Analyser og SPuL

Truppen til mandag mod Herman

Lad mig slå fast med det samme – jeg er videre fra i torsdag og jeg glæder mig meget over, at vi allerede nu på mandag får chancen for at revanchere os! Vi er en god håndfuld der var med i torsdags som er med igen og vi skal bruge de friske Hajduk kræfter til at tage et nyt afsæt og sætte alt ind på at banke Herman tilbage til Mosen uden point!

Truppen:

Arved
Dan
Carlo
Louis
Martin
Jannik
Asmus
Nicolaj
Grøn
Suave
Teis
Lunen
Alexander
– og mig selv

Fuld trup og det gør mig ekstra glad, at alle i truppen er det jeg vil kalde velkendte navne. Der er sæsondebut til store navne som Louis, Grøn og Suave, mens alle andre tidligere har været i aktion. Jeg synes det ser stærkt ud og rammer vi vores niveau har vi alle muligheder for at kæmpe os til vores anden sejr i dette forår.

Der er mødetid kl. 12.30 på Fortet. Vi skal igen finde et omklædningsrum inde ved caféen, så vi mødes ved indgangen til hovedbygningen. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke ved om der blev kåret en MOM sidste gang? Jeg fik i hvert fald ikke stemt, da jeg måtte haste videre efter kampen. Til gengæld har jeg meget lyst til at give øl så jeg medbringer en ramme…

Jeg glæder mig meget til at revanchere vores klub, vores navn og vores egen forståelse af os selv som fodboldspillere. Det bliver ikke nemt mod Herman – det ved vi af erfaring alt om. Men jeg vil møde og se en Hajduktrup med ild i øjnene og lyst til fodbold – i samme grad som på livet og som på kvinden!

Vi ses mandag!

Leve Hajduk.

Coach.



Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til i morgen mod Rikken.

Det er simpelthen lykkes, selvom jeg må indrømme at jeg flere gange har tænkt, at vi ikke ville formå at stille hold til denne feriekamp. Forgæves har vi forsøgt at få Rikken i tale, så vi kunne spille bold en anden dag, men det var åbenbart ikke lige ud af landevejen. Vi kender dem efterhånden godt og vi ved allesammen, at det bliver en stor test for ferieorienteret Hajdukhold – men kunne vi lige stikke en pind i hjulet på Rikken, så de mister lidt bid i toppen – ja så kunne det være rigtig sjovt!

Truppen:

Mark
Cap.
Kina
Martin
Carlo
Asmus
Løppenthin
Joakim
Nicolai
Lunen
– og Hjulgaard…

11 stærke Hajduks, hvor man bare må sige, at det særligt er Hajduk Legends som træder frem på denne kampdag! Tænk at have Cap., Løppenthin og Kina med i truppen på en og samme gang! Det er strålende… Jeg arbejder iøvrigt ivrigt på at skaffe lidt udskiftere og mangler stadig sidste svar fra Hajdukkerne

Der er mødetid kl. 12.30 ved Tribunen ved Valby Stadion og vi spille vores kamp på kunst. Lunen husker pilsner til det varme vejr efter sin MOM-performance sidste gang.

Jeg glæder mig til at kæmpe med jer!

Leve Hajduk!

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til lørdag mod B 1950

Så er det på lørdag der er fodbold forbudt for børn. Lokalbrag rystet sammen med ren overlevelseskamp – sådan lyder en kort overskrift på menuen når vi spiller den tidlige TV-kamp kl. 13.00 på Fortet. Kampen er speciel fordi vi møder venner og fjender på samme tid – parter som begge kæmper mod korsfæstelse og mod en efterfølgende genopstandelse. Lad os bare kalde det dualismens kamp i serie 4 anno 2019.

B 1950 kræver ikke den store introduktion – vi kender dem og de kender os. Derfor tror jeg også, at udfaldet af lørdagens kamp kommer meget ned til, hvem af os der rammer dagsformen og spiller godt nok til at modstå hinandens indbyrdes kendskab. Vi skal være der lørdag… Fysisk og i hovederne… Men én meget vigtig faktor er allerede opfyldt. Hajduk har 14 mand i truppen!

Arved
Carlo
Dan
Jannik
Asmus
Laurits
Tue
Nicolaj
Alexander
Joakim
Matias Flo
Teis
Lunen
– og mig selv

En fuld trup er i sig selv forrygende og når vi kigger truppen nærmere efter i sømmene, så må vi også bare sige, at der ikke findes undskyldninger for noget som helst på lørdag. Vi ser rigtig stærke ud! Mange af jer har fået godt med bold i benene i opstartssæsonen og jeg synes, at vi særligt frem i banen bør have noget power!

Eneste mulige debutant er Mattis Flo – offensiv midt – som er signet på en short term loan deal resten af sæsonen fra norske Bergen. Han havde sit første træningspas i tirsdags og imponerede nok til at træde direkte med i truppen.

Der er mødetid kl. 12.00 på Fortet og vi finder en omklædning inde i hovedbygningen ved kantinen. Der er efter kampen lagt op til fælles øller og grill med B 1950, så vi håber nogle har tid til at blive hængende efter match!

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til i morgen mod Sorana.

Så er tiden kommet til aller sidste dyst i Hajduks tiende år… Måske året, hvor Hajduk har skrabet færrest point ind nogensinde. Alligevel føler jeg, at vi kan få ind til denne sidste kamp med oprejst pande efter en hæderlig sæsonafslutning – og ikke mindst med mindet om, at vi så absolut intet har at tabe i morgen. Vi var bagud 3-0 efter 20 min. mod Sorana for en måned siden da lyset gik og KBU besluttede sig for, at kampen skulle spilles helt om. Nøøøøj, hvor kunne det være sjovt at snuppe pointene nu…

Truppen…

Arved
Justus
Skov
Jannik
Kina
Jeppe
Dan
Tue
Laurits
Asmus
Rullen
Joaquin
Johan
– og Konradsen.

En fuld trup, hvor vi har flere stærke folk tilbage efter fravær. Justus, Skov, Kina, Dan, Tue, Laurits og Joakim er således nye ansigter, hvilket er meget stærkt i dette tætte afslutningsprogram. Nogle vil måske skue efter vores energiske argentinger German som meldte sig til kamp igen efter sidst, men han døjer desværre med et ømt knæ.

Der er mødetid kl. 18.30 på Fortet i morgen – El Marko medbringer pilsner!

Lad os snyde dem i morgen! Vi har alle chancer for et vaske ægte Hajdukkup og det ville kunne skabe nogle herlige scener en kold mandag aften i Ryparken. Kom friske i sind!

Leve Hajduk.

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til i morgen mod Hôpital.

Puha – hvor var det dog forløsende med en sejr i lørdags… 2-1 sejrede vi i den vigtige bundgyser mod Volvox og det blev efterfulgt af en herlig 3. halvleg hos MoM Jeppe. Første sejr i dette efterår og hvor var det dog dejligt atter at kunne skråle en sejr i land.

Nu skal vi så forsøge at følge op på det i en svær opgave mod Hôpital. Dem kender vi efterhånden rigtig godt og mon ikke der venter os et tæt opgør i morgen. Og minsandten om vi nu ikke for anden kamp i træk rent faktisk har en næsten fuld trup til rådighed.

Truppen:

Arved
Skov
Jeppe
Jannik
Dan
Fox
Laurits
Tue
Frederik
Asmus
Rullen
Joaquin
– og Alexander

Foreløbig 13 mand, men jeg håber på at kunne fuldende truppen med en sidste inden vi mødes i morgen. Endnu engang en del gengangere, men også dejligt at have folk som Dan, Fox, Laurits og Joakim tilbage i truppen.

Der er mødetid kl. 18.30 på Fortet og Jeppe medbringer pils til efter kampen…

Men for helvede – lad os nu lige forsøge at holde momentum her. Back to back victory er inde for rækkevide, hvis vi møder op i samme tilstand som lørdag. Vi var vilde – og vi ville vinde – og den mentalitet skal vi gerne have. Jeg glæder mig til kamp!

Leve Hajduk

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til på lørdag mod Volvox.

På lørdag blænder vi op for, hvad der meget nemt kan blive en af de der helt store dage i Hajduks historie. Som da Jens steg til vejrs i overtiden – mod de forbandede Sydsiden – og pandede en udligning til 3-3 i kassen efter, at vi 20 min. før tid havde fået et rødt kort og var bagud 3-0! Eller som da vi drog mod Frederiksberg på kampdag 1. maj og skulle dyste mod CBS Sport, hvor Matias Winding skrev sig ind i historien som målscorer i vores vigtigste 2-0 sejr nogensinde…

På lørdag er der skelsættende kamp i bunden af serie 4, P 12 17/18, hvor et kriseramt Hajduk SPuL møder et kriseramt Volvox i kampen for overlevelse. Begge mandskaber har lidt gennem hele sæsonen og lytter man lidt på vandrørerne, findes der masser af saftige historier at dykke ned i.

Volvox har blandt andet været tæt på udelukkelse fra rækken, da de med to udeblivelser befinder sig på kanten af kløften – og med en trejde ifølge § 10,3 i KBU´s turneringsreglement tvangsudtrækkes af turneringen. Faretruende for en klub med en hæderlig historie tilbage fra 1989… Dog har de et modsvar i form af noget så kostbart som en nutidig sejr og en fuld trup, hvilket er mere end, hvad Hajduk SPuL har kunne præstere.

Derfor var det også en tydeligt presset Hajduktræner som her til aften for første gang i historien nægtede at udtale sig til hans eget organ – Hajduk News. Trænerteamet har læst skriften på væggen efter, at Formand Asmus Gamdrup pludselig valgte at drage til Nepal for at vandre tanker og problemer på plads. Hvis Volvox står på kanten af kløften, så gør trænerteamet i Hajduk SPuL det så sandelig også! Et point og fire mål i 9 kampe taler vist sig eget tydelig sprog, og vi ved fra andre kilder, at Hajduk  igen virker hårdt presset på mandskab til lørdagens kamp. Truppen skulle pt. bestå af 10 spillere plus én mand som vil komme engang efter pausen. Vi kan dog bekræfte at dette er navnene på de 10 1/2 spillere:

Konradsen
Kina
Bank
Grøn
Skov
Deep
Rullen
Munken
Florang
Goethe
og Lunen/

Hvis det blot ender med at være disse – så ellers talentfulde Hajdukkere – der stiller til start lørdag, så virker det pludseligt helt naturligt, at det er svært at få en kommentar ud af trænerteamet.

Et bud på en vinder af kampen, skal nok også findes hos det af holdene som bedst formår at håndtere denne enormt pressede periode. Det bliver spændende at følge i de sidste timer frem mod kampstart – mens det under kampen bliver værd at ligge mærke til, hvem af holdene som kender sig selv bedst på banen – og hvem der først bliver trætte…

Der er kick off i Lersøparken kl. 13.00 – truppen møder ind en time før. Kampen spilles på græs og der forventes et mindre antal tilskuere. Dem der skylder øl sørger for at medbringe det de mangler at dele ud.

Leve Hajduk.

Hajduk News.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til i morgen mod B 1960.

Det ligner en vanskelig opgave for de gode Hajdukkere. B 1960 har indtil videre vundet alle deres kampe og blot i to kampe har de ikke formået at score minimum fire kasser… Med andre ord kræver det unægteligt noget specielt af en Hajduk hold som her i deres tiende jubilæumsår har fået deres værste start nogensinde på en sæson. Men lad os bevare troen!

Truppen:

Jannik
Justus
Dan
Skov
Jeppe
Tue
Nicolai
Grøn
Teis
Mark
Rullen
– og mig selv.

Som altid i denne sæson noget tyndt besat med 12 mand – inkl. jeres trænerteam i form af mig selv og Mark. Arved har problemer med ryggen, hvilket betyder at jeg selv står på mål hele kampen! Hvad der dog imidlertid kan give smil på læben er, at der er sæsondebut til både Justus og Grøn. Fand danse lækkert!

Der er mødetid kl. 12.00 i Grønnemosen og kampen spilles på græs. Det er et nyt sted, hvor vi aldrig har spillet før så kom i god tid, så vi ikke skal ud for at finde jer i området. Grønnemosen ligger i Gladsaxe – men google det og find jeres vej. Medbring selv pilsner!

Men Hajduk – det ligner en fuldstændig perfekt lørdag middag at skulle spille fodbold på. Sol og 20 g. på en oktober dag kan ikke være bedre! Så ved jeg godt, at det bare er rigtig meget op af bakke for tiden og at det endnu engang ligner en svær opgave med kun 12 mand i truppen. Vi må klø på – tro på at det kan vende og at vi kan finde lidt held, kvalitet, mod – og så sætte de ting sammen til en særlig oplevelse. Kom frisk!

Leve Hajduk

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments

Truppen til i morgen mod Sorana

Sidste fodboldoplevelse i Hajduk 11-mands regi var unægteligt en af de mere tunge af slagsen. 7-0 nederlag til oprykkerholdet Egedal, som bestemt var dygtige, men som også var et hold vi havde slået sidste sæson! Et såkaldt kollaps… Derfor blev der også lige snakket lidt ekstra fodbold efter slutfløjtet – for trangen og lysten er stor til at få ændret på tingene. Jeg tror hele tiden på, at vi kan ændre det… Det vender for Hajduk på et tidspunkt, men det kræver opbakning til de mange Hajdukkere som slider sig igennem nederlag for nederlag i tiden! De har brug for deres holdkammerater…

Nu skal vi et smut til Valby, hvor stærke Sorana (skinke) står klar. De er dygtige og vi har haft nogle vanvittige og energiske dueller mod dem. De kan på deres gode dage slå alle i rækken og har indtil nu altid mødt stærkt op når netop Hajduk er modstanderen. Vi skal genfinde os selv i morgen – rejse os – men det kræver mod og vilje og det håber jeg alle er med på!

Truppen:

Arved
Skov
Jannik
Dan
Jeppe
Tue
Fox
Rullen
Frederik
Joakim
Teis
Nicolai
– og mig selv.

Foreløbig 13 mand inkl. mig selv, men jeg arbejder stadig på at finde en mand eller to mere. Desværre pådrog både Laurits og Kasper sig skader i fredags, hvilket koster afbud fra deres side – til gengæld vil folk bide mærke i, at Fox er vendt hjem fra sin rådvinsbarsel – samt at vi igen har vores anfører med blandt de udvalgte… Som sendt frem himlen!

Der er liidt tidligt kick off på en hverdag – kampen starter allerede kl. 18.00. Mødetid er derfor kl. 17.00 ved Tribunen til Frem stadion. Kampen spilles på græs! Atter engang er MoM fra sidste gang ikke med, så hvis der skal drikkes pils, så må I selv medbringe…

Men Hajduk – det begynder at spidse en anelse til – hvilket vi skal huske at sætte pris på. Vi har alt at vinde lige pt. – der er hele tiden noget på spil og hvert et mål tæller meget. Vi trænger til succes og kan kun blive ved med at knokle på i håb om udbytte! Lad os overraske i morgen!

Altid Hajduk…

Coach.

Posted by Bestyrelsens Medlemmer in Analyser og SPuL, 0 comments