tv-kamp.

Udsigten til weekend, alkohol, store middage og sene forårsaftener er lige så meget i Hajdukkernes DNA som tungsindet og alkoholduften var det i slutningen af en lang påske i nydelsens tegn. Og netop her ligger måske noget af sandheden bag muligheden for succes. Hajdukkere er nemlig barnlige og har det bedst med at more sig, og med barnligheden mister man evnen til at behovsudskyde. Hvordan kan man bruge hele weekenden til at lade op til en kamp mandag formiddag, når den byder på alle de andre forlystelser vi elsker at bruge livet på.

Formiddagskampene må vi arbejde på at løse sammen, men vi har nu en gang altid være bedst, når vi står på spring til en weekend, og nærmest allerede glæder os til at fejre sejren med en kasse kolde flaskeøl eller en lille ramme varme og rystede Karlens. Netop dette skal vi glæde os til på fredag, hvor Daluunen og Grøn efter mesterlige præstationer giver bajere efter kampen mod Iben.

Inden da skal vi dog lige runde fredagens kamp – hvilken kamp!!! Først og fremmest grundet Coach Hønses nye taktiske ynglingstrick, som jeg personligt tror vi kommer til at se meget mere til fremover – Mandsopdækningen. Der gik ikke mere end 5 minutter før Nørrebros nummer 2 frustreret kom hen til mig og spurgte, om vi seriøst brugte mandsopdækning. På det tidspunkt regnede han nok med at lange 90 minutter ville give ham mulighed for at snige sig ud af Grøns klør, men der tog han fejl. Deres bedste spiller fik ikke et ben til jorden, og endte efter store frustrationer med at få gult kort i starten fa 2. halvleg. Grøn Fulgte ham overalt, erobrede, assisterede og scorede.

I angrebet havde vi til kampen en duo, der meget vel kan vise sig at blive en af hajdukhistoriens mest dødbringende. Vitus var over alt og fik konstant fat i bolden og sat den resterende offensiv op til masser af chancer. Og lige meget hvor de chancer faldt, var Lunen over dem som Delvecchio og Trezeguet i EM-finalen 2000. Afslutninger der på papiret er nemme, men som kun rigtige angribere altid får og sparker i nettet. Et ægte hattrick og 4 mål i alt!

Endelig var defensiven særlig karakteristisk i denne kamp. Midtbanens løbevillighed – Asmus med 90 min for anden kamp i streg, Jørgens vildskab og koncentration, backernes påpasselighed og Louis sædvanlige overblik var alt sammen med til at hjælpe en fremragende keeper i målet, Arved, til et Clean Sheet. Mest mindeværdigt var dog Justus ”Thuram” fejlfrie og overbevisende præstation. Ikke nok med at han vandt samtlige dueller, han var også rolig og selvsikker på bolden. Kun en enkelt stemme manglede før fredagens kamp havde budt på tre kasser øl.

Tilbage stod diskussionen af hvornår Hajduk egentlig sidst havde holdt nullet. Er det i denne sæson, i sidste, i Hønses trænertid eller nogensinde. Svaret er, at det er første gang i år. Men samtidig har vi formået at score i samtlige kampe! For at finde den sidste gang Hajduk holdt nullet i en betydende kamp, skal vi tilbage til den 5. oktober 2016 hvor FCA92 blev besejret med 4-0 på fortet.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at sejren var særligt sød denne fredag. En holdpræstation af særlig karakter!

Vi ses på fortet!

Anfører Helms

Foråret er skudt i gang – nu skal Hajduk i gang!

Han er smuk vores cheftræner. Selvom han nærmer sig de 35 år, er huden fortsat glat og blød omkring de gnistrende øjne, som dengang for snart ti år siden, hvor både kvinden i tilværelsen og den første oprykning med Hajduk blev sikret. Livets store begivenheder. Trods skønheden kunne man bag smilet godt ane de frustrationer, der havde præget optakten til forårets første kamp mod 1. pladsen, Nørrebro FF. Som vanligt var påsken en udfordring for Hajdukkerne.

Mange var udenlands (på jagt efter de sidste % til en intens forårssæson), andre gik eftersigende i fødsel, enkelte blev tilsyneladende fanget i en snestorm på Bornholm, andre fejrede fødselsdag med det store morgenbord og yderligere et par stykker var ramt af sygdom. Det var derfor en hårdt presset cheftræner, der måtte sætte sig selv og tidligere coach Jeppe på holdkortet (som vores eneste udskiftere!). Det er vanskelige arbejdsvilkår vi giver hinanden og vores coach.

Kampen forløb egentlig langt hen af vejen, som vi ønskede det. Defensivt og solidt. Vi startede dybt i vores vanlige 4-5-1, som nok engang viste sig stabil. FF var på bolden 68-32%, men producerede sjældent åbne chancer. Det krævede et halvtyndt frispark på kanten af feltet, før FF bragte sig foran på et velsparket frispark på indersiden af stolpen. Vi slog hurtigt tilbage. Lokomotivet Vitus opsnappede en løs mulighed og blev nedlagt i feltet, hvor en ellers vanligt sikker Jørgen sparkede lige på målmanden. Fem minutter senere var der straffe igen efter et stærkt kontraangreb, hvor formanden selv blev nedlagt i feltet angrebet af en to-fodstackling, som han en anelse teatralsk røg i græsset på. Vitus eksekverede sikkert. 1-1 til halvleg og stor tilfredshed.

I 2. halvleg kollapsede vi – det må vi indrømme. Både af fysisk træthed – 10 ud af 11 mand skulle spille 90 minutter og af mental træthed. FF fik rødt kort, efter to gule til samme mand, men det viste sig, at DBU har indført ny regel, og FF blev fuldtallige igen efter 10 minutter. Kort tid forinden havde anfører Helms scoret karrierens flotteste hovedstødsmål til 2-1, men uheldigvis var det i egne netmasker. Derefter slog udmattelsen ind sammen med tenniscifrene. Selvom FF var gode, så havde vi altså haft overordentlig gode muligheder for point, hvis vi i det mindste havde haft udskiftere med.

Messias? Nedtakt

Og det er så i kølvandet på denne oplevelse mandag, på denne påskedag, hvor vi fejrer Jesus’ opstandelse og hvor frelseren viser sig for sine disciple, at jeg på en bænk i den lavthængende eftermiddagssol i en have ved nogle beskårne rosenbuske, kommer til en erkendelse. Og nej, selvom det ville være nærliggende, så mener jeg ikke (umiddelbart), at vores cheftræner er den opstandne Jesus og vi spillere er de trofaste disciple.

Men det er alligevel som om, at spørgsmålet om trofasthed er afgørende i de her uger og at det rumsterer i hovedet på vores cheftræner. Kan Hajdukkerne mønstre lige så stor dedikation til Hajduk, som cheftræneren selv? Vil de ofre en aften eller to i familiens og alkoholens skød for en aften på grønsværen med Hajduk?

Om de spørgsmål egentlig rumsterer i cheftrænerens hoved kan jeg selvfølgelig aldrig vide med sikkerhed. Men hvis vi skal give den her oprykningskamp et helhjertet og solidt forsøg, så tror jeg det afgørende, at vi i de kommende uger (ja egentlig i de kommende 2 måneder) viser vores dedikation og aktive deltagelse overfor hinanden, statsmanden, anføreren, bødemesteren – ja alle de store – og selvfølgelig også overfor cheftræneren, som selv ofrer så mange timer. Mest af alt fordi, at det kunne være pissehamrende sjovt at holde en gigantisk oprykningsfest i anledning af vores 10 års jubilæum.

/Formanden